1903-1918: De første år
De første Ford-biler, tre model A’er, blev indført i England i 1903 og den første forhandler i Southampton åbnede i 1910.
I 1909 blev Ford Motor Company UK etableret med kontor i Shaftesbury Avenue 55 under ledelse af Percival Perry .
Den første samlefabrik blev indviet i 1911 i en tidligere sporvognsfabrik i Trafford Park i Manchester Den fremstillede i starten Ford T.
Dette var den første Ford-fabrik uden for Nordamerika.
I starten blev bilerne samlet fra importerede chassiser og mekaniske dele købt i England, men i 1914 fik Storbritannien det første samlebånd for bil-produktion. Det tog en time at bygge 21 biler.
Seks tusinde biler blev produceret i året 1913 og Model T blev Englands bedst sælgende bil med 30% af markedet.
Efter første verdenskrig blev Trafford Park-anlægget forlænget, og i 1919 var 41% af de britiske indregistrerede biler af mærket Ford.
1918-1939: Førkrigstiden
Manchester-fabrikken brugte kanalen i Manchester til transport, men der blev behov for adgang til dybere vand, så i 1923 blev en ny fabrik besluttet ved floden Themsen i Dagenham.
Byggeriet begyndte i 1929, og i oktober 1931 blev Englands og Europas største bilfabrik indviet, og den producerede i starten model AA lastbil og model A personbil.
Dette var mens depressionen var på sit højeste, og model A var derfor for dyr i England og meget få blev solgt - kun fem i de første tre måneder.
Der var derfor behov for en mindre bil, og den kom i 1933 med model Y på 944 ccm, der var billigere og derfor lettere at sælge. Den blev i 1935 Englands første bil til 100 engelske pund.
Mellem 1932 og 1937 blev der bygget over 157.000 model Y i Dagenham og på fabrikken Cork i Irland, og på sit højeste havde den en markedsandel på 41%.
1939 – 1945: Anden verdenskrig
Under Anden Verdenskrig fremstillede Dagenham og en ny fabrik i Trafford Park i Manchester 360.000 køretøjer og 34.000 Rolls-Royce Merlin-motorer. Disse motorer blev brugt i blandt andet det velkendte jagerfly Spitfire.
1945-1967: Efterkrigstiden
Efter anden verdenskrig blev den civile produktion genoptaget, og Dagenham producerede 115.000 køretøjer i 1946 og fabrikker i Walthamstow i Essex og Langley i Buckinghamshire blev overtaget.
I 1953 blev Briggs Motor Bodies købt, hvilket giver Ford bedre kontrol over sine leveringer og samtidig blev fabrikker i Doncaster, Southampton, Croydon og Romford købt. I 1953 beskæftigede Ford i England 40.000 mennesker.
I 1960 købte Ford USA alle aktier i Ford England, hvorved de blev et helejet datterselskab af Ford.
I 1962 åbnede Ford en fabrik i Halewood nær Liverpool for at producere Ford Anglia. Den blev først nedlagt som Ford-fabrik, da den sidste Escort blev produceret i år 2000 og blev derefter lagt om til at fremstille Jaguar X-Type i 2001.
I 1967 blev Ford Europa dannet, og det var fra starten et meget vigtigt samarbejde for Ford USA. Med sammenlægningen skulle de to tidligere konkurrenter Ford England og Ford Tyskland nu konvergere mod et samlet selskab og udvikle og producere de samme biler. Før sammenlægningen agerede Ford i de to lande i højt grad uafhængigt af hinanden, og for de kunder, der købte bilerne, var der stor forskel på, om de købte en engelsk Ford eller en tysk Ford.
Det er ikke nogen hemmelighed, at de engelske Ford-biler havde ry for at ruste ligesom andre bilmærker fra England dengang, hvorimod de tyske Ford var bygget af stål af bedre kvalitet. Til gengæld havde de engelske Ford-biler succes i motorsport, hvor de tyske Ford-biler var stort set fraværende.
Det gav de engelske Ford-biler en association med motorsporten i mange kunders bevidsthed.
Den sidste model, hvor der var reel forskel på de engelske og de tyske modeller, var Cortina MK III og Taunus TC MK I - Cortina MK III havde det karakteristiske hoftesvaj (colaflaskeform) i modsætning til Taunus TC MK I. De efterfølgende Cortina-/Taunus-modeller var identiske frem til 82, hvor de blev erstattet af Sierra.