Som afløser for den aldrende V8 Pilot med sideventilet motor og separat chassisramme, skabte Ford en serie biler, der var lige så moderne som forgængeren var gammeldags. Både design og teknik var fremsynet.
Den nye model præsenteredes i 1950 ved Earl's Court biludstillingen i 2 versioner: En 6-cylindret udgave kaldet Zephyr Six (opkaldt efter de ame-rikanske Lincoln Zephyr fra 30'erne) samt en kortere og skrabet udgave med 4-cylindret motor som blev kaldt Consul. Bilen havde som noget ganske revolutionerende et selvbærende karrosseri og var desuden den første bil nogensinde udstyret med MacPherson forhjulsophæng – begge principper findes i dag på stort set alle biler.
Under motorhjelmen fandt man en let, overkvadratisk og topventilet mo-tor, som skulle vise sig at være både fleksibel, pålidelig og ganske usæd-vanligt holdbar. Karrosseriet var et moderne 4-dørs pontonkarrosseri, som var tydeligt inspireret af amerikansk Fords elegante '49-model. Indvendig var en rummelig kabine, som - takket være ratgear og bænksæde foran - komfortabelt kunne rumme 6 voksne.
Bilen blev modtaget med begejstring og produktionen startede i 1951 (først med Consul, et par måneder senere med Zephyr). Prøvekørsler af-slørede en særdeles kraftig vogn, men også en vogn der havde køreegenskaber som kunne matche styrken.
Bilerne blev umådeligt populære; herhjemme solgtes især mange Consul, men også den dyrere Zephyr var populær. Ford Zephyr Six kan ses som en af stamfædrene til Fords image som producent af biler, der er både mo-derne, smarte og hurtige – "A lot of flash for not a lot of cash"! Det har formodentlig heller ikke skadet modellens image at Politiet var meget glade for deres Zephyrer...
I hjemlandet England dukkede både en meget elegant Convertible-udgave (bygget af Carbodies) og en Stationcar (bygget af E.D. Abbotts) op på markedet. Men kun enkelte af disse fandt vej til Danmark.
Til gengæld var der mange som begyndte at udnytte vognens store po-tentiale ved at tune motoren og anvende den til race.
Ret hurtigt begyndte Zephyr-navnet at dukke på resultatlisterne ved diverse rally-løb rundt om i Europa.
Efterhånden som hjulene i Europa for alvor begyndte at rulle igen oven på 2. Verdenskrig, og den økonomiske vækst begyndte at tage fart, ville man gerne have foden indenfor på markedet for egentlige luksusbiler. I 1953 præsenterede man derfor en luksusudgave af Zephyr Six, kaldet Zephyr Zodiac.
Denne udgave havde en mængde ekstraudstyr, flere kromdetaljer og blev leveret i 2-farvet lakering. En højere kompression gav lidt ekstra effekt i motoren.
Produktionsperiode | 1951 - 1956 |
Produktionsted | England |
Antal produceret |
Af Bo Ødegaard