Cortina blev udviklet i starten af 60’erne af Ford England som modsvar til Mini’en, der i Danmark især er kendt som Morris Mascot. Men Ford England valgte ikke at udvikle en lille forhjulstrukket bil, men i stedet at udvikle en mellemklasse traditionel familiebil med baghjulstræk, da produktionsomkostningerne ellers ville blive for høje – i designet af Cortinaen var der da også lagt vægt på, at den skulle være billig at fremstille. Den havde premiere i 1962.
I starten hed modellen Consul Cortina, men allerede med faceliftet i 1964 hed den udelukkende Cortina. Med faceliftet kom der blandt andet skivebremser foran på alle udstyrsvarianter.
Cortina blev ved lanceringen på London Motor Show leveret med 1,2 liters firecylindrede pre crossflow-motorer og senere i januar 1963 også med 1,5 liters firecylindrede pre crossflow-motorer. Cortina kunne fås med 2- eller 4 døre og i sedan- og stationcar-udgave.
Senere på året blev Cortina GT lanceret med tunet 1,5 liters motor, der ydede 78 hk, og desuden havde opgraderet affjedring samt fuld instrumentering. Motoren havde en anden knastaksel, et forbedret topstykke, bananmanifold og en Weber dobbeltkaburator.
Lotus Cortina mkI – den succesrige banebil
Historien om Lotus Cortina begyndte i 1961. Colin Chapman havde ønsket at bygge sine egne motorer til Lotus, især fordi Coventry Climax-motoren var så dyr.
Colin Chapman's mulighed kom, da han hyrede Harry Mundy, der var en nær ven og designer hos Coventry Climax-motor og teknisk redaktør for Autocar, til at designe en twin cam-version af Ford Kent crossflow-motoren.
Det meste af udviklingen af motoren foregik på 997 ccm- og 1340 ccm-platformen, men i 1962 havde Ford lanceret 116E med fem lejer og med en volumen på 1.499 ccm. Keith Duckworth fra Cosworth spillede en meget vigtig rolle i tuningen af denne motor.
Motoren blev første gang brugt i 1962 på Nürburgring i en Lotus 23 kørt af Jim Clark. Da motoren blev sat i serieproducerede biler (Lotus Elan), blev den erstattet med en udgave med større kapacitet på 1.558 ccm. Dette blev gjort for at få bilen tættere på 1,6 liters-klassen i motorsport.
Mens motoren blev udviklet, spurgte Walter Hayes Colin Chapman, om han ville isætte motoren i 1000 Ford-biler for en gruppe 2 homologering. Lotus Cortina eller Cortina Lotus, som Ford kaldte den, blev derefter lanceret. Ford leverede 2-dørs Cortina-karosserier og tog sig af markedsføringen og salget af bilerne, mens Lotus udførte de mekaniske og de kosmetiske modifikationer.
De største modifikationer bestod i at installere en 1558 ccm–motor på 105 hk, og en close-ratio gearkasse. Den bageste undervogn blev kraftigt ændret, og letmetalpaneler blev brugt til døre, motorhjelm og bagklap. Letvægtsdele var monteret på gearkasse og differentiale.
Alle bilerne var malet hvide med en grøn stribe. Bilerne havde kvarte kofangere foran og runde Lotus-skilte blev monteret på de bagerste vinger og til højre for køleren.
Modifikationerne af affjedringen var omfattende. Bilen fik kortere fjerderben foran, smedede sporarme og 5.5J 13” stålfælge. Bagerst fik bilen lodrette støddæmpere og fjedre i stedet for bladfjedre
Afstivningen gjorde, at reservehjulet måtte flyttes fra standardpladsen og blev boltet fast i venstre side af bagagerummet. Batteriet blev ligeledes flyttet til bagagerummet bag højre hjulkasse. Disse ændringer gav mærkbare forbedringer af vægtfordelingen.
