Begivenhedskalender
Til Søndag 25 Maj 2025
Årets forårstræf afholdes i Brønderslev fra fredag den 23. maj til søndag den 25. maj og arrangeres af vores næstformand Richardt.
Træffet er med base i Brønderslevhallerne på adressen Knudsgade 15, 9700 Brønderslev
Foreløbigt program:
Fredag den 23. maj
Kl. 15:00: Deltagerne kan ankomme.
Senere er der mulighed for at deltage i fællesspisning. Information om dette udsendes direkte til deltagerne.
Lørdag den 24 maj.
Kl. 09.30: Morgenmad i hallen
Kl. 10:30: Morgenmad slutter og årets generalforsamling starter. Indkaldelse følger separat.
Ca. kl. 11:30 (Når generalforsamling slutter): Dækspark. Der er mulighed for at købe frokost i cafeteriet, eller man kan medbringe hjemmefra.
Kl. 13: Fællestur med indlagte pauser, seværdigheder og kaffe.
Ca kl. 16: Tilbagekomst og afvikling af pokalkonkurrencer og udvælgelse af træffets favorit af hallens personale.
Ca. kl. 18:30: Aftensmad og uddeling af pokaler. Der uddeles pokal for længstkørende indland og udland, for konkurrencen og for træffets favorit.
Søndag den 25. maj
Kl. 9:00: Morgenmad
Kl. 11:00: Træffet slutter.
Overnatningsmuligheder:
Da træffet afholdes ved Brønderslevhallerne på det gamle stadion, er der mulighed for at stille nogle få campingvogne, teltvogne eller telte op sammen med vores biler. Der vil ikke blive tale om en regulær campingplads, da dette ikke tillades af Brandmyndigheden, og der er heller ikke mulighed for strøm. Der er adgang til bad og toilet. Pladsen er begrænset, så tilmelding er først til mølle.
Derudover er der på hallens parkeringsplads mulighed for at opsætte campingvogne og autocampere men ikke telte.
Der er to muligheder for hotelovernatning:
Der kan reserveres værelser på Brønderselv Hostel, som ligger i forbindelse med Brønderslevhallerne. Vi har indtil 17. februar reserveret alle 10 værelser, som kan rumme op til 6 personer pr. værelse. Priser fra 500 kr. pr. værelse.
Dem som ønsker værelser, reserverer direkte hos Brønderslev Hostel ved at kontakte dem på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller 98821500. Læs mere: https://broenderslevhallen.dk/hostel/
Der kan overnattes på Hotel Phønix kun 15 minutters gang fra Brønderslevhallerne. Også her sørger man selv for reservering men deres onlinesystem kan anvendes. Læs mere: https://www.hotelphonix.dk/
Priser og økonomi:
Morgenmad Lørdag: 125 kr. pr. person. Klubben giver morgenmad til medlemmer.
Aftensmad Lørdag: 229 kr. pr person uden drikkevarer. Klubben giver halvdelen af prisen for maden til medlemmer. Drikkevarer kan købes.
Morgenmad søndag: Prisen kendes ikke, da den er afhængig af antallet af deltagere men forventes at blive lav. Den er for egenbetaling.
Camping er gratis.
Derudover er der rig mulighed for at købe mad, snacks og drikkevarer i hallens cafeteria under hele træffet.
Tilmelding:
Tilmelding med antal medlemmer og antal ledsagere senest den 9. maj til Richardt på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller 22 88 14 69. Overfør ikke penge, før du har fået besked ved tilmelding om beløbet. Husk også reservering af hotelværelse, hvis det ønskes. Deltager du kun i generalforsamling er der ikke krav om tilmelding til træffet.