Capri MK3

Capri MK3 er i bund og grund en ”facelifted” MK2. Den kommer på markedet i marts 1978. Ændringerne omfatter interiør, lygter, kofangere, spoilere m.m.

I slutningen af 1979 kommer en ”GT 4”-model på markedet med en opgraderet 2000 OHC-motor på 101 hk. Denne motor findes i en tunet version på 110 hk i Ford Escort RS 2000.

I marts 1981 præsenteres Capri 2,8I, og den bliver samtidig den første Capri med tysk Køln-motor, der markedsføres i England og den første med indsprøjtningsmotor.

I 1982 kommer et par GT-modeller på markedet med 1,6- og 2,0 OHC-motorer. Endvidere kommer der en ”Super GT” og en ”Super Injection” med 7-tommer brede fælge, læderudstyr og meget andet.

Modeller

1978 - 1981

· Capri 2000 med 2,0 l V6-motor 90 hk.

· Capri 3000 med 3,0 l V6-motor 138 hk

1978 - 1986

· Capri 1,6 L 1600 OHC-motor 73 hk

· Capri 2,0 L 2000 OHC-motor 101 hk

· Capri 2,0 S 2000 OHC-motor 101 hk

· Capri 2,3 S 2300 V6-motor 114 hk

· Capri Ghia 2300 V6-motor 114 hk

· Capri 2,8 I 2800 V6-motor med indsprøjtning 160 hk

· Capri Turbo 2800 V6-turbo motor 188 hk

I løbet af Capriens historie har verden set mange såkaldte ”Vilde Caprier". De har vundet racermesterskaber overalt i hele verden og her skal blot nævnes nogle af dem, som blev udviklet i samarbejde med kendte motorsportsvirksomheder.

Model ”vilde Caprier" 1969 – 1981:

· 1969 Capri R 2,3 V6-motor Køln 125 hk

· 1969 Capri R 2,3 V6-motor Weslake 190 hk

· 1969 Capri R 2,6 V6-motor Lucas-indsprøjtning 193 hk

· 1970 Capri R 2,4 V6-motor Kugelfischer indspr. 235 hk

· 1970 Capri RS 2600 2,9-liters-motor Kugelf. Indspr. 276 hk

· 1972 Capri RS 2600 3,0-liters-motor Kugelf. Indspr. 290 hk

· 1974 Capri RS 3100 3,0-liters Essexmotor Kugelf. Indspr. 320 hk

· 1975 Capri RS 3100 3,4-liters Cosworth-motor 415 – 450 hk

· 1978 Capri Turbo 1,4-liters KKK Turbo-motor Zakspeed 500 hk

· 1980 Capri Turbo 1,4-liters Cosworth BDA 560 hk

I november 1984 stopper produktionen til det tyske marked, da der i 1983 kun blev solgt skuffende 4000 styk. Til det engelske marked fortsætter produktionen, da der i England blev solgt hele 22.000 i 1983 og ca. 16.000 i 1984.

Sidste Capri fra Køln blev produceret den 19. december 1986. Frem til midten af 1987 blev der i England med dele fra Tyskland produceret Tickford Caprier og de såkaldte 280 Brooklands-modeller.

Produktionsperiode

1978 – 1986

Produktionsted

Vesttyskland

Antal produceret

500.000

Dermed var det slut på “bilen, du altid har lovet dig selv”. Senere i 1997 lancerede Ford Europa modellen ”Ford Puma”, der var en lille sportscoupe, men det er en anden historie, der afventer modellens 25-års-jubilæum.

 

Capri MK2

Capri MK2 er et helt nyt design med stor oplukkelig bagklap, i USA ofte benævnt en ”hatchback”. Bagsæderne kan lægges ned og få bilen til at virke som en 2-personers stationcar.

Interiøret er forandret med andre instrumenter m.v. Motorer og undervogn er i et vist omfang fra Capri MK1, men der kom en række ændringer undervejs.

Modeller i Tyskland

1974

Ud over de kendte V6-motorer fra Taunus-serien suppleres Capri MK2 med den amerikanskudviklede ”Pinto-motor”, en 4-cylindret rækkemotor med en overliggende knastaksel også betegnet som OHC-motor og i England som SOHC (single overhead cam)

· Capri L R4 1300 OHC motor 55 hk

· Capri XL R4 1600 OHC motor 72 hk

· Capri GT V6 2300 motor 108 hk

· Capri Ghia V6 3000 Essex motor 138 hk

1976

L-modellen kan leveres med en 1300 Kent stødstangsmotor på 57 hk. Programmet suppleres med GL- og S-modeller med V6 2000 motor på 90 hk.

1978

Programmet består nu af følgende modeller, da 1300 motorerne udgår:

· Capri L 1,6 OHC og 2,0 V6 (72 hk og 90 hk)

· Capri GL 1,6 OHC og 2,0 V6

· Capri S 2,0 V6 90 hk

· Capri S 2,3 V6 108 hk

· Capri S 3,0 V6 138 hk

· Capri Ghia 2,3 V6 108 hk

· Capri Ghia 3,0 V6 138 hk

Modeller i England

1974 – 1976

· Capri 1300 R4 Kent-motor 57 hk

· Capri 1600 L og GL R4 OHC-motor 72 hk

· Capri 1600 S R4 OHC-motor 88 hk

· Capri 2000 S R4 OHC-motor 98 hk

· Capri 3000 S og 3000 Ghia V6-motor 138 hk

Produktionen i England stopper i oktober 1976, og al fremtidig produktion foregår i Køln. Produktionen af Capri MK2 stoppede i begyndelsen af 1978.

produktionsperiode

1974 - 1978

Produktionsted

Vesttyskland og England

Antal produceret

400.000

 

Capri er verdens første computerdesignede bil! Ford spurgte en række fokusgrupper, hvordan deres drømmebil så ud, og ud fra dette blev Capri modelleret på computer. Derefter blev designet tilpasset af amerikaneren Philip T. Clark, der også var med til at designe Mustangen. Man kan derfor sige, at Capri dermed er en 100% ægte drømmebil!

Ford ønskede, at den skulle være økonomisk tilgængelig for et bredt segment af kunder, så den kunne - i hvert fald i starten - leveres med en svag 1300 Kent-motor på kun 58 HK helt op til en 3-liters Essex V6 med 138 HK. Med en 1300 Kent-motor fik man måske ikke mere køreglæde end i en tilsvarende Escort, men den var smuk og trak alligevel lange blikke fra det modsatte køn. Senere blev topudgaven udstyret med en 2800 Køln V6 turbo på 188 HK.

Selvom Capri således kunne leveres med kraftige motorer, så kan man ikke sige, det er en sportsvogn. Capri delte nemlig mekaniske dele med især Escort, der var en almindelig familiebil. Det var også med til at holde prisen nede.

Capri blev en salgsmæssig succes, og mange husker stadigvæk sloganet "Bilen, du altid har lovet dig selv".

I 1969 blev Capri kåret til den første Årets Bil i Danmark.

Capri MK1 og MK1 facelift

Capri MK1 blev planlagt til at blive produceret både i Tyskland og England. I 1968 startede produktionen i begge lande. Motorerne i de engelske modeller kom fra de øvrige engelske Ford-modeller (Escort MK1, Cortina MK2, Corsair, Zephyr/Zodiac MK4). Konstruktionen er i England baseret på en Cortina MK2 her også med tandstangsstyring

Det var i oktober 1969, at 3000 GT-modellen med den 6-cylindrede Essex-motor blev introduceret, og som siden hen skulle danne grundlag for Capriens succes på racerbanerne. I marts 1970 vandt Caprien i øvrigt European Touring Car Race med en 2,9 liters køln V6-motor i en racerudgave af en 2600 RS.

En 3100 RS model med 148 hk Essex motor ser dagens lys og i samarbejde med Cosworth udvikles en såkaldt GAA motor på 3,4 liter, 4 overliggende knastaksler og op til 455 hk!!

I september 1972 får Caprien et facelift med designmæssige ændringer – interiør – større baglygter – kofangere m.m., samtidig med at alle modeller fremover er monteret med ”potensbule” på hjelmen. Faceliftet blev til på baggrund af en række forbedringsforslag af MK1, som også skulle danne grundlag for en helt ny Capri MK2. Den skulle på markedet i 1974. Den faceliftede Capri er således en blanding af MK1 og MK2. Motormæssigt finder vi derfor også de under MK2 nævnte OHC-motorer i en faceliftet MK1.

 Motorerne i de tyske modeller kom fra Ford Taunus-serien, hvorfra det meste af transmission, gearkasser og bagtøj også stammer fra.

Modeller i Tyskland

· 1300 V4-motor 50 hk

· 1500 V4-motor 60 hk

· 1700 GT V4-motor 75 hk

· 2000 V6-motor 85 hk

· 2000 R V6-motor 90 hk

· 2300 GT V6-motor 108 hk

· 2300 S V6-motor 125 hk

· 2600 RS V6-motor 125 hk

Modellerne fandtes med forskelligt design og udstyr:

· GT (Grand Turismo)

· L (Luksus)

· XL (Ekstra luksus)

· R (Rally design)

· RS (Rally sport)

Modeller i England

· 1300 R4-motor 52 hk

· 1300 GT R4-motor 64 hk

· 1600 R4-motor 69 hk

· 1600 GT R4-motor 86 hk.

· 2000 GT V4-motor 92 hk

· 3000 GT V6-motor 128 hk

 Faceliftede modeller:

· Capri L 1,3 OHC-motor 55 hk

· Capri L 1,6 OHC-motor 72 hk

· Capri XL 1,6 OHC-motor 72 hk

· Capri GT V6-motorer på 2,3 (108 hk) 2,6 (125 hk) 3,0 (140 hk)

· Capri GXL V6-motor på 140 hk

· Capri RS 2600 V6-motor på ca. 150 hk

 I august 1973 ruller Capri nr. 1 million fra samlebåndet i Tyskland. Produktionen af Capri MK1 stopper i 1974

Produktionsperiode

1969 – 1974

Produktionsted

Halewood og Vesttyskland Køln

Antal produceret

1.000.000

 

Yderligere information