Nyt for Motorhistorisk Samråd blandt andet om en national handlingsplan til bevarelse af vores tekniske kulturarv samt en invitation til at mødes med Motorstyrelsen i Aalborg for alle medlemmer

Vi har modtaget nyt fra Motorhistorisk Samråd. Læs nyhedsbrevet i det følgende:

Nu kan DU møde Motorstyrelsens veteraneksperter

Motorhistorisk Samråd tilbyder dig og dine klubkammerater, for første gang nogensinde, en helt unik mulighed for at møde Motorstyrelsen og stille dem de spørgsmål du sidder og ikke kan finde løsning på.

I samarbejde med styrelsen har vi sat en eftermiddag af på Motorstyrelsens hovedkontor i Aalborg. Se invitationen her under for yderligere detaljer, og del gerne med resten af klubben - Alle øvrige vil først blive inviteret omkring 1. oktober, da klubberne og medlemmer skal have forrang.

Arrangementet finder sted 6. november 2025, kl. 16-18. Tilmelding efter først til mølle-princippet, senest 20. oktober, til vores sekretariat.

Johnny B. Rasmussen
Sekretariatsleder

MhS møder Motorstyrelsen om historiske nummerplader

Som led i den fortsatte dialog med Motorstyrelsen holdt MhS møde med de personer i Høje Tåstrup, der er beskæftiget med historiske nummerplader. Det er Dorthe Hjembæk, hendes chef, Flemming Redøn, skråt bag ved og hendes afløser, Claus Hartmann Larsen (th) som skal fortsætte arbejdet fra Aalborg nu motorkontoret i Høje Tåstrup er lukket.

Baggrunden for mødet var ønsket fra MhS’ side om nogle konkrete tilpasninger af ordningen. Det drejer sig bla. om følgende:

  1. Mulighed for at erhverve en 3. nummerplade (med trækkende køretøjs registreringsnummer) til at montere på anhængeren
  2. Mulighed for at inkludere den første version (Naur Klint) af de reflekterende nummerplader som historisk
  3. Mulighed for at få en to-bogstavsnummerplade udenfor de afsatte serier, hvis 1. registreringsnummer kan dokumenteres.
  4. Mulighed for at se en statistik på hvor mange, der i dag har historiske nummerplader.
  5. Tilbud om at assistere Motorstyrelsen med validering også af personbiler og motorcykler i perioder med stort pres hos Motorstyrelsen.

MhS er vidende om, at nogle af disse ønsker kræver lovændringer, hvorimod andre umiddelbart kan ændres.

Vores forslag blev taget godt imod, og vi blev endvidere orienteret om af udbuddet med fabrikation af nummerplader skifter fra Ketner-Utszh til Systemafmærkning ApS i Støvring. Kontrakten træder i kraft 1. marts 2026. I skrivende stund er det ikke afgjort, hvem der kommer til at stå for fabrikationen af emaljenummerpladerne. Mere herom senere.

Folketinget har besluttet at undersøge den tekniske kulturarv

I august 2024 rettede et antal frivillige foreninger henvendelse til kulturminister Jakob Engel-Schmidt med opfordring til at undersøge og udarbejde en handlingsplan for den tekniske kulturarv, og for første gang nogensinde er der nu sat midler af til at få kortlagt, hvordan det står til med den tekniske kulturarv i Danmark.

Bag henvendelsen lå en erkendelse af, at vores tekniske kulturarv varetages af museer, private samlinger og foreninger uden koordinering, hvilket forhindrer en korrekt bevarelse af den tekniske arv. Dette på trods af at Danmarks velfærdshistorie hænger sammen med de teknologiske fremskridt, som har banet vejen for dansk design og skabelsen af store industrivirksomheder.

Det er desuden et altoverskyggende problem, at der ikke findes vejledning eller regler for bevaring og formidling af den tekniske kulturarv, hvilket fx har som konsekvens, at statsanerkendte museers samlinger af bevaringsværdige køretøjer, skibe eller fly er udskilt som rekvisitter - ellers kan de ikke bevares.

Vi får hårdt brug for flere teknikere i fremtiden. Og vi skal sikre, at langt flere får mulighed for at se og lære om vores tekniske kulturarv, så vi kan sikre, at de teknologiske fremskridt, bygget på tidligere teknologiske landvindinger, kan fortsætte.

Det er derfor tvingende nødvendigt med en national handlingsplan til bevarelse af vores tekniske kulturarv – og det får vi et udspil til nu. Et bredt udvalg af Folketingets partier har nemlig, som led i aftalen om fordeling af de kulturelle udlodningsmidler for 2024 på kulturministerens indstilling, besluttet at afsætte kr. 1.000.000,00 til formålet.

Bevillingen gives til Zone-Redningskorpsets Venner i et evt. samarbejde med HITEK (Ingeniørforeningen i Danmark (IDA)s selskab for historisk teknologi), Teknisk Museums Venner, Motorhistorisk Samråd mv. under administration af Slots- og Kulturstyrelsen. Bevillingen gives som projektstøtte til nedsættelse af en arbejdsgruppe, der skal gennemføre en undersøgelse af den tekniske kulturarv.

De fire organisationer er meget taknemmelige for den tillid, der herved er vist, og vil straks indlede drøftelser med Slots- og Kulturstyrelsen om projektets gennemførelse. Det er ambitionen at projektet skal påbegyndes i 2026 og afsluttes inden udgangen af 2027.

Steen Rode-Møller
Formand


Nyt fra motorhistorisk Samråd blandt andet om sagsbehandlingstid for import af veterankøretøjer og nedsættelse af miljøbidraget

Vi har modtaget nyt fra motorhistorisk Samråd blandt andet om sagsbehandlingstid for import af veterankøretøjer og nedsættelse af miljøbidraget.

Læs nyhedsbrevet i det følgende.

Motorstyrelsens positive talstatistikker

På det seneste møde i Motorstyrelsens brancheudvalg, hvor Motorhistorisk Samråd har en fast plads som den eneste organisation på området med historiske køretøjer, fremlagde Motorstyrelsen en række tal og statistikker. De har vist sig at være ganske interessante at kigge nærmere på med veteranejerens øjne. Almindeligvis giver tørre tal ikke anledning til våde øjne, men her kan vi godt fælde en lille glædeståre, når man altså medregner den øgningen i antallet af sager, der lander på Motorstyrelsens skriveborde.

Kort gennemløb, er blevet til lige fordeling

I deres opgørelse over den gennemløbstid det tager at få afgiftsbehandlet et importeret veterankøretøj, kan vi læse at det tager omkring 12 dage aktuelt. De sidste par år har gennemløbstiden for veteranerne været en hel del kortere end import af de generelle køretøjer, der tidligere har været op mod tre gange så lang tid undervejs som veterankøretøjerne.

Det er faktisk en mindre stigning for veterankøretøjer, siden samme periode sidste år. Da gennemløbstiden for de generelle importsager, som beskrevet er kraftigt reduceret, er de to typer sager nu ligestillet.

Se også nedenstående diagram.

Stadig (for) lang tid til et bindende svar

Motorstyrelsens ømme tå er fortsat de bindende svar. På deres hjemmeside lover de svar inden 2 måneder, og det holder de med nød og næppe med en gennemsnitlig gennemløbstid på 53 dage. Som det fremgår af søjlediagrammet, så er det et sagskompleks der tidsmæssigt er i kraftig stigning. På det omtalte Motorkontaktudvalgsmøde lovede Underdirektør Claus Holm, at de har stort fokus på at nedbringe svar tiden, og vil blandt andet se på, om deres bindende svar rent faktisk bliver brugt ved en efterfølgende importsag, og hvis ikke, hvorfor så ikke.

Både gennemløbstiden for importsager, og anmodningerne om bindende svar, skal ses i lyset af at man forventer i 2025 at runde i alt 95.000 sager, både almindelige køretøjer og veterankøretøjer, hvilket er en stor stigning fra 77.000 sager i hele 2024. Antallet af bindende svar øges også i samme retning, med op mod 30% flere anmodninger i år.

Den lange svartid på et afgiftssvar, er måske ikke nødvendig

Motorstyrelsen opgør også hvor mange anmodninger om bindende svar de får fra private, og hvor mange fra virksomhederne. Der kommer langt størstedelen fra de private importører. Det får os til at bekræfte en formodning vi har om import af veterankøretøjer. Noget kunne tyde på, at flere tror man nødvendigvis skal anmode om bindende svar forud for en afgiftsbehandling. Det er slet ikke nødvendigt, men det kan jo naturligvis være givtigt, hvis man er meget usikker på afgiften. Hav det in mente at det koster 400 kr. at bede om et bindende svar, og sagsbehandlingstiden kan være meget lang. Følger du imidlertid den almindelige procedure, som vi fortalte om i nyhedsbrevet fra juli måned, er sagsbehandlingstiden knap to uger, og helt uden gebyr.

Johnny B. Rasmussen
Sekretariatsleder

Veterankøretøjer giver overskud hos Miljøministeriet

Før sommerferien gav Motorhistorisk Samråd svar i en høring hos Miljøministeriet. Man vil gerne nedjustere et gebyr på en ordning, der blandt andet grundet veterankøretøjerne har givet for meget overskud i 25 år.

I 2000 blev der indført en ordning hvor vi alle, gennem vores forsikringsordninger, har betalt et såkaldt miljøbidrag. Gebyret går til udbetaling af den skrotningsgodtgørelse man får når man afleverer sin bil til skrot og genanvendelse. Det er ønsket at ordningen skal være selvfinansierende, og må ikke som sådan generere et overskud. Derfor har man flere gange gennem årene justeret både gebyret og godtgørelsen.

Nu ønsker man i Miljøministeriet igen at justere gebyret, og nu igen i nedadgående retning. I dag betaler vi 84 kr. per forsikring, det ønsker man at nedsætte til 64 kr. I Motorhistorisk Samråd har et veldokumenteret svar på at selv 64 kroner, er 64 kroner for meget. Miljøbidraget på 84 kr. håndteres af den organisation der kaldes Dansk Producent Ansvar. De har heldigvis fuldstændig styr på antal skrottede køretøjer, hvilke mærker og modeller der skrottes og ikke mindst væsentligt, hvor gamle de er, når de indleveres til skrotbehandling.

Ud fra deres statistik kan vi helt præcist aflæse at af alle skrottede og miljøbehandlede køretøjer i Danmark i 2024, der var præcis 312 styk ældre end 30 år gamle. Det tal er så tæt på 0% at vi med god samvittighed kan sige at i praksis betales der miljøbidrag for alle veterankøretøjer, men for praktisk talt ingen af dem benyttes den ordning, der betales til. Vi kan endda gå så vidt at tage youngtimerne med, hvor årgangsgrænsen er 25 år. Det øger det samlede antal skrottede biler med yderligere 1500 styk.

Dermed er det også vores konklusion at de omkring 100.000 indregistrerede veteraner og klassikere, ældre end 25 år, indbetaler til en ordning, der ikke må give overskud. Det kan godt være det kun er 84 kroner for meget, men det bliver til 8-9 millioner som man godt kunne kanalisere hen til eksempelvis en lavere vægtafgift, uden at det gjorde nogen som helst forskel på skrotningsordningen.

Johnny B. Rasmussen
Sekretariatsleder[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]


Nyt fra Motorhistorisk Samråd blandt andet om direktivet om udrangerede køretøjer

Vi har modtaget nyt fra Motorhistorisk Samråd blandt andet om det frygtede EU-direktiv om udrangerede køretøjer (End-of-life-Vehicle direktivet (ELV)). Heldigvis er køretøjer, der er 30 år eller derover, undtaget.

Læs nyhedsbrevet herunder.

End-of-life-forskrækkelsen der døde

Midt i juni måned kunne vi på vores sociale medier melde en ret stor nyhed ud, nemlig om det meget omtalte og stort bekymrende skrotningsdirektiv, også kendt som End-of-life-Vehicle direktivet (ELV), som har været under bearbejdning i årevis i EU's parlament. Vi skal i dette nyhedsbrev gøre de tidligere kortfattede oplysninger lidt mere tydelige.

Tirsdag i denne uge, den 17. juni, var FIVAs Legislation Commission inviteret til et uformelt møde med det medlem af Europa-Parlamentet (MEP) Jens Gieseke, som er ansvarlig for ELV, eller som det kaldes på dansk Skrotningsdirektivet.

Det var en lille eksklusiv gruppe med danske Lars Genild, præsident for FIVA’s Legislation Commission, og tidligere mangeårigt bestyrelsesmedlem i Motorhistorisk Samråd, i spidsen. De motorhistoriske organisationer der også deltog i mødet, var FEHAC i Holland, MHRF i Sverige, og ADAC i Tyskland. Hele gruppen mødtes hos en anden vigtig MEP, nemlig tyske Bernd Lange, der tillige er formand for EU's Historic Vehicles Group.

Bekymringernes indhold

Ændringerne til det oprindelige ELV direktiv, har været imødeset med stor frygt og bekymring af mange gammelbilsentusiaster rundt om i Europa. De første oplæg kunne komme til at betyde tvangsskrotning af mange gamle biler, hvis blot en reparation oversteg den numeriske værdi af køretøjet. Det ville også være umuligt at sælge renoveringsobjekter til andre lande, hvis først de blev erklæret skrot, da der i så fald ville være tale om affald, og det må hverken eksporteres eller importeres. Endelig ville det hele skulle følges op af et stort rigidt administrationssystem, og endnu værre hele direktivet skulle overgå til at være en forordning, altså et regelsæt som alle EU-lande skal implementere uforkortet, hvor et direktiv ville give landene en smule individuel handlefrihed.

Mange organisationer har været på barrikaderne med protester, og landspolitikere i mange lande er blevet aktiveret. Hos Motorhistorisk Samråd har vi valgt at overlade opgaven til den internationale veterankøretøjsorganisation FIVA, som vi er medlem af.

Resultaternes holdeplads

MEP’eren Jens Gieseke havde fremsendt det endelige rapportforslag fra EU, der ved dagens prøvevalg allerede havde givet et klart flertal i salen, til mødedeltagerne.

På den baggrund kan vi nu konkludere at:

  • Historiske køretøjer ældre end 30 år, samt deres reservedele er fuldstændigt undtaget for de nye regler. (Historiske køretøjer defineres i den her forordning, som de gør i EU-direktivet for periodesyn
  • Hele afsnittet om værdien bortfalder. Økonomien skal ikke være afgørende for om køretøjet er udtjent eller bevaringsværdigt.
  • Det skal være ejerens suveræne ret at bestemme om et køretøj skal skrottes eller repareres.
  • Uanset standen, vil man fremover kunne både importere og eksportere såvel køretøjer som deres reservedele.

Som noget nyt er det besluttet at motorcykler også skal være omfattet af ELV-forordningen, men her vil der være samme undtagelse for de historiske motorcykler ældre end 30 år.

Det reviderede forslag kommer til intern afstemning i juli, under det danske formandskab, hvor det endeligt skal godkendes og implementeres.

Opdateringen af ELV-direktivet, er et emne der har været meget i vælten, og har været genstand for omfattende opmærksomhed fra alle sider. Det er de motorhistoriske foreningers internationale hovedorganisation, FIVA, der nu har fået disse ændringer fulgt helt til dørs, til gavn for alle med historiske køretøjer.

Vi skal altid være meget opmærksomme når EU’s maskine berører vilkårene for de historiske køretøjer. Det der kan starte som en bekymring og en forskrækkelse, skal håndteres sagligt og professionelt, så vi til sidste ender med nogle resultater, der er brugbare for alle.

Johnny B. Rasmussen
Sekretariatsleder

Når heldet tilsmiler en..

I Motorhistorisk Samråd forsøger vi af al kraft at påvirke vores politikere, så de kan hjælpe os med at gavne vores sag. For nogle uger siden var vi på Christiansborg, hvor vi var inviteret til 60-års fødselsdag hos Kenneth Fredslund Petersen (DD). Blandt mange andre traf vi også Rasmus Prehn(S), som, forespurgt om der var politikere i socialdemokratiet, vi kunne kontakte, så nævnede Rasmus Prehn Thomas Monberg, hjemmehørende i Horsens.

Efter et par forgæves telefonopkald fik jeg pludselig kontakt til ham, og fik aftalt et møde på Dansk Veteranbil Klubs månedlige mødested i Horsens, Restaurant Kystens Perle. Datoen var den 1. juili. Her var der til mødet samlet ca. 40 fine biler af alle klasser – den perfekte baggrund for netop sådan et møde.

Thomas Monberg viste sig at være ikke bare interesseret i gammelt rullende materiel, man havde også både forståelse for og indsigt i, hvilke problemer vi bliver udsat for, når man slår vores rullende kulturarv i hartkorn med den almindelige flåde af hverdagsbiler – ikke mindst batteribiler.

Det ene væsentlige punkt i vores samtale var spørgsmålet om den urimelige vægtafgift og det andet var spørgsmålet om at ændre opfattelsen hos politikere af veterankøretøjer fra at være en hobby til at være en bevarelse af vores samfunds kulturarv. Til dette foreslog Thomas Monberg, at vi skulle – eller rettere han ville hjælpe os med at – sammensætte et møde med Anders Kronborg (S), som er med i både kulturudvalget og skatteudvalget samt Mogens Jensen (S), som er medlem af finansudvalget samt Socialdemokratiets ordfører på kulturområdet.

Vi aftalte, at jeg skulle skrive et brev om mødet, vi havde haft, og sende det til alle tre med en lidt dybere forklaring om de udfordringer vi har.

Vi vil straks efter sommerferien sende et brev til de tre politikere og bede Thomas Monberg om at sammenkalde et møde enten hos os i Nærum eller på Christiansborg.

Steen Rode-Møller
Formand


Nyt fra Motorhistorisk Samråd blandt andet om strammere synsregler fra EU for ikke-veteraner

Vi har modtaget nyt fra Motorhistorisk Samråd blandt andet om strammere synsregler fra EU for ikke-veteraner. Læs nyhedsbrevet herunder.

Museumsfolk vil tænke nyt med alt det gamle

Dagens Danmark tæller omkring 70 egentlige privatejede motormuseer og samlinger der har adgang for offentligheden. De er spredt ud over hele landet, og dækker alle slags interesser inden for motorhistorien, fra knallerten til dampmaskinen, og alt muligt derimellem.

Motorhistorisk Samråd samler den danske motorhistorie under paraplyen

Lige så forskelligartede de alle er, lige så mange ens udfordringer har de ofte.  En særlig væsentlig ting de alle havde til fælles, var et manglende fælles netværk. Det mangler de ikke mere.

Siden en ændring i 2021 til Motorhistorisk Samråds vedtægter, er det blevet muligt at optage de danske motormuseer i et nyetableret netværk under Samrådet. Det netværk er i dag i hastig udvikling og tæller i dag mere end halvdelen af alle museerne, og de sidste skal nok komme med.

Lørdag den 26. april kunne vi så for første gang invitere alle museerne, også dem der endnu ikke er optaget, til et museumsseminar og netværksmøde. Både vi og museerne havde set meget frem til at møde alle ildsjælene, der driver de her fantastiske samlinger. Lad det værre sagt med det samme, det var en ubetinget succes, som vi helt klart skal bygge videre på.

Frivillig arbejdskraft, idéudvikling og succeshistorier til inspiration

Vi havde fra start af sat tre temaer op, med hver deres særlige oplægsholder, og med efterfølgende debat/erfaringsudveksling om emnet.

Formand for Sommers Automobile Museums kustoder, Jens Møller Nicolaisen, fortalte levende om hvordan museet arbejder med at tiltrække og fastholde en stor flok frivillige. Uden frivillig arbejdskraft kan det være svært at holde et museum jævnligt åbent for publikum, og at sikre at samlingen er præsentabel. De frivillige giver også mulighed for at afholde forskellige arrangementer, og dermed skabe et museum der både er levende og inddragende.

Den næste på podiet var Sigrid Bennike, direktør i projekt og konceptudviklingsfirmaet Torden & Lynild. Hun bød tilhørerne på gode ideer til at skabe levende særudstillinger, praktiske indgangsvinkler til fondsansøgninger, og en generel iderigdom til udvikling af museernes udstillingsarealer, så det bliver endnu sjovere for os gæster at tage del i oplevelsen.

Dagens sidste særligt inviterede var Peter Bograd fra Morgan museet på Samsø. Hans opgave var at give de øvrige museer et indtryk af den succes Morganmuseet selv har haft med deres museum på trods af det relativt smalle interesseområde det har. I dag er Morgan museet en væsentlig del af turismen på øen i Kattegat.

Museumsseminar og netværksmøde #2 er allerede på vej

Dagen blev rundet af med en god times snak ved de små borde, om hvordan motormuseerne kan bruge deres nyfundne netværk til erfaringsudveksling på både den praktiske og den kreative front, og om hvordan det næste museumsseminar skal strikkes sammen. Der skal nok blive en næste gang, der er masser af indgangsvinkler til et nyt møde med spændende, interessante og medlevende museumsaktører.

I Motorhistorisk Samråd er vi allerede i gang med at evaluere, og forberede det næste seminar. Et særudskrift kommer også ud til muserne inden længe, med de alle de gode pointer, der blev fremført.

Her skal også lyde en særlig tak til det smukke Strib Automobilmuseum ved Middelfart, for at byde alle gæsterne inden for på dagen, og for hjælp til den praktiske afvikling.

Johnny B. Rasmussen

Sekretariatsleder

EU ønsker større fokus på de gamle biler… uden at røre veteranerne

Da det er lidt over 10 år siden EU aftalte og iværksatte periodesynsdirektivet, er man nu i gang med at se på en opdatering af regler og vilkår i den gamle aftale. Direktivet er ment som en harmonisering af EU-landenes regler for periodisk syn af køretøjer. Det oprindelige direktiv var det der gav os en fælles definition på historiske køretøjer, herunder en 30 års grænse. Det var også det direktiv der undtog motorcykler for periodisk syn, og i stedet gav mulighed for, at de kunne synes ved vejsiden.

Forslaget om revideringen har allerede nydt en del opmærksomhed via sensationspressen, og hos de politikere der forstår at tale i overskrifter uden for meget opklarende indhold, forstærket af de sociale mediers mangel på indsigt.

Det er som sagt endnu kun et forslag, der er under udarbejdelse. Det er også fortsat et direktiv og ikke en forordning. Et direktiv betyder at nationalstaterne efterfølgende i et vist omfang kan tilpasse til egne forhold, det ville man ikke kunne hvis det havde været en forordning.

I det kommende direktiv foreslås at, moderne biler skal testes mere indgående, så det sikres at de automatiske systemer nu også fortsat kan både køre, styre og bremse selv, når nu disse systemer er slået til midt i hverdagstrafikken. Man vil også gå mere hårdt efter de medlemslande der i dag først har periodisk syn efter bilerne er blevet 10 år. Det ønsker man at løse med at foreslå en generel ændring af at perioden for syn bør sættes ned fra 2 til 1 år, når bilen er mere end 10 år gammel.

Der blev indført særlige bestemmelser for de historiske veterankøretøjer i det første periodesynsdirektiv, og det røres der ikke ved i det nye forslag. Du kan trygt nyde veteranturen, den vil stadig have særstatus i EU.

Den internationale veteranorganisation FIVA, som MhS også er medlem af, følger sagen tæt i EU. Organisationen har lovet os en skriftlig indsigt i problemstillingen inden længe. Når vi har den forklaring, har du den også.

Johnny B. Rasmussen

Sekretariatsleder


Nyt fra Motorhistorisk Samråd blandt andet om historiske nummerplader og om ejerskab af gamle registreringsattester

Vi har modtaget nyt fra Motorhistorisk Samråd blandt andet om historiske nummerplader og om ejerskab af gamle registreringsattester.

Læs nyhedsbrevet i det følgende.

Europa-Parlamentet fyldt med bilhistorie

FIVAs Legislation Commision, med vores egen Lars Genild i spidsen for kommissionen, præsenterer her i april måned alle parlamentarikerne m.v. for eksempler på EU-landendes forskellige bidrag til motorhistorien.

Fra hvert land er der opstillet plancher i parlamentets forhal, der fortæller om et motorhistorisk særkende ved landene. Fra Danmark har vi taget udgangspunkt i varevognen, og især det nationale unikum, papegøjepladen og hvordan den ordning historisk har fungeret.

Udstilling blev åbnet af tyske Bernd Lange, der ud over en række andre poster, er formand for den klub parlamentsmedlemmerne har for de af dem der er interesserede i veterankøretøjer, kaldet Historic Vehicles Group.

Frederik i Folketinget

Det er altid en glæde når vi kan mødes med en af vores folkevalgte. Denne gang mødtes vi med Konservativt Folkepartis Frederik Bloch-Münster. Under den nylige debat om Danmarks Demokraternes forslag til afskaffelse af vægtafgiften, udtrykte han sig meget positiv for forslaget fra Folketingets talerstol, men var dog ikke helt så tilfreds med den foreslåede finansieringsmodel. Det fik vi en god snak med Fredrik om, en snak vi kan tage med tilbage til det videre arbejde på en løsning.

To styrelser på en gang

Branchemøder med styrelserne på vores område er altid spændende. En gang om året er der ovenikøbet et møde hvor vi bliver inviteret til at møde både Motorstyrelsen og Færdselsstyrelsen på en gang. Det kaldes et snitflademøde, for det er hvad det handler om, snitfladerne hvor de to styrelser mødes.

Der har vi mulighed for at fremlægge vores opfattelser af virkeligheden, og hvordan vi gerne ser de to styrelser, løser en fælles opgave, i stedet for at skubbe organisationer og køretøjsejere fra den ene styrelse til den anden og nogle gange tilbage igen.

Denne gang var det Færdselsstyrelsen direktør Stefan Søsted der havde værtskabet, og Motorstyrelsens direktør Jørgen Rasmussen der åbnede dialogrunden. Med til mødet var jurister og andre dygtige folk fra styrelserne, og vi fik mange input med hjem til det videre arbejde.

En valideringsaftale med Motorhistorisk Samråd

I snart mange år har Michael Deichmann, bestyrelsesmedlem i Motorhistorisk Samråd, valideret ansøgninger om historiske nummerplader. Aftalen er indgået mellem Motorstyrelsen og Motorhistorisk Samråd. Den 31. marts i år udløber denne aftale og MhS har derfor i samarbejde med Administrations- og Servicestyrelsen, en styrelse under SKAT, udarbejdet en ny aftale som træder i kraft den 1. april 2025.
Der er i forbindelse med udarbejdelse af den nye aftale forhandlet et antal forbedringer i forhold til den nuværende. Her er tale om en højere betaling til MhS, en pristalsregulering af betalingen og en længere åremålskontrakt. Den nuværende aftale var begrænset til 4 år, mens den nye kommer til at gælde i 10 år.

I Motorhistorisk Samråd er vi meget glade for den meget positive indstilling fra Motorstyrelsens side i forbindelse med hele arrangementet med hensyn til historiske nummerplader. Helt ligesom de mange, som nu får korrekte, historiske nummerplader på deres elskede køretøjer. Et givtigt samarbejde som er til glæde for alle os, der hæger om den rullende, levende kulturarv.

Den danske registreringsattest er din

I 2023 tog vi et problem op med Motorstyrelsen, det har nu fundet sin løsning. Det viste sig at der var tvivl om i synshallerne og nummerpladeoperatørerne, hvordan de skulle håndtere registreringspapirerne ved et ejerskifte. Nogle steder langede man fluks papirerne direkte tilbage over disken, med et stempel på. Andre steder arkiverede de papirerne i et par år, og atter andre steder røg registreringspapirerne direkte i makulatoren.

Der skulle findes en ensartet løsning, og helst en der kunne bevare de historiske dokumenter for eftertiden. Den løsning er her nu.

Med en ny blanket, nr. 21.127, udfyldt, kan du med det samme få de gamle papirer med hjem igen. Ingen grund til kreativ tankegang for at redde dokumentet. Udfyld blanketten og tag den med, når du omregistrerer, det vil kommende generationer takke dig for.


Nyt fra Motorhistorisk Samråd om resultatet af forslaget om fjernelse af vægtafgiften for veterankøretøjer

Vi har modtaget nyt fra Motorhistorisk Samråd om resultatet af Danmarksdemokraternes forslag om fjernelse af vægtafgiften for veterankøretøjer.

Læs nyhedsbrevet i det følgende.

Den Politiske Samtale

Dette nyhedsbrev er på sin vis en fortsættelse af nyhedsbrevet for Januar 2025. Der så vi nærmere på de løbende ejerafgifter, helt specifikt på hvordan vægtafgift på veterankøretøjer kan være op til 3x det, man betaler for familiens hverdagsbil. Vi kunne liste et konkret eksempel på en 10 år gammel hverdagsbil, med en årlig ejerafgift på 920 kr., kontra en 70 år gammel veteranbil med en årlig ejerafgift på 2.875 kr. Den politiske aftale om stigning i ejerafgifter frem til og med 2026 betyder, at hverdagsbilen stiger 260 kr. årligt, og veteranbilen stiger 775 kr. årligt.

Vægtafgiftsforslag uden medvind

Heldigvis er der mange, der kan se hvor tosset det er, især når vi er så mange, der godt vil medvirke, helt frivilligt, til at bevare den rullende kulturarv. Som vi kunne fortælle om i nævnte nyhedsbrev, er der også nogen, der godt vil gøre noget reelt og praktisk ved det, her politikeren valgt for Danmarks Demokraterne, Kenneth Fredslund Petersen. Han stillede resolut et ambitiøst forslag om en absolut bortskaffelse af alt vægtafgift for veterankøretøjerne.

Modtagelsen i Folketingssalen var overvejende positiv, men omfanget og finansieringen var hans politiske kollegaer fra de øvrige partier ikke helt enige med ham i.

Det nedskudte forslag gjorde nu ikke behovet for en løsning mindre. Kenneth Fredslund Petersen ville derpå gerne orientere os om hans næste planer. Derfor bød vi ham på kaffe på vores kontor hos Sommers Automobile Museum i Nærum. Vi gik først en god tur rundt i den flotte samling, og et besøg på Dansk Veteranbil Klubs imponerende motorhistoriske bibliotek.

Ved den efterfølgende snak, kunne Kenneth Fredslund løfte sløret for, at han ville fortsætte med at finpudse sit forslag om vægtafgiften. Vi kunne forstå, at han også har planer om at se på rimeligheden i registreringsafgifterne på veterankøretøjerne. Vi er meget glade for at kunne medvirke til at være sparringspartnere, når Danmarks Demokraterne arbejder videre med det hele.

Tilfældets politiske øjeblik

En af de politiske meningsfæller, vi gennem tiden har haft særligt gode samtaler med, er Venstre-manden Kristian Pihl Lorentzen. Ved tilfældighederne sammenfald, er ”Pihl’en” for øjeblikket tilbage på Christiansborg. Frem til slutningen af februar udfylder han en plads for en kollega, der er på barselsorlov.

Der kunne heldigvis godt findes en plads i den travle kalender til et kort besøg og en snak om det med de tossede vægtafgifter, inden den midlertidige plads sluttede for denne gang.

Såvel Kenneth Fredslund Petersen som Kristian Pihl Lorentzen, er dedikerede veteranbilsejere med gamle biler i garagen. Kristian Pihl er ovenikøbet medlem i ikke mindre end tre af Motorhistorisk Samråds medlemsklubber. De to kender hinanden godt, og det ikke kun fra forhandlingslokalerne, forlyder det. Fra Motorhistorisk Samråds side, vil vi knytte et lille håb til at den enes årelange parlamentariske erfaring, kan medvirke til fremme af den andens gode forslag.

Når det er sagt, så ved vi også at to hjertegode politikere gør ingen sommer. Vi har heldigvis derfor også andre politiske samtaler i gang, og har noteret os at beslutningsforslagets positive stemmer, giver anledning til at byde os selv ind på endnu flere samtaler i fremtiden.

Johnny B. Rasmussen
Sekretariatsleder
Motorhistorisk Samråd


Nyt fra Motorhistorisk Samråd blandt andet om vægtafgift

Vi har modtaget nyt fra Motorhistorisk Samråd (MHS) med nytårshilsen fra formanden for MHS, hvor han blandt andet skriver, det kunne være en ide at argumentere over for politikerne, at veterankøretøjer over 50 år friholdes for vægtafgift, mens den for de 35 år til 50 gamle køretøjer bevares på de 25%.

Læs nyhedsbrevet.

Formandstanker ved årsskiftet

25 er sådan et pænt tal, så jeg vil her lige efter årsskiftet – på trods af den usikre verden vi lever i for øjeblikket – prøve at fokusere på noget positivt, noget fremadskuende og forhåbentlig noget, der kan lykkes.

Kulturminister Jacob Engel-Schmidt bad i 2024 danskerne om at komme med forslag til hvad der indgår i vores immaterielle nationale kulturarv. Når de gode forslag er blevet udpeget, vil Kulturministeren henvende sig til UNESCO og få det godkendt som en del af kulturarven. Det skal være noget typisk dansk Det kan være højskoler, hygge eller sågar en pølsevogn.

Nu var det jo nærliggende at pege på hele vores bevægelse og kærligheden til den rullende, motoriserede kulturarv som værende et oplagt eksempel på noget, der netop binder os sammen. Ikke bare det at eje et motoriseret stykke teknik, men hele det, der er indeholdt i vores bevægelse. Håndværket, den tekniske viden, fællesskabsfølelsen, køreglæden og glæden ved at glæde andre. Og netop det at få det blå stempel af UNESCO, kunne være det løft, der skal til for at politikerne, lands- såvel som kommunale, til at forstå, at det vi arbejder med ikke skal betragtes som en hobby i samme kategori som frimærker og kaninavl, Tværtimod! Vi er kustoder – selvbetalte – som hæger om den rullende kulturarv.

Så det havde jeg tænkt mig at skrive til Kulturministeren. Men, men, men. Jeg kom for sent. For allerede i 2017 blev FIVA som ikke-regeringstilknyttet akkrediteret*) medlem af UNESCO. Men det skal ikke holde os tilbage fra at nævne dette til de rette personer, ikke mindst med kommunalvalget sidst i år i tankerne. Så min opfordring er til alle: fortæl at vi ikke er en hobbyrelateret organisation, men en bevægelse, som er underorganisation af det verdensomspændende FIVA, akkrediteret til UNESCO.

Motorhistorisk Samråd er jo sat i verden som kommunikationsled mellem medlemmerne i klubberne og embedsværket. En af vores virkelig store forhåbninger for det nye år er, at få en aftale i stand med den nye kontorchef i Skatteministeriet, Merete Agergaard. Og det vigtigste emne (der er dog adskillige andre) er at få overbragt det faktum, at den bevægelse, vi repræsenterer, hvad enten det er historiske køretøjer, stationære maskiner, museer eller enhver anden art af den tekniske kulturarv, så skal det holdes skarpt adskilt fra tilsvarende moderne emner. Det, vi repræsenterer, skal ikke være en del af den skat, som staten pålægger f.eks. ejerne af historiske køretøjer. To helt fejlplacerede elementer er vejafgiften for veteranlastbiler og forhøjelsen på de 36,9% af vægtafgiften på biler (også veteranbiler). Vi har spurgt Motorstyrelsen, hvorfor veteranlastbiler skal betale vejafgift, og det korte svar er, at det er fordi de er indregistrerede til godstransport (ja, selvfølgelig, det er jo en lastbil). Dette uagtet at der i lovteksten udtrykkeligt står, at veteranlastbiler er undtaget! Vi mangler at få afklaring på, hvilke veteranlastbiler, der så er undtaget.

Hvad angår vægtafgiften havde vi foretræde for Skatteudvalget 2 gange for at forklare dem, at selv om det måske syntes en fin ide at hæve vægtafgiften med mere end 1/3 over 6 år, så var det altså ikke en vægtig grund til at afskaffe sit mere end 35 år gamle køretøj og i stedet købe en hybrid- eller batteribil. Det var der desværre ingen forståelse for! Når denne afgift skal evalueres næste gang, var det måske en ide at foreslå, at vi ”accepterer” forhøjelsen (ikke at vi har magt til at sige ja eller nej – men vi har dog prøvet) mod at køretøjer, der overskrider grænsen på 50 år, skal være helt fritaget for vægtafgift. Det ville underbygge, at politikerne faktisk accepterer, at vi taler om kulturarv og samtidig behøver de ikke at frygte, at det 50 år gamle køretøj benyttes til hverdagskørsel. Dette er en af politikernes største frygt, at man derved kan ”snyde” staten for afgift.

I år vil vi fortsætte med møder på Christiansborg. Vi har en liste med politikere, som vi gerne vil besøge eller som vi inviterer til vores kontor i Nærum. Dette gælder ikke mindst Kulturministeren, som vi allerede en gang forgæves har inviteret til Nærum, men i år slipper han ikke!   Et andet væsentligt punkt er vores samarbejde med de øvrige i interessefællesskabet. Vi har stadig mange fælles berøringspunkter, som vi samarbejder om, og som vi koordinerer i forbindelse med henvendelser til myndighederne. 2024 har desværre været et sparsomt år hvad angår møder – det vil vi rette op på i det nye år.

MhS’ initiativ til at få motormuseerne med som støttemedlemmer er gået rigtig godt. Vi nærmer os 40 medlemsmuseer, og til april vil den arbejdsgruppe, der ihærdigt er rygraden i dette, indkalde til et seminar, hvor emner af fælles interesse vil blive drøftet og erfaringsudveksling hvad angår bl.a. samarbejde, priser, medarbejdere og frivillige hjælpere blive diskuteret.

En allersidste ting, jeg vil nævne, er vigtigheden af at få yngre og unge mennesker med i klubberne. Selv om vi gamle (jeg bliver selv 74 om nogle få uger) synes, at vi er i fuld vigør, og der stadig er mange gode kræfter og tanker i os, er det ikke sikkert at de unge synes det samme. Hvad tænkte du f.eks. om en 60årig, da du var 18? Oldtidsfund eller lignende! Og hvad så med en på 74?? Så derfor gør plads til yngre kræfter! Samfundet ændrer sig; den digitale verden er ikke på vej, den er her nu. Og det er der, man kommunikerer nu om dage. Som de fleste ved, genopstiller jeg ikke til årsmødet til november, og giver dermed rum til fornyelser og ændringer. Jeg forlader samtidig helt bestyrelsen, så en ny formand ikke skal lide under bemærkninger som: ”Det plejer vi ikke at gøre” og lignende fra tilskuerrækkerne. Nej, et blankt stykke papir med muligheder for at videreføre et stærkt MhS.

Som det fremgår, bliver det heller ikke i år, at hverken sekretariatet eller bestyrelsen og suppleanterne bliver arbejdsløse.  Men sådan er det jo med frivilligt arbejde. Frivillig er når du melder dig – resten er arbejde!

Godt Nytår.

Steen Rode-Møller

Formand