Vores deltagelse i Årsmøde i Motorhistorisk Samråd
Sten-Erik Brand og Jan Hansen deltager på klubbens vegne til årsmødet i Motorhistorisk Samråd lørdag den 21. november 2026.
Materiale herunder dagsorden, regnskab og budget kan hentes herunder.
- Dagsorden
- Tidsplan for årsmødet
- Hovedpunkter til bestyrelsens beretning
- Godkendt årsrapport 2025/2026
- Budgetforslag 2026/2027
Bilmesse og Brugtmarked i Fredericia er nu veloverstået
Mange medlemmer og potentielle nye medlemmer var forbi weekenden igennem.
Tak til Povl Rasmussen, der var standansvarlig, efter Preben Nielsen blev syg, og tak til udstillerne Ole Spang Frandsen, Flemming Larsen og Henrik Kronholm, samt til de, der hjalp på standen.
Vi har igen stand til bilmessen den 3. til 4. april 2027.
Referat fra bestyrelsesmøde søndag den 4. oktober 2026
Deltagere:
- Casper Lundgreen (formand)
- Poul Grimstad (kasserer)
- Sten-Erik Brand
- Jan Hansen
- Preben Nielsen
- Steen Lottrup
- Brian Jensen (suppleant)
- Claus Olsen (suppleant)
Ad dagsordenens pkt.1: Status på klubbens økonomi herunder til udgivelse af klubbladet
Der regnes med et mindre overskud på omkring 9.000 kr. for 2026, hvilket er lavere end budgetteret.
Ad dagsordenens pkt. 2: Status på medlemstal
I starten af oktober 2025 havde klubben 454 medlemmer. Pr. 4. oktober 2026 er der i alt 455 medlemmer.
Ad dagsordenens pkt. 3 – 4, afsnit 1: I år har vi ikke udsendt fysisk rykkerbrev. Skal vi fortsat undlade dette?
Bestyrelsen besluttede, at der fortsat ikke skal udsendes rykkerbrev ved manglende betaling af kontingent.
Ad dagsordenens pkt. 5: Køb af standudsyr etc?
Vi køber ikke noget standudstyr nu, men vi genoptager spørgsmålet om eventuelt køb på næste bestyrelsesmøde i februar 2027.
Ad dagsordenens pkt. 6 – 7, Samarbejde med andre klubber? Afsnit 1. Vi har fået to henvendelser
Vedrørende Ford Club Danmark vil Steen kontakte denne klub med henblik på invitation til vores træf. Angående den anden klub, Nordisk P. Klub, har denne klub ikke ladet høre fra sig. Vi afventer.
Ad dagsordenens pkt. 8 – 9: Klubaktiviteter herunder
Afsnit 1. Evaluering af årets forårstræf og sensommertræf samt andre aktiviteter
Sammenfattende blev det vurderet, at der var tale om nogle gode træf.
Afsnit 2. Der lader til at være stemning for at udstille i Herning i 2027. Hvem vil være tovholder?
Der er tale om et motorshow med udstilling af biler. MIW er tovholder på projektet, hvis hun fortsat er interesseret.
Afsnit 3. Skal vi arbejde på at udstille til Classic Race Viborg? Vi har med MIW som tovholder tidligere forsøgt. Vi kan få lov til at udstille udenfor på Classic Car Park
Bestyrelsen besluttede, at vi ikke vil udstille på de betingelser som er blevet tilbudt os.
Afsnit 4. Forårstræf 29. maj 2027 – Jan er på sagen
Bestyrelsen traf beslutning om at godkende Jans fortsatte arbejde med at arrangere træffet på Fyns Væddeløbsbane.
Afsnit 5. Sensommertræf 2027
Der er overfor bestyrelsen fremsat tilbud om at få lavet et sensommertræf på Lolland og Falster. Der er også fremsat tilbud om at få arrangeret et træf i Odsherred. Bestyrelsen vil overveje de fremsatte tilbud.
Afsnit 6. Forårstræf 2028 (35 års jubilæum). Vi har pt. to muligheder, der er sendt på mail Steen er tovholder på at indhente tilbud til vores jubilæumstræf.
Afsnit 7. Udlandsture i 2027 og 2028. Der arbejdes på en kør-selv til Tyskland i 2027. Træffet nord for Hamborg afholdes først i 2028
Bestyrelsen arbejder videre på arrangement af en tur mod syd.
Ad dagsordenens pkt. 10 – 11. Forberedelse til årets generalforsamling 2027
Afsnit 1. Lasse Kildehave har meldt sig som kandidat til bestyrelsen
Ad dagsordens pkt. 12. Samarbejdet med Aros og andre
Det fungerer fint.
Ad dagsordenens pkt. 13. Videreudvikling af hjemmesiden?
Det er bestyrelsens opfattelse, at hjemmesiden fungerer fint.
Ad dagsordenens pkt. 14. Status på Facebook-grupperne
Det blev fra bestyrelsens side tilkendegivet, at grupperne kører godt.
Ad dagsordenens pkt. 15. Status på Instagram
Ingen problemer. Det kører som det skal.
Ad dagsordenens pkt. 16 - 17. Klubbladet
Udgifterne til klubbladet udgør over halvdelen af vores udgifter. Vi undersøger derfor mulighederne for at få reduceret udgiften hertil.
Afsnit 17,1. Det lykkedes os at lave 2 fyldige klubblade i år. Dette skulle gerne fortsætte næste år. Ideer til at sikre indhold?
Afsnit 17,2. Omkostningerne til at opsætte klubblad er steget markant. Skal vi fortsat benytte Syan? Vi kan overveje at opsætte selv. Der er udsendt udkast til omrids i februar
Ad dagsordenens pkt. 18. Deltagelse i årsmødet i MHS
Vi deltager som sædvanlig med repræsentanter for vores klub.
Ad dagsordenens pkt. 19. Bordet rundt
Preben er tovholder på 2. generationers køretur på Mols.
Næste bestyrelsesmøde blev aftalt til søndag den 7. februar 2027 kl. 10 hos Sten-Erik
Ref. Sten-Erik
Nyt fra motorhistorisk Samråd blandt andet om Nordisk-Baltisk møde, om snitflademøde mellem Færdselsstyrelsen og Motorstyrelsen og om Lars Genilds afgang i Fiva
Vi har modtaget nyt fra Motorhistorisk Samråd, vi som klub er medlem af.
Motorhistorisk Samråd deltog i det Nordisk-Baltiske møde i Gøteborg. Fokus var at styrke samarbejdet og sikre regional repræsentation i FIVAs øverste ledelse og kommissioner op til valget i november. Deltagerne understregede, at FIVA skal repræsentere almindelige mennesker og hverdags veterankøretøjer – ikke kun elitære luksusbiler. Afgifter, roadpricing og forsikring af veteranbusser/-lastbiler blev også drøftet.
Motorhistorisk Samråds Lars Genild stopper som præsident for FIVAs lovgivningskommission. Verner Lundtoft Jensen opstiller som nyt medlem for at bevare dansk repræsentation.
Motorhistorisk Samråd deltog i det årlige snitflademøde. Færdselsstyrelsen orienterede om digitalisering af synsvejledninger og kørekort samt vejsidesyn. Motorstyrelsen orienterede om besparelser, opdateringer af Det Digitale Motorregister (DMR), fremtidige ændringer i bilafgifter samt lempede synsregler ved ejerskifte af visse køretøjer fra 2027.
Billedet viser Sine Iversen fra Motorstyrelsen og Stefan Søsted fra Færdselsstyrelsen.
Læs nyhedsbrevet i det følgende:
Nordisk-Baltisk møde i Gøteborg
Vores svenske søsterorganisation MHRF (Motorhistoriska Riksforbundet) var i weekenden den 11.-13. september vært for Nordisk-Baltisk møde i Gøteborg. Ud over Motorhistorisk Samråd (MhS) deltog vore søsterorganisationer fra Norge, Finland og Estland, fra FIVA deltog Timo Vuortio, Formand for erhvervskøretøjskommissionen, samt Lars Genild, Formand for FIVAs lovgivningskommission. De danske delegerede var dette år Verner Lundtoft Jensen og Thomas Jørgensen.
Det var en god og spændende weekend med mange gode debatter og værdifulde erfaringsudvekslinger, omhandlende hvorledes vi driver vore foreninger, vort forhold til FIVA, og hvorledes vi som repræsentanter for Norden og Baltikum finder fælles fodslag i arbejdet i og med FIVA.
Der er generalforsamling i FIVA i november måned og følgelig var der i møderne stort fokus på dette. Specielt var der stort fokus på, at vi som gruppe skulle sikre vores repræsentation i de centrale organer i FIVA. Dette bl.a. på baggrund af at Lars Genild (MhS) har valg at forlade sin post som præsident for lovgivningskommissionen. En samlet opfordring fra mødet var, at der fra alle organisationer blev opstillet kandidater. Der er valg til fire specifikke poster i FIVA's øverste ledelse (General Committee):
- Formand for lovgivningskommissionen
- Formand for motorcykelkommissionen
- Næstformand for eksterne anliggender
- Formand for erhvervskøretøjskommissionen
Samtidigt er der valg til alle 6 FIVA kommissioner.
- Kultur- og ungdomsudvalg
- Arrangementsudvalg
- Lovgivningsudvalg
- Motorcykeludvalg
- Teknisk udvalg
- Udvalg for erhvervskøretøjer
Fra MhS side fremførte vi, at vi sætter stor pris på det Nordisk-Baltiske samarbejde; at vi kan udgøre en stærk faktor i FIVA, hvis vi står sammen. Det er vigtigt for at kunne få vores fælles dagsorden igennem. MhS er ikke i tvivl om, at vores tilgang til ældre køretøjer, herunder betydningen af at bevare den rullende kulturarv. Lige så vigtigt er det, at det generelt er den almindelige borger i vores lande, der ejer og kører de klassiske køretøjer, og hermed på væsentlige punkter adskiller sig markant fra den holdning, der hersker i store dele af Europa og resten af verden.
LMK (Landsforbundet av Motorhistoriske kjøretøyklubber) fra Norge fremførte ligeledes, at der måske i øjeblikket var en tendens til at rykke FIVA i retning af en eliteklub.
Der var fra NBHVF (Nordic-Baltic Historic Vehicles Forum) fuld enighed om, at vi skulle sikre, at vi fra Norden/Baltikum bliver ved med at involvere os i FIVA-arbejdet. Derved kan vi få trukket dagsordenen i retning af, at det skal være alle mennesker, i alle aldersgrupper og alle samfundslag som skal tilgodeses i forhold til den rullende kulturarv. FIVA skal ikke kun være en klub for kun ekstra dyre og ekstra fine bilmærker. Derimod et sted hvor helt almindelige mennesker, med helt almindelige hverdagsbiler/motorcykler/busser/lastbiler, skal føle at de bliver repræsenteret bedst muligt.
Et af de mange problemstillinger der blev diskuteret en del, var afgifter, roadpricing for veteran busser og lastbiler i EU. Ligeledes drøftelser om forsikring af denne type veterankøretøjer, og hvor forskelligt landende betragtede lastbiler og busser, og hvordan man måtte anvende dem (privat/erhverv). Emner der er blevet yderst relevante med de tiltag, der er på vej i Danmark netop nu.
Alt i alt en virkelig god weekend som uden tvivl styrkede det Nordisk /Baltiske samarbejde. Næste års Nordisk Baltiske møde afholdes i Norge i september 2027, hvor LMK vil være vært.
Verner Lundtoft Jensen
Bestyrelsesmedlem
En frontkæmper siger farvel
Medlem gennem mange år af MhS’s bestyrelse og medlem af FIVA som president for Legislation Commission, Lars Genild, har definitivt valgt at trække sig fra FIVA også. Lars forlod MhS bestyrelse sidste år. Der er forhåbentlig ikke mange, der er i tvivl om, at den post, Lars beklæder frem til General Assembly i november, er den absolut vigtigste i FIVA. Det er her pulsen tages i EU’s hovedkvarter i Bruxelles af FIVA’s lobbyister, informationerne sendes videre til de respektive lande, som derefter rådgiver deres relevante parlamentsmedlemmer i EU om, hvad de skal stemme for at tilgodese de historiske køretøjer. Lars har været en uvurderlig formidler og viderebringer af kritiske informationer, som vi på den måde har haft mulighed for at belyse overfor politikerne. Det har været et meget frugtbart samarbejde. Men nu siger han definitivt stop.
Og hvor står vi så uden en national repræsentant i dette vigtige forum? Ikke fortabt! Vores bestyrelsesmedlem, Verner Lundtoft Jensen, som netop har været til Nordisk/Baltisk møde (se ovenfor) har meldt sig under fanerne, og vil gerne i Legislation Commission – ikke som president – men først som menigt medlem. Det betyder, at Danmark beholder (hvis Verner bliver valgt) et medlem i den vigtigste Commission i FIVA. Stor tak til Verner for at påtage sig denne vigtige opgave. Og Lars? Jeg håber, at han vil få bedre mulighed for at lege med sine mange motorcykler og måske også tid til at passe sit arbejde? Og ser vi ham igen? Ja, jeg har inviteret ham til at fortælle om sine år i FIVA, hvad der er sket de sidste mange år, og hvordan han mener fremtiden for de historiske køretøjer ser ud. Det sker på vores årsmøde den 21. november.
Steen Rode-Møller
Formand
Snitflademøde mellem Færdselsstyrelsen og Motorstyrelsen
En gang om året indbyder de to styrelser til et fællesmøde med alle motorinteressenter, som styrelserne samarbejder med. Motorhistorisk Samråd er en af disse samarbejdspartnere, og vi mødte frem den 30. september med bestyrelsesmedlem Lars Ellegaard og undertegnede. Der var godt 50 deltagere med ca. 10 deltagere fra styrelserne inclusive direktørerne, Stefan Søested fra Færdselsstyrelsen og Motorstyrelsens nye direktør Sine Louise Møller Iversen.
Færdselsstyrelsen var først på podiet, og kunne – meget aktuelt – fortælle, at bilsyn i Grønland har fået opmærksomhed. Lovgrundlaget er imidlertid ikke til stede, så her er vejsidesyn den model, der arbejdes med. Digitaliseringen vinder frem, så en digitalisering af VOSAK (Vejledning om syn af køretøjer), vil gøre det nemmere for en bilsynsassistent at finde svar på et opstået spørgsmål – i stedet for at skulle blade rundt i 1200 siders synsvejledning. Også hvad angår kørekort vil der efter 1/1 2027 ikke længere være brug for papir. Først bliver det kategori B, der digitaliseres, siden følger de andre kategorier.
Der er foreløbig i 2026 foretaget 250 vejsidesyn af motorcykler. De fejl, der går igen, er udstødning (støj), spejle og nummerplader. Det blev understreget, at man havde fokus på ikke at overimplementere reglerne. Mht. kontrollen af lastbiler i forbindelse med vejafgift, var fejlene typisk lygter, dæk, bremser, dårligt udsyn og manglende reflekser. I øvrigt var der den 26. juni blevet indført en ny differentieret bødemodel på hhv. 2.000, 4.000 og 9.000 kr. Dette har medført en genberegning af de bøder, der blev udstedt i 2025, idet der nu skal foretages en individuel og konkret vurdering. Til dette formål har Færdselsstyrelsen ansat 60 vikarer. Færdselsstyrelsen foretager kontroller af både køretøjer og synshallerne.
Der blev kontrolleret 2.937 køretøjer hvoraf 2.140 uden fejl. Samtidig blev der foretaget kontrol af synshallerne. Her blev 907 fysiske tilsyn med synsvirksomheder udført. 85% fandt man ingen fejl mens 136 (15%) viste sig at være utilfredsstillende syn.
Over middag blev det så Motorstyrelsens tur. Underdirektør Klaus Holm fortalte overordnet om, hvilke rammer staten har lagt på de forskellige styrelser. Skatteministeriet skal spare 1,1 mia. kr. Dette har bl.a. medført 27 afskedigelser af medarbejdere hvilket igen har haft den konsekvens, at der er sket opgavebortfald og effektivisering. Herefter kom det uundværlige indslag om det Digitale Motorregister (DMR). I 2025 blev der udsendt 4 såkaldte releases (ændringer og forbedringer). Det drejer sig om mere end 50 ændringsønsker omfattende lovændringer og revision, forbedringer og effektivisering eksternt såvel som eksternt og fejlrettelser. Et væsentligt punkt, som SKAD havde påpeget i mange år, er det felt, hvor der i synshallen bl.a. skal anføres konstruktive ændringer. Før var der kun plads til ganske få karakterer, og hvis men skrev mere, slettedes det tidligere. Dette felt er nu øget til 2000 karakterer.
Omlægning af bilafgifterne. Den aftale, der blev indgået i 2020 om fritagelse af afgifter på elbiler, udløber ved årsskiftet. Den nedsatte arbejdsgruppe til at se på ændringer af bilafgifterne forventes fremlagt i første halvdel af 2027 og efter vedtagelse skal der ske en systemopdatering i Motorstyrelsen for de nye afgifter.
Ejerskiftesyn af køretøjer, der ikke er underlagt periodisk syn, bliver efter 1. januar 2027 ændret, således at disse køretøjer ikke længere skal til syn ved ejerskifte. Vi spurgte hvilke problemer man kunne forvente, hvis man ikke har en registreringsattest med en del 1 og en del 2 med de respektive kontrolcifre, som skal benyttes ved et digitalt ejerskifte. Hvis man ikke har en registreringsattest med en del 1 og del 2, skal man skanne den gamle grønne eller grå attest og sende den til Motorstyrelsen. Derefter får man en talkode, så man kan foretage ejerskifte selv med gamle registreringsattester.
Steen Rode-Møller
Formand.
Nyhedsbrev udsendt til medlemmer og samarbejdspartnere
Nyhedsbrev er udsendt blandt andet med nyt om træf kommende generalforsamling.
Nyhedsbrev den 5. oktober 2026
| Nyhedsbrev fra Ford Classic Club DK | |
| Velkommen til nye medlemmer siden forrige nyhedsbrev
Siden forrige nyhedsbrev er der kommet følgende nye medlemmer:
Vi siger velkommen til og håber at se jer til de kommende træf. |
![]() |
| Kommende klubaktiviteter i oktober og december
I weekenden den 17. og 18. oktober har vi med Preben Nielsen som vanligt stand til Bilmesse og Brugtmarked i Fredericia. Alle klubmedlemmer og deres ledsagere er meget velkomne til hyggesnak og kaffe på standen. Ole Frandsen fra Ørbæk udstilller sin Ford Zodiac Mk1, Flemming Larsen fra Horsens udstiller sin Ford Capri Mk3 2.3 Ghia, og Henrik Kronholm fra Barrit udstiller sin Ford Orion. Der afholdes i år julearrangement i Ringsted søndag den 6. december fra kl. 10 i vores medlem Michael Vejes værksted. Tilmelding med antal personer til Casper Lundgreen på casper.lundgreen@gmail.com |
![]() |
| Rabatbilletter til Bilmesse og Brugtmarked i Fredericia den 17. og 18. oktober
Som en del af vores stand til Bilmesse og Brugtmarked i Fredericia den 17. og 18. oktober kan klubbens medlemmer og deres ledsagere købe rabatbilletter til søndagen (og altså ikke til lørdag). Prisen er 55 kr. per person mod normalt 105 kr. For at få rabat skal billetterne købes online på deres hjemmeside. Under “Har du en rabatkode? Tryk her” kopier dette ind: 184654bmbe26fccd50 BEMÆRK: Rabatkoden må kun anvendes af klubbens medlemmer til køb til dem selv og deres ledsagere. Koden må ikke deles med andre. |
![]() |
| Har du lyst og tid til at hjælpe på vores stand til Bilmesse og Brugtmarked i Fredericia den 17. og 18. oktober?
Hjælpen omfatter, på lige fod med os andre, der er på standen, at fortælle om klubben til potentielle nye medlemmer, at holde øje med de udstillede biler, og at sørge for kaffe til de medlemmer med ledsagere, der kommer forbi. Udenfor de travle tidspunkter er der mulighed for at gå rundt og se messen. Kontakt til tovholder Preben Nielsen på pnielsendanmark@gmail.com eller 40 47 33 89. |
![]() |
| Generalforsamling den 29. maj 2027
Sten Erik Brand fra Odense har valgt ikke at genopstille til kommende generalforsamling, da han har siddet i bestyrelsen i over 20 år og nu gerne vil give plads til andre. Lasse Kildehave fra Sorø, har meldt sig som kandidat. Følgende er på valg:
Der kan opstilles kandidater frem til og med generalforsamlingen. |
|
| Nyt fra Motorhistorisk Samråd
Motorhistorisk Samråd inviterer til møde i samarbejde med Motorstyrelsen på Sommer´s Automobile Museum i Nærum den 29. oktober.
Vi har derudover modtaget nyt blandt andet om forbedring af aftalen om historisk korrekte sorte plader. Type 6-nummerplader leveres fremover inklusiv de specifikke bolte med firkantet hoved, skiver og møtrikker til bagmontering, og type 5-nummerplader leveres fremover inklusiv de tilhørende messingbøsninger. |
|
| Afholdte klubaktiviteter siden forrige nyhedsbrev
Poul Grimstad og Marianne Jacobsen afholdte den 12. september igen sparke-dæk-træf i Assendløse ved Roskilde. Der var som altid fuldt hus. Tak til Poul og Marianne for de gode træf. Finn Larsen fra Nakskov på Lolland afholdt den 19. september for anden gang garagetræf. Finn har mange fine ting foruden biler herunder en fantastisk modeljernbane og en flot modelracerbane. Tak til Finn for at vi må besøge dig. Vi var via vores medlem Lasse Kildehave inviteret til at udstille til åbent hus hos Ford i Næstved, snart Bjarne Nielsen, den 3. oktober. Vi var heldige med vejret, så vi blev hele 12 biler, selvom der var sat et maksimum på ca. 8 biler. Tak til Bjarne Nielsen i Næstved for arrangementet og til Lasse for at være tovholder. Vi måtte droppe, som det ellers er sædvane, at have stand til Swapmeet i Holbæk den 4. oktober. Det lykkedes ikke at finde en tovholder. Vi forventer, det kan lykkes at have stand igen til foråret. |
|
| Årets Andet klubblad
Årets andet og sidste klubblad er afsendt af Steen Lottrup og skulle gerne modtages inden for en uge. Der er denne gang blandt andre spændende artikler fra Lasse Rasmussen (1058), Ulla Andersen (785), Martin Erik Dworak (956), Flemming Haslund (1094) Marianne Laugesen (1132) og Paul Andy (7). Det kan også læses online på vores hjemmeside. |
![]() |
| Årsmøde i Motorhistorisk Samråd
Mødet afholdes den 21. november og fra vores klub deltager Sten-Erik Brand og Jan Hansen. |
|
| Muligt at købe klubtrøjer sponsoreret af Aros Forsikring
Det er muligt at købe klubtrøjer som supplement til trøjerne med individuel tekst. Trøjerne er sponsorede af Aros Forsikring. De gængse farver Sort, Blå, Hvid og Rød og størrelser er på lager.
Richardt tager gerne mod specielle ordrer med hensyn til farver og størrelser.
Trøjerne koster 150 kr. plus eventuel forsendelse. Ønskes køb af en eller flere trøjer, kontakt næstformand Richardt Hansen på 22 88 14 69 |
![]() |
| Dataskilte til download
Kati Hernandez Lundgreen har udarbejdet dataskilt til eksempelvis at lægge i forruden. Pdf er til udfyldelse med kuglepen eller sprittusch. Publisherversionen kan udfyldes på computer, men kræver Publisher installeret. Direkte links er også her: Det er nu også muligt at downloade dataskiltet fra vores 25-års-jubilæum i Odense, der var udarbejdet af Jens Dahlbom og Gottlieb Design. Download det. |
![]() |
| Der er indført fast tilskud på 500 kr. for afholdelse af træf
Dette for at tilskynde til at flere medemmer arrangerer. Så har du lyst og tid til at arrangere eksempelvis et sparke-dæk-træf, et garagetræf eller andet, henvend dig meget gerne til et bestyrelsesmedlem. |
![]() |
| Husk at melde ændringer i adresse, e-mail-adresse etc.
Vi får ved hver udsendelse af klubbladet en del breve retur grundet flytning. Ligeledes udsendes der jævnligt nyhedsbreve på mail, hvor en del e-mail-adresser ikke fungerer. |
|
| Vi har samarbejdsaftale med Aros Forsikring
Vi samarbejder med Aros Forsikring. Vores aftale betyder, at Aros er vores sponsor på forsikringsområdet. Gennem de sidste år har samarbejdet givet mange af os mulighed for at få en god forsikring på vores gamle biler, og det har betydet et væsentligt bidrag til klubkassen. Aros er efter vores vurdering det selskab, der har de mest fleksible klassiker- og veteranbilforsikringer for de klubbiler, der har maksimalt 200 hestekræfter og en værdi på op til 200.000 kr. Der er krav om en dagligbil, men bilen kan bruges hele året, der er ikke krav om garage, der er intet maksimalt kørselsforbrug, og nok så vigtigt, behøver bilen ikke være helt original. Biler med flere end 200 hestekræfter og/eller med højere værdi end 200.000 kr. kan efter individuel vurdering forsikres. Aros skelner mellem KLASSISKE BILER (mellem 25 år og 29 år) og VETERANBILER (30 år eller derover og registreret til veterankørsel) i deres forsikringsbetingelser. Det er gennem vores aftale muligt at forsikre mere end en VETERANBIL uden også at have andre forsikringer hos Aros. Det er muligt at forsikre en enkelt KLASSISK BIL uden at have andre forsikringer hos Aros. Ønskes der mere end en KLASSISK BIL forsikret, skal der oprettes andre forsikringer hos Aros. Ud over det har Aros ved flere lejligheder inviteret os med til forskellige arrangementer hvor de har givet tilskud til entre og forplejning, de har yder kontant tilskud til flere arrangementer, de har sponsoreret klubtrøjer, og de bidrager årligt med et fast sponsorat til klubkassen. Aros er kendt for at bakke op om og støtte de klassiske bilklubber rundt om i landet. Har du interesse i at forsikre en klubbil og/eller interesse i andre forsikringer herunder hus-, indbo-, rejseforsikringer etc. vil vi opfordre til at kontakte Aros gennem klubben. Det gøres ved at kontakte bestyrelsesmedlem Preben Nielsen på 40 47 33 89 eller pnielsendanmark@gmail.com, der formidler kontakt til Aros, som derefter kontakter dig. Kontakter du Aros direkte, så gør dem opmærksom på, at du er medlem af Ford Classic Club DK. Derved får klubben et kontant tilskud. |
![]() |
| Køb af individuelle klubtrøjer
Trøjer fra id kan ses på id.dk , tast alle 4 cifre i søgefeltet.
For bestilling kontakt Steen på 30451747 eller steen.lottrup@mail.tele.dk. I princippet kan alle farver og designs bestilles fra id, med forbehold for at der kan broderes på trøjen/skjorten eller hvad man nu vil bestille, men kontakt Steen, så vil han forhøre om det er muligt |
![]() |
| Klubben har både Facebook-side og Facebook-grupper
Klubben har en Facebook-side som supplement til vores hjemmeside, hvor udvalgt offentligt indhold publicereres. Har du en Facebook-konto, så klik meget gerne "Synes godt om" vores side for at få opdateringer, og inviter meget gerne dine Facebook-venner til at gøre det samme. Se vores Facebook-side. Husk også, at vi har en Facebook-gruppe for medlemmer og deres husstande samt en Facebook-gruppe for venner af klubben, hvor alle har adgang. |
|
| Aktiviteter frem til og med december 2026 | |
| Stand til Bilmesse og Brugtmarked i Fredericia den 17. og 18. oktober 2026
Vi har igen stand. Dato og tidspunkt: Lørdag den 17. oktober til søndag den 18. oktober Sted: Fredericia Messecenter Kontakt: Preben Nielsen på 40 47 33 89 eller pnielsendanmark@gmail.com |
![]() |
| Julearrangement i Ringsted hos Michael Veje den 6. december 2026
Der afholdes i år julearrangement i Ringsted søndag den 6. december fra kl. 10 i vores medlem Michael Vejes værksted. Det starter kl. 10 til morgenmad. Derefter er der mulighed for at se Michaels biler. Måske er et par medlemmer også i klubbiler. Ca. kl. 13 vil der være æbleskiver efterfulgt af pakkeleg. Michael er vært for morgenmad og æbleskiver med tilskud fra klubben. Medbring en indpakket gave per person til en værdi af ca. 50 kr. til pakkeleg. Dato og tidspunkt: Søndag den 6. december kl. 10 Sted: Michaels værksted i Ringsted. Adresse oplyses ved tilmelding Kontakt: Tilmelding med antal personer til Casper Lundgreen på casper.lundgreen@gmail.com |
![]() |
| Vi ses
På bestyrelsens vegne Casper |
![]() |
Kom til åbent hus hos Ford i Næstved lørdag den 3. oktober 2026
Vi udstiller med Lasse Kildehave som tovholder ca. 10 klassiske europæiske Ford-biler til Åbent hus hos Ford i Næstved lørdag den 3. oktober fra kl. 10 til kl. 15 i anledning af navneskift til Bjarne Nielsen.
Til den festlige dag kan du udover vores biler blandt andet opleve den store Bjarne Nielsen-karavane med biler fra flere af deres bilmærker, bilpleje, gode tilbud og masser af lækkert til ganen.
Se også vores Facebook-omtale.
Motorhitorisk Samråd inviterer til møde den 29. oktober
Vil du hjælpe på vores stand til Bilmesse og Brugtmarked i Fredericia den 17. og 18. oktober?
Har du lyst og tid til at hjælpe på vores stand til Bilmesse og Brugtmarked i Fredericia den 17. og 18. oktober?
Hjælpen omfatter, på lige fod med os andre, der er på standen, at fortælle om klubben til potentielle nye medlemmer, at holde øje med de udstillede biler, og at sørge for kaffe til de medlemmer med ledsagere, der kommer forbi.
Udenfor de travle tidspunkter er der mulighed for at gå rundt og se messen.
Kontakt til tovholder Preben Nielsen på pnielsendanmark@gmail.com eller 40 47 33 89
Rabatbilletter til Bilmesse og Brugtmarked i Fredericia den 17. og 18. oktober
Som en del af vores stand til Bilmesse og Brugtmarked i Fredericia den 17. og 18. oktober kan klubbens medlemmer og deres ledsagere købe rabatbilletter til søndagen (og altså ikke til lørdag).
Prisen er 55 kr. per person mod normalt 105 kr.
For at få rabat skal billetterne købes online på deres hjemmeside.
Under "Har du en rabatkode? Tryk her" kopier dette ind: 184654bmbe26fccd50
BEMÆRK: Rabatkoden må kun anvendes af klubbens medlemmer til køb til dem selv og deres ledsagere. Koden må ikke deles med andre.























