• Consul

Consul-modelnavnet er gennem årene blevet anvendt på en bred vifte af modeller fra Ford, helt fra små familiebiler til livsstilsprægede modeller og op til store familiebiler.

Men Consul har gennem årene stået noget i skyggen af dens søstermodeller, der bedre huskes for eftertiden.

Når man således tænker på de store engelske Ford-biler eller den engelsk/tyske Granada, så glemmer man ofte at disse modeller i flere år kunne fås som billigere Consul-udgaver.

Consul-navnet blev således anvendt som bilmodel i England helt tilbage i 1951 og frem til 1966, og tillige både i Tyskland og i England fra 1972 til 1975.

Herunder følger udvalgte dele af historien for Consul-modelserien.

Artiklen er blandt andet baseret på Bo Ødegaards tekster om Consul/Zephyr/Zodiac samt på Jan Luxenburgers tekster om Consul/Granada mk1.

Consul 1951-1956 (Zephyr/Zodiac mk1)

Som afløser for den aldrende V8 Pilot med sideventilet motor og separat chassisramme, skabte Ford England en modelserie af biler, der var lige så moderne som forgængeren var gammeldags. Både design og teknik var fremsynet.

Den nye model præsenteredes i 1950 ved Earl's Court biludstillingen i 2 versioner: En 6-cylindret udgave kaldet Zephyr Six (opkaldt efter de amerikanske Lincoln Zephyr fra 30'erne) samt en kortere og skrabet udgave med en 1500 liters 4-cylindret motor som blev kaldt Consul. Consul var således en fircylindret basismodel for Ford Consul/Zephyr/Zodiac-modelserien.

Modelserien havde som noget ganske revolutionerende et selvbærende karrosseri og var desuden den første bil nogensinde udstyret med MacPherson forhjulsophæng – begge principper findes i dag på stort set alle biler.

Under motorhjelmen på Consul fandt man en let, overkvadratisk og topventilet motor, som skulle vise sig at være både fleksibel, pålidelig og ganske usædvanligt holdbar. Den ydede 47 hestekræfter. Den havde hydraulisk kobling, hvilket var højest usædvanligt i 1950.

Modelserien var med bænkesæder og med håndbremse i ”paraplydesign”. Vinduesviskerne var vacuumdrevet. Det sparer strøm, men gør også at de bliver mindre virksomme, jo mere speederen er trykket ned.

Karrosseriet var et moderne 4-dørs pontonkarrosseri, som var tydeligt inspireret af amerikansk Fords elegante '49-model. Indvendig var en rummelig kabine, som - takket være ratgear og bænksæde foran - komfortabelt kunne rumme 6 voksne.

Bilen blev modtaget med begejstring og produktionen startede i 1951 (først med Consul, et par måneder senere med Zephyr). Prøvekørsler afslørede en særdeles kraftig vogn, men også en vogn der havde køreegenskaber som kunne matche styrken.

Consulen havde en tophastighed på 116 km/t og kunne accelerere fra 0-100 km/t på 28 sekunder. Den kørte godt 9 km/l.

Bilerne blev umådeligt populære; herhjemme solgtes især mange Consul, men også den dyrere Zephyr var populær. Ford Zephyr Six kan ses som en af stamfædrene til Fords image som producent af biler, der er både moderne, smarte og hurtige – "A lot of flash for not a lot of cash"! Det har formodentlig heller ikke skadet modellens image at politiet var meget glade for deres Zephyrer...

Efterhånden som hjulene i Europa for alvor begyndte at rulle igen oven på 2. Verdenskrig, og den økonomiske vækst begyndte at tage fart, ville man gerne have foden indenfor på markedet for egentlige luksusbiler. I 1953 præsenterede man derfor en luksusudgave af Zephyr Six, kaldet Zephyr Zodiac.

Denne udgave havde en mængde ekstraudstyr, flere kromdetaljer og blev leveret i 2-farvet lakering. En højere kompression gav lidt ekstra effekt i motoren. 

Consul 1956-1962 (Zephyr/Zodiac mk2)

For at holde gryden i kog, lancerede man allerede efterfølgerne til Mark I generationen i 1956. Her var tale om radikalt anderledes udseende biler, idet karrosseriet havde smidt den diskrete og beskedne efterkrigsprofil og i stedet nu var ekstravagant og fyldt med rock'n'roll. Igen var der tydelige referencer til de amerikanske Ford, men Mark II-serien var i lige så høj grad som forgængeren helt sin egen.

Under den brede forkromede front og de frække halefinner var der imidlertid i vid udstrækning tale om gammel vin på nye flasker, idet teknikken fra Mark I videreførtes med få modifikationer. Dette var der dog ingen som tog anstød af, da konstruktionen på ingen måde var forældet endnu. En velkommen tilføjelse var dog at motorerne havde fået lidt større volumen.

Som med Mark I fandtes en kortere 4-cylindret udgave kaldet Consul, mens de 6-cylindrede vogne nu var blevet til to forskellige modeller, Zephyr 6 og Zodiac.

Motoren i Consul var nu på 1703 ccm og den ydede 59 hestekræfter. Den havde en tophastighed på 127 km/t og kunne accelerere fra 0-100 km/t på 23,2 sekunder. Den gik ca. 8 km/liter.

Consul var også her basismodellen, Zephyr var standardvognen og Zodiac var luksusmodellen, men som på Mark I var det hovedsageligt kosmetiske og udstyrsmæssige forskelle, der adskilte de to. Som de første engelske Ford kunne Zephyr6 og Zodiac desuden leveres med automatgear.

Med lanceringen af Zephyr/Zodiac mk3 i 1962 blev Consul droppet som basismodel for Zephyr/Zodiac-serien og i stedet blev Zephyr4 anvendt. Consul-navnet blev nu i stedet taget i brug til Ford Englands mere livsstilsprægede modeller.

Consul Classic/315 - 1961-1963

Der blev i august 1961 lanceret en Consul Classic/315. I England er denne model kendt som Consul Classic og i andre lande som Consul 315.

Det var en mellemstor bil fremstillet af Ford England fra 1961 til 1963. Den kunne fås med to eller fire døre og med gulv- eller ratgear.

Consul 315 blev markedsført som en kvalitetsbil, der passede til golfklubbens parkeringsplads, altså en livsstilbil. Designet var udviklet i 1956 af Colin Neale. Reelt var det en nedskaleret Galaxie 500 fra midten og ned, mens øverste halvdel var en Lincoln Continental.

Consul 315 ligner meget Ford Anglia med den samme karakteristiske skrå bagrude.

Flere af bilens funktioner var usædvanlige ved lanceringen, men er siden blevet almindelige. Eksempelvis vinduesviskere med variabel hastighed. Bagagerummets størrelse var usædvanligt stort med reservehjulet gemt i siden

Consul 315 svarer mekanisk til Anglia. Den havde dog en større motor end Anglia på 1340 ccm og fra 1962 på 1498 ccm, men den anvendte også Kent pre crossflow-motoren. Bilen havde skivebremser foran og var udstyret med en firetrins gearkasse:

I starten havde Consul 315 synkrongear kun på de tre øverste gear, men samtidigt med 1498 ccm-version af motoren blev leveret, kom der synkronisering på alle fire gear

Consul 315 havde en topfart på 126 km/t og kunne accelerere fra 0 til 97 km/t på 22,5 sekunder. Det gennemsnitlige brændstofforbrug var på 12,6 km/l.

En firedørs deluxe-version kostede i England 801 pund inklusive skatter, mens prisen på en todørs Classic med samme motor var på 745 pund inklusive skatter.

Ford Anglias succes fra 1959 optog det meste af produktionskapaciteten på Dagenham, og Halewood-fabrikken åbnede ikke før 1963. Ford England konkurrerede ved indgangen til 1960'erne med de små biler Anglia, Popular og prefect, og ikke i midten af markedet med Consul 315. Den blev derfor ikke nogen succes.

Consul Capri - 1962-1964

Consul Capri var en todørs coupeudgave af Consul Classic/315.

Modellen havde flere designelementer fra Thurnderbird og Galaxie Sunliner med svungne linjer, et stort bagagerum og coupetag uden midterstolper.

Det var engelske Horace Denne, der var Fords salgsdirektør for eksport, som igangsatte udviklingsarbejdet, da han ønskede en model, der kunne give Fords modeller lidt glamour.

Den blev designet af Charles Thompson.

Consul Capri blev lanceret september 1961. I starten blev den fremstillet i Dagenham men fra februar 1963 i Halewood. Modellen var kompleks og dermed dyr at fremstille, hvilket gjorde det svært for Ford at gøre den konkurrencedygtig med tilsvarende modeller fra andre mærker.

Den havde fire fremadgående gear, hvilket var usædvanligt i 1961, hvor de langt de fleste havde 3. Der kunne vælges mellem gulv- eller ratgear.

Motoren var i starten en 1340 ccm, der kun ydede 57 hestekræfter. I august 1962 blev den opgraderet til 1498 ccm og ydede dermed 79 hestekræfter.

Efter opgraderingen havde den en tophastighed på 127 km/t og kunne accelerere fra 0-100 km/t på 22,6 sekunder. Den havde et benzinforbrug på 12,9 km/l.

I februar 1963 blev en GT lanceret. Motoren var udviklet af Cosworth og havde i forhold til standardversionen en øget kompression på 9:1, et modificeret topstykke med større ventiler, aluminiumsmanifold, udstødningssystem med fire udstødninger og ikke mindst en dobbelt Weber-karburator.

Consul Capri blev dermed den første engelske Ford med en Cosworth-motor. Yderligere var den den første Ford-model i verden med betegnelsen GT.  

I april 1963 blev samme Cosworth-motor lagt i Consul Cortina.

Consul Capri blev ikke nogen salgssucces, og produktionen blev derfor i juli 1964 stoppet efter kun 3,5 år, hvor der var solgt 19.421 hvoraf 2002 var GT. I slutåret for produktionen blev der kun fremstillet 1007 hvoraf 412 var GT. Produktionen blev stoppet for at gøre plads på samlebåndet til den meget succesrige Consul Cortina.

Consul Cortina - 1963-1964

Consul Cortina blev udviklet i starten af 60’erne af Ford England som modsvar til Minien, der i Danmark især er kendt som Morris Mascot. Men Ford England valgte ikke at udvikle en lille forhjulstrukket bil, men i stedet at udvikle en mellemklasse traditionel familiebil med baghjulstræk, da produktionsomkostningerne ellers ville blive for høje – i designet af Consul Cortina var der da også lagt vægt på, at den skulle være billig at fremstille. Den havde premiere i 1962.

Consul Cortina blev ved lanceringen på London Motor Show leveret med 1,2 liters 4-cylindrede pre crossflow-motorer og senere i januar 1963 også med 1,5 liters 4-cylindrede pre crossflow-motorer. Consul Cortina kunne fås med 2- eller 4 døre og i sedan- og stationcar-udgave.

Senere på året blev Consul Cortina GT lanceret med tunet 1,5 liters motor, der ydede 78 hk, og desuden havde opgraderet affjedring samt fuld instrumentering. Motoren havde en anden knastaksel, et forbedret topstykke, bananmanifold og en Weber dobbeltkaburator.

Allerede med faceliftet i oktober 1964 blev Consul fjernet som betegnelse, og Modellen hed nu udelukkende Cortina. Med faceliftet kom der blandt andet skivebremser foran på alle udstyrsvarianter.

Det var dog stadig typemæssigt en Consul. Slår man således modellen op på Motorregistret, ses det, at der er 34 Consul Cortina mk1 og kun 12 Cortina mk1 indregistreret i Danmark. Men Ford markedsførte den altså fra oktober 1964 udelukkende som Cortina.

Under navnet Cortina blev modellen en stor succes, og den blev i Danmark og det meste af Europe først erstattet af den rent tyske Taunus i 1977 og i England først med Sierra i 1982.

Consul Corsair – 1963-1966

Ford Consul Corsair, der blev fremstillet fra 1963, var en luksusudgave af Consul Cortina – eller som nogle kalder den, en europæisk Thunderbird. Fra 1963 til 1965 kom den i en 1500- og i en 1500 GT-udgave med det klassiske søjlespeedometer. Den øjensynlige eneste umiddelbare forskel på en Deluxe og en GT, var GT-mærket og kromliste for neden på bilen fra forkofanger til bagkofanger, langs samling ved frontpladen og skærm og samme på panelet og "lidt" bredere dæk. Indvendigt var der en omdrejningstæller på ratstammen, armlæn og sort indtræk, motor var "tunet" med en registerkarburator og bananmailfold og havde derfor ca. 15 hk mere.

I 1966 i forbindelse med et facelift blev Consul-navnet droppet, så den kun hed Corsair. Dermed var det for en årrække slut med Consul-navnet i Fords modelserie. 

Consul 1972 – 1975 (Granada mk1)

Consul-navnet blev genindført i april 1972, og Consul var nu ikke kun engelsk men et samarbejde mellem tysk og engelsk Ford.

Efter en 4-årig udviklingsperiode med kodenavnet "Mark Hummer" kunne engelsk og tysk Ford således i marts 1972 præsentere resultatet af Fords hidtil dyreste og mest omhyggelige udviklingsarbejde; modellerne Ford Consul og Granada.

Consul blev bygget både i Køln i Tyskland og i Dagenham i England. Modsat hvad mange tror, er Consul altså ikke kun bygget i England.

Consul-navnet blev sandsynligvis blandt andet genintroduceret, da Granada-koncernen i England havde lagt sag an mod Ford for brug af Granada-mærket for en bilmodel. Granada-koncernen var således bange for, at man kunne tro, at det var dem, der fremstillede biler. 

Generelt kan man beskrive forskellene på Consul og Granada som meget begrænsede. Consulen var generelt lidt mere skrabet uden omdrejningstæller, olietryksmåler og amperemeter, manglede pyntelister på siderne og havde sin egen type (todelte) kølergitter. Der var også forskelle i motorudvalget. Ellers var bilerne identiske - selv om der hersker mange misforståelser på dette område, hvilket nok også er hjulpet på vej af de mange Consuler, der i tidens løb er blevet "opgraderet" til Granadaer af deres ejere.

Consul var generelt væsentligt billigere end Granada og blev markedsført som en familiebil fremfor Granadaen, der skulle være en luksusbil i konkurrence med BMW, Mercedes etc. De to modeller blev markedsført selvstændigt med egne brochurer, reklamer etc.

Der var tale om biler med en særligt kraftig bundkonstruktion, et hidtil uset sikkerhedsniveau med bl.a. sikkerhedsratstamme, og ikke mindst de separate baghjulsophæng.

Bilerne kunne ved lanceringen leveres med følgende motorer:

 ·         1,7 HC-V4 med 75 HK (kun Consul og Consul L)

 ·         2,0 HC-OHC med 99 HK (kun Consul og Consul L)

 ·         2,3 HC-V6 med 108 HK (alle modeller)

 ·         2,6 HC-V6 med 125 HK (kun Granada og Granada GXL)

 ·         3,0 HC-V6 med 138 HK (alle modeller; for Consul dog kun i Stationcar-udgaven samt i Consul GT)

Fircylindrede motorer var således forbeholdt Consul, hvor Granada udelukkende kunne fås med 6-cylindrede.

I England var motorudvalget mere begrænset; nemlig en 2,0 V4, en 2,5 V6 og en 3,0 V6.

Topmodellen var Granada GXL, der som standard havde automatgear, servostyring, soltag, vinyltag og tonede ruder.

En anden speciel model var Consul GT, med 2,3 eller 3,0 motor, sportsundervogn, sportsfælge, GT-instrumentering med omdrejningstæller, olietryksmåler og amperemeter samt sortlakeret kølergitter fra Granada med to ekstra, runde halogenlygter. GT-modellen havde altså som den eneste ikke det todelte Consul-kølergitter.

Stationcar-udgaven kunne leveres i alle udstyrsvarianter, bortset fra Consul GT og Granada GXL. Den var på det tidspunkt den største stationcar på det europæiske marked.

I markedsføringen gjorde Ford da også opmærksom på dette. 

I marts 1973 ændrede man betegnelsen "Fastback" til "Coupé", og fra nu af kunne den lille 1,7 V4-motor kun fås til Consul og Consul L. Endelig kunne man nu få nakkestøtter til forsæderne.

I september 1973 ændrede man styretøj og undervogn efter en del kritik af, at bilen var alt for "blød". Resultatet blev udmærket modtaget af fagpressen. Desuden blev interiøret fornyet, og man tilføjede nu Vario-Air friskluftdyser (kendt fra Zephyr og Zodiac), ligesom elektrisk sprinkler blev standard. Uret blev flyttet fra hylden over handskerummet til midterkonsollen. Justerbare forsæder blev standard selv på den billigste Consul

Preben Bønnelycke har fundet følgende priser for Consul i Danmark i 1973

 ·         Consul 1,7, todørs: 43.485 kr svarende til 270.464 kr. i dag

 ·         Consul 1,7 firdørs: 45.175 kr. svarende til 280.975 kr. i dag

 ·         Consul 1,7 stationcar: 48.843 kr. svarende til 303.789 kr. i dag

 ·         Consul 1,7 L, todørs: 46.785 kr. svarende til 290.989 kr. i dag

 ·         Consul 1,7 L firdørs: 48.365 kr. svarende til 300.816 kr. i dag

 ·         Consul 1,7 L, stationcar: 52.046 kr. svarende til 323.711 kr. i dag

 ·         Consul 2,0, todørs: 46.345 kr svarende til 288.253 kr. i dag

 ·         Consul 2,0, firdørs: 48.029 kr svarende til 298.727 kr. i dag

 ·         Consul 2,0, stationcar: 51.710 kr svarende til 321.621 kr. i dag

 ·         Consul 2,3, todørs: 49.714 kr svarende til 309.207 kr. i dag

 ·         Consul 2,3, firdørs: 51.398 kr svarende til 319.681 kr. i dag

 ·         Consul 2,3, stationcar: 54.194 kr svarende til 337.071 kr. i dag

 ·         Consul 2,3 L, todørs: 52.916 kr svarende til 329.122 kr. i dag

 ·         Consul 2,3 L, firdørs: 54.601 kr svarende til 339.603 kr. i dag

 ·         Consul 2,3 L, stationcar: 57.394 kr svarende til 356.974 kr. i dag

Der var store forskelle i prisen, om der stod Consul eller Granada på bagsmækken.

Fra januar 1974 ændrede man Coupéens "hoftesvaj" til en ret linje, og de bagerste sideruder ændredes så åbningsmekanismen nu var skruet på, og ikke limet (da denne løsning ikke var synderligt holdbar). Også på skærmene erstattede man de oprindelige "våbenskjolds"-emblemer med tal, som angav motorstørrelsen.

Consul fik nu også elektrisk sprinkler ligesom Granada, og uret blev flyttet lige så ind til midterkonsollen

Granadaen blev omdøbt til Granada XL, og Consul L fik i stedet navnet Consul L de Luxe. Og så i juni 1974 kom den absolutte topmodel: Granada Ghia.

Ghiaens mest markante særpræg var nok det amerikansk inspirerede kølergitter med Ghia-emblemet, mens Ford-bogstaverne var fjernet fra motorhjelmen. Indvendigt var der dog også sket store ændringer. Hele indtrækket var nydesignet, bl.a. med ægte træ, læderrat og lækre stofkvaliteter. Dertil kom selvfølgelig alle de andre "standarder" som automatgear, soltag, servostyring, radio osv.

Standardmotoren i Granada Ghia var 2,6 liters V6-motoren, men også 3,0 V6'eren kunne leveres. Ghiaen fandtes indtil nu kun som 4-dørs sedan.

I september 1974 lavede man et par yderligere justeringer; bl.a. kunne man nu få kompressorreguleret affjedring som ekstraudstyr, og i oktober blev 2,0 rækkemotoren erstattet af 2,0 V6, som kunne fås til Consul og Granada XL. For første gang blev det altså muligt at få en Granada med en så "lille" motor. Desuden kom Ghiaen nu også i Coupé-versionen.

I februar 1975 ophørte produktionen af den hidtidige Consul- og Granada-serie, og fra marts samme år kunne de nye og væsentligt forbedrede modeller fås. Året inden havde Robert Lutz snuppet chefstolen hos Ford i Köln, og han valgte blandet andet at slå modellerne Consul og Granada sammen, således at Consul-betegnelsen helt forsvandt fra Fords program.

Preben Bønnelycke har fundet følgende Priser for Granada i Danmark i 1975

 ·         Granada 2,3, todørs: 61.433 kr. svarende til 304.263 kr i dag

 ·         Granada 2,3, firdørs: 63.120 kr. svarende til 312.618 kr i dag

 ·         Granada 2,3, stationcar: 66.804 kr. svarende til 330.864 kr i dag

 ·         Granada 2,3 GXL, todørs: 71.671 kr. svarende til 354.970 kr i dag

 ·         Granada 2,3 GXL, firdørs: 73.358 kr. svarende til 363.325 kr i dag

 ·         Granada 2,6, todørs: 63.847 kr. svarende til 316.219 kr i dag

 ·         Granada 2,6, firdørs: 65.532 kr. svarende til 324.565 kr i dag

 ·         Granada 2,6 GXL, todørs: 74.085 kr. svarende til 366.926 kr i dag

 ·         Granada 2,6 GXL, firdørs: 75.770 kr. svarende til 375.271 kr i dag

 ·         Granada 3,0, todørs: 65.138 kr. svarende til 322.613,65 kr i dag

 ·         Granada 3,0, firdørs: 66.822 kr. svarende til 330.954 kr i dag

 ·         Granada 3,0, stationcar: 70.506 kr. svarende til 349.200 kr i dag

 ·         Granada 3,0 GXL, todørs: 75.375 kr. svarende til 373.315 kr i dag

 ·         Granada 3,0 GXL, firdørs: 77.060 kr. svarende til 381.660 kr i dag

Consulen blev til Granada, Consul L blev til Granada L, og Granada XL blev nu til Granada GL. Consul GT blev ikke videreført, dog kunne man få den nye Granada i en mere sporty S-version. Også GXL-udgaven forsvandt fra programmet. Kun Granada Ghia beholdt sin oprindelige betegnelse.

Priser i Danmark blev senere i 1977:

 ·         Granada 1,7 V4, todørs: 63.978 kr. svarende til 260.034 kr. i dag

 ·         Granada 1,7 V4, firdørs: 65.875 kr. svarende til 267.745 kr. i dag

 ·         Granada 2,3, todørs: 72.802 kr. svarende til 295.899 kr. i dag

 ·         Granada 2,3, firdørs: 74.698 kr. svarende til 303.605 kr. i dag

 ·         Granada 2,3, coupe: 76.853 kr. svarende til 312.364 kr. i dag

 ·         Granada 2,3, stationcar: 83.008 kr. svarende til 337.381 kr. i dag

 ·         Granada 2,3 L, todørs: 79.726 kr. svarende til 324.041 kr. i dag

 ·         Granada 2,3 L, coupe todørs: 83.747 kr. svarende til 340.384 kr. i dag

 ·         Granada 2,3 S, coupe todørs: 90.378 kr. svarende til 367.336 kr. i dag

 ·         Granada 3,0 GL, todørs: 105.987 kr. svarende til 430.778, kr. i dag

 ·         Granada 3,0 GL, firdørs: 107.628 kr. svarende til 437.447 kr. i dag

 ·         Granada 3,0 GL, coupe todørs: 109.779 kr. svarende til 446.190 kr. i dag

 ·         Granada 3,0 Ghia, firdørs: 134.188 kr. svarende til 545.399 kr. i dag

Det fremgår, at Ghia var markant dyrere end den hidtidige topmodel, GXL, så man kan ikke sige, at Ghia erstattede GXL. Reelt gik Ford et niveau op i klasse med indførelsen af Ghia-mærket.

En del af baggrunden for at lægge Consul- og Granada-modelserien sammen var, at man på denne måde ønskede at appellere mere til køberne i mellemklassebil-segmentet, da mellemleddet Consul jo nu forsvandt. Baggrunden var dog også, at Ford i 1972 vandt retssagen mod Granada-koncernen, således at Ford herefter var sikre på, at de også fremover kunne kalde deres model Granada.

Dermed var det indtil videre slut for Consul som modelserie.

Antal på plader i Danmark i dag

På nedenstående figur ses antallet af indregistrerede Consul i Danmark, fordelt på de forskellige serier per 5. november 2020. Der er flest Consul Cortina, men det skyldes, at Cortina mk1 fortsat var indregistreret som en Consul Cortina, også da Ford stoppede med at bruge Consul som mærke.

Det fremgår også af tabellen, at der er hele 9 styk Consul Capri indregistreret i Danmark, og det på trods af, det lave antal, der blev fremstillet.