Taunus TC-modelrækken består af Taunus TC1, TC2 og TC3 samt Cortina mk3, mk4 og mk5.

Planlægningen af den nye Taunus TC1 begyndte i sluttredserne, og det var tanken, at den sammen med Cortina mk3 skulle være en ”verdensbil”, der skulle sælges i hele verden, og som skulle designes i USA, England og Tyskland, hvor de to sidstnævnte nu indgik i Ford Europa. Chefen for udviklingen var Semon Emil Knudsen. Han var ansat hos Ford i USA og var amerikaner, men som navnet antyder, så havde han danske forfædre.

Det er også fra ham, at Taunus TC1 især i Tyskland har fået kælenavnet en ”Knudsen-Taunus”. Ifølge ubekræftede rygter var det nemlig ham, der trumfede igennem, at Taunus TC1 skulle have den markante bule på motorhjelmen.

Cortina mk3 var designet af Harley Copp, der var vicedirektør for udviklingsafdelingen i Ford England.

Taunus TC1 blev lanceret september 1970 af Ford Tyskland. Cortina mk3 blev lanceret på London Motor Show måneden efter i oktober 1970. De efterfulgte tysk Fords P6 og engelsk Fords Cortina mk2

TC-modelrækken lå i midten af markedet som en større familiebil med Escort og fra 1976 også Fiesta som billigere og mindre biler og i starten P7B, der i 1972 blev erstattet af Granada, som en større og dyrere familiebil i det nedre luksussegment.

Taunus TC1, TC2 og TC3 var baseret på den samme konstruktion som den engelske Cortina mk3, mk4 og mk5, hvor de tre generationer var på markedet analogt på forskellige markeder. TC står da også for TaunusCortina. Både TC1 og Cortina mk3 kunne dog samtidigt købes på enkelte europæiske markeder, hvilket betød, Ford Europa på de markeder reelt konkurrerede med sig selv. Det var blandt andet det, Ford USA gerne ville undgå med sammenlægningen af Ford England og Ford Tyskland i 1967.

Danmark var et af de lande, hvor den første generation kunne fås både som Taunus TC1 og Cortina mk3. Udseendemæssigt var de meget ens, hvor hoftesvajet på Cortina mk3 var den tydeligste forskel. Der var også forskelle i motorudvalget. I dag er der overlevet meget få Cortina mk3 mens der er væsentlig flere Taunus TC1.

I slutningen af november 1975 begyndte produktionen af Taunus TC2. I september 1976 blev den tilsvarende Cortina mk4 introduceret i England. Taunus TC2 solgtes fra starten af januar 1976. Cortina mk4 først fra slut september/start oktober 1976.

Der var mindre forskelle i udstyrsniveauer og motorvarianter mellem Taunus TC2 og Cortina mk4, og Cortina mk4 var generelt højrestyret, hvor TC2 var venstrestyret. Og det ofte uanset, hvor de blev fremstillet. En venstrestyret fremstillet i Dagenham i England kunne således blive kaldt Taunus. Der blev dog solgt Cortina mk4 til Grækenland, Sydkorea, Phillipinerne, Israel og Taiwan, da disse markeder var mere bekendt med Cortina-navnet. Som noget særpræget blev mk4 aldrig introduceret i Argentina. Der gik man ”direkte” til mk5 i 1979.

Taunus TC2 og Cortina mk4 har et langt mere firkantet design end foregående model og synes derfor helt anderledes. Men reelt er det den samme teknik, der ligger under designet.  Den havde således samme bremsesystem med skiver foran og tromler bagpå, og hjulophænget var identisk. Designet var af Uwe Bahnsen, der også stod for opgraderingen af Granada mk2.

I september 1979 blev Taunus TC3 og Cortina mk5 lanceret. Teknikken var stort set den samme og designet af karossen var også meget lig foregående model. I England blev den da også lanceret som en Faceliftet Cortina mk4 fremfor en mk5 under navnet Cortina model 80. Men den blev i England alligevel uofficielt meget ofte benævnt Cortina mk5, og det er da også den betegnelse, der normalt bruges i dag.

I 1981-82 kom Taunus i en specialmodel ved navn Savoy. Den var et supplement til den normale modelrække, men solgte så godt, så mange tror, at alle TC3 Taunus er Savoy. Det er de ikke.

I juli 1982 stoppede produktionen både i England og i Belgien, hvor den blev erstattet af Sierra. Produktionen fortsatte dog frem til 1984 i Argentina og i Tyrkiet helt frem til 1994. I Tyrkiet var udseendet dog ændret en smule.

Ford Taunus 12 M var en lille familiesedan produceret af Ford i Tyskland fra 1952. Ved lanceringen placerede bilen Ford foran alle konkurrenter ved et usædvanligt moderne design kaldet pontonkarosseri. Hidtil var det kun Borgward i Tyskland, der havde lanceret modeller i pontonstil mens alle de store konkurrenter Opel, Volkswagen og Auto Union stadig producerede biler i 1930er design.

Under udviklingen af modellen det var planen, at bilen skulle drives af en 1.498 ccm motor. Dette var i mange henseender den motor, der oprindeligt var beregnet til de tidligere Ford Taunus produceret fra 1939, men nu skulle motoren videreudvikles til en OHV version. På grund af produktionsomkostningerne blev dette dog udskudt, og da den nye Taunus 12M dukkede op i 1952, var den udstyret med en 1.172 ccm side-ventil motor, der ikke blot havde drevet sin forgænger, men også dens forgængers forgænger, Ford Eifel fra 1935.

Den nye to-dørs Ford Taunus, der dukkede op i januar 1952 med en gammeldags motor og et stilfuld moderne karosseri, var forsynet med moderne små 13" hjul, der forøgede pladsen indeni bilen til passagerer og deres bagage. Forhjulene var uafhængigt affjedrende mens der fortsat bag stiv bagaksel. I de første år var alle biler, uanset udstyrsniveau og type, udstyret med et sofasæde i fuld bredde foran i stedet for individuelle forsæder som de fleste europæiske producenter kom med.

Motoren ydede beskedne 38 hk, hvilket dog var 4 hk mere end den forrige model. Gearkasse var en 3-trins manuel men i maj 1953 kunne Taunus P1 omsider fås med en fire-trins gearkasse, men kun som ekstraudstyr. Det var også på dette tidspunkt, at en 3-dørs stationcar version blev lanceret.

Produktionsperiode 1952 - 1959
Produktionsted  Tyskland
Antal produceret  

 Kilder: Tommy Nilsson - signalposten.dk og wikipedia

I 1959 kom den 2. generation af Ford Taunus, der stadig blev kaldt Ford Taunus 12M. Det var en videreudvikling af den første Taunus og især fronten var ændret til et mere konvensionelt design med en flad kølerhjælm og et lavt bredt forkromet kølergiller. En bred hvid stribe hen ad siden gav modellen øgenavnet Stribe-Taunus (Streifentaunus). Både motor og karosserityper var uændret. Denne 2. generation af ford Taunus blev produceret indtil 1962, hvor den blev erstattet af en helt ny model med bl.a. V4-motor og forhjulstræk.

Ford Taunus 12M blev fra 1959 til 1962 produceret i 245.614 eksemplarer - heraf 56.843 med den lidt større 1,5 liters motor.

produktionsperiode 1959 - 1962
Produktionsted  Tyskland
antal produceret 245.614

 Kilder: Tommy Nilsson - signalposten.dk og wikipedia

Den 5. generation af Ford Taunus 17M kom i 1968 kun et år efter, at 4. generation var sendt på markedet. Et dalende salg havde tvunget Ford til hurtigt at markedsføre en ny faceliftet model og det var kun kosmetiske ændringer, der adskilte de to årgange. Den forrige generation havde modelnavnet Taunus men det blev droppet til denne generation, der blot hed Ford 17M.

Der var tre forskellige motoralternativer at vælge imellem:

1,5 liters V4 på 60 hk.

1,7 liters V4 på 75 hk.

1,8 liters V6 på 82 hk.

5. generation af Ford 17M blev produceret til og med 1971.

Produktionsperiode 1968 - 1971
Produktionsted  Tyskland
Antal produceret  

 Kilder: Tommy Nilsson - signalposten.dk og wikipedia

Ford Taunus 17M (type P5) var en mellemklasse familiebil bygget af Ford i Tyskland mellem 1964 og 1967. Taunus-navnet blev anvendt til både de foregående modeller og de efterfølgende, og derfor kaldes denne model i daglig tale for Ford Taunus P5.

Det var den femte nydesignede tyske Ford, der blev lanceret efter anden verdenskrig og modellen blev derfor født på Fordfabrikken som Ford Projekt 5 (P5).

Bilen var lidt større i ydre dimensioner end sin forgænger, men designet synes i mange henseender, at være lidt mere nedtonet i forhold til den tidligere "badekar" Taunus, som det erstattede. De store ændringer med P5 var under motorhjelmen, hvor et større udvalg af motorer indgik for første gang på en af efterkrigstidens tyske Ford. Årets nyhed var en V6 motor og dermed var Ford Taunus 17M Tysklands billigste 6-cyl. bil.

produktionsperiode 1964 - 1967
Produktionsted Tyskland 
antal produceret  

 Kilder: Tommy Nilsson - signalposten.dk og wikipedia

Ford Taunus 20M (type P5) var en mellemklasse familiebil bygget af Ford i Tyskland i perioden 1964 til 1967. Taunus-navnet blev anvendt til både de foregående modeller og de efterfølgende, og derfor kaldes denne model ofte for Ford Taunus P5. Det var den femte nydesignede tyske Ford, der blev lanceret efter anden verdenskrig og modellen blev derfor født på Fordfabrikken som Ford Projekt 5 (P5).

Bilen var lidt større i ydre dimensioner end sin forgænger, men designet synes i mange henseender, at være lidt mere nedtonet i forhold til den tidligere "badekar" Taunus, som det erstattede. De store ændringer var under motorhjelmen, hvor et større udvalg af motorer indgik for første gang på en af efterkrigstidens tyske Ford. Årets nyhed var en V6 motor på 1,8 liter på 82 hk eller 2,0 liter på 90 hk.

produktionsperiode 1964 - 1967
Produktionsted  Tyskland
antal produceret  

 Kilder: Tommy Nilsson - signalposten.dk og wikipedia

  I 1968 blev den 5. generation af Ford Taunus 20M præsenteret og det var kun et år efter, at 4. generation var sendt på markedet. Et kraftigt dalende salg havde tvunget Ford til hurtigt at markedsføre en ny faceliftet model og det var kun kosmetiske ændringer, der adskilte de to årgange. Den forrige version havde modelnavnet Taunus men det blev droppet til denne generation, der derfor blot hed Ford 20M.

Der var tre forskellige V6-motoralternativer at vælge imellem:

2,0 liter på 90 hk (160 km/t)

2,3 liter på 125 hk (180 km/t)

2,6 liter på 125 hk (180 km/t)

5. generation af Ford 20M blev produceret til og med 1971.

produktionsperiode 1968 - 1971
Produktionsted  Tyskland
antal produceret  

 Kilder: Tommy Nilsson - signalposten.dk og wikipedia

I 1968 blev den 5. generation af Ford Taunus 20M præsenteret og det var kun lidt over et år efter, at 4. generation var sendt på markedet. Et kraftigt dalende salg havde tvunget Ford til hurtigt at markedsføre en ny faceliftet model og det var kun kosmetiske ændringer, der adskilte de to årgange. Den forrige version havde modelnavnet Taunus men det blev droppet til denne generation, der derfor blot hed Ford 20M.

I 1969 præsenteredes en ny top-of-the-line model baseret på 20M kaldet Ford 26M med en 2,6 liters V6-motor på 125 hk., kraftigere bremser, dobbelte forlygter, servostyring og ekstra pyntelister. Denne model blev dog kun produceret i 3 år.

produktionsperiode 1969 - 1972
Produktionsted  Tyskland
antal produceret  

Kilder: Tommy Nilsson - signalposten.dk og wikipedia

Bladfjedrene på de bageste stive aksler i de foregående P6 og P7 modeller af Ford blev erstattet af spiralfjedre og akslen blev holdt på plads af to langsgående arme.

De mindre modeller havde nye 4-cyl. rækkemotorer med overliggende knastaksel (OHC), som blev udviklet fra den amerikanske Ford Pinto. Den 6-cyl. V-motor fra de tidligere serier blev forbeholdt topmodellerne GXL og GT. Ford Taunus kunne fås som 2- og 4-dørs sedan.

produktionsperiode 1970 - 1976
Produktionsted Tyskland 
antal produceret  

 Kilder: Tommy Nilsson - signalposten.dk og wikipedia

Yderligere information