anglia
1959 Anglia 105
Anglia 105 blev forrige årti kendt fra Harry Potter-bøgerne og -filmene, hvor den kan flyve ved hjælp af magi. Denne sidste Anglia-models udseende var kraftigt amerikansk inspireret med halefinner bagtil. Den havde en glat taglinje, der mindede om 1950'ernes Ford Thunderbird, hvilket kan have årsag i, at de engelske designere brugte vindtunneltest til at udvikle designet, så disse tests har påvirket udseendet af begge bilmodeller.
Anglia'en havde en markant skrå bagrude, der skulle hjælpe med til, at bagruden forblev klar i regnvejr - sådan blev det i hvert fald markedsført af Ford.
Den skrå bagrude var reelt kopieret fra 1958-udgaven af Lincoln Conti-nental. På den bil var den opstået, for at give mulighed for en elektrisk drevet åbning af bagruden, men på Angliaen var den en ren designmæssig egenskab. Den skrå bagrude gjorde dog, at der var god plads i loftshøjden på bagsædet.
Med Anglia kom, hvad der i dag kaldes "pre crossflow"-motoren. Det var en rækkefire på 997 ccm med overliggende ventiler - den blev da kaldt Kent-motoren. Det var også nyt med en firetrins gearkasse med synkroni-sering på de tre højeste gear. Den blev erstattet af en fuldsynkroniseret gearkasse i september 1962.
Der blev anvendt MacPherson uafhængige forhjulsophæng ligesom på forrige model 100E. Anglia var den første med traditionelle vinduesviskere.
Anglia var en stor succes. I 1960 blev 191.752 Anglia bygget i Halewood, hvilket var en ny produktionsrekord for Ford. Anglia Super, der blev pro-duceret fra september 1962, havde en længere slaglængde, hvilket gav den 1198 ccm, men var ellers identisk med 997 ccm-versionen. Anglia Super var kendetegnet ved sin malede sidestribe.
Anglia havde en tophastighed på (118.8 km/t og kunne accelerere fra 0-97 km/t på 26,9 sekunder – ikke imponerende i dag, men absolut respektabelt dengang. Brændstofforbruget var 6,86 L/100 km. I England kostede den 610 pund inklusive skat, der udgjorde 180 pund.
| produktionsperiode | 1959 - 1967 |
| Produktionsted | Dagenham |
| antal produceret |
1953 Anglia 100E/101
Anglia 101e havde en nyudviklet sideventilet motor, der ydede 36 hk. Den havde samme boring og slaglængde som motoren i forrige model, men den havde blandt andet større ventiler og en vandpumpe.
Bilen kunne fås med en tretrins guldmonteret gearkasse men også med en halvautomatisk gearkasse af typen Newtondrive. Det halvautomatiske gear havde betjeningsfri kobling og er I dag ekstrem sjældent.
Vinduesviskerne var vakuumdrevne, hvilket allerede dengang var gammeldags. De var heller ikke så effektive. Da de blev drevet af vakuum, var de reelt virkningsløse ved fuld gas.
Bilen havde selvbærende karosseri som den første Anglia, og den var med Macpherson fjederben, der skulle blive brugt helt op til Escort MK II. Bagtil anvendtes bladfjedre med rødder i opbygningen af hestevogne.
Bilen var kort med en akselafstand på 2,2 meter, men der kunne godt sidde fire personer i kabinen. Instrumentpanelet var udstyret med et ampe-remeter foruden de gængse speedometer og benzinmåler. Bilen var spar-tansk udstyret, idet der ikke var varme i bilen.
Der blev i alt fremstillet 345.841 biler. Den havde en topfart på omkring 113 km/t og kunne accelerere fra 0 til 97 km/t på ca. 29 sekunder. Brændstofforbrug var på ca 10,7 km/L. Bilen kostede i England ca. 511 pund inklusive skatter.
Kort oversigt over ændringer:
- Okt 1955 De luxe udgave med bedre udstyr, stationcar – udgave, kaldet " Escort " på basis af De luxe udgaven.
- Okt 1957 . Ny kølergrill, større bagrude, nye baglygter.
- Okt 1958 . Nyt instrumentbræt.
| produktionsperiode | oktober 1953- 1959 |
| Produktionsted | Dagenham |
| antal produceret | |
