Vi har modtaget nyt fra Motorhistorisk Samråd om bevarelse af udenlandske registreringsattester samt om vejsidesyn for motorcykler. Læs nyhedsbrevet herunder.
Bevar dit veterankøretøjs udenlandske registreringsattest
En mand rettede henvendelse til Motorhistorisk Samråds sekretariat, da han efter import af en skøn Fiat 500 Giardiniera fra Sicilien, opdagede at han skulle aflevere den oprindelige kørebog til Motorstyrelsen. Bogen er en kombination af bilens registreringsattest, og en logbog over tidligere ejere, og services. Et uundværligt bevaringsværdigt historisk dokument med andre ord.
Hvordan får man den udenlandske registreringsattest retur fra Motorstyrelsen ved import af et køretøj?
Som opfølgning på den forespørgsel, kontaktede vi Motorstyrelsen. Her kunne en dygtig medarbejder på Motorkontoret i Aalborg, som kender værdien af historikken på et køretøj, sendte os denne forklaring, som vi hermed kan fortælle alle om:
Hermed en vejledning til hvordan man som privat importør af et historisk køretøj, kan få registreringsgrundlaget (typisk en udenlandsk registreringsattest) tilbageleveret efter registrering i Danmark.
Dette gøres ved at skrive til Motorstyrelsen, via SKAT.DK, tidligst 6 måneder efter registrering, og senest 2 år efter registreringsdato.
Det må ikke være tidligere end 6 måneder, fordi §111 i BEK nr. 2523 af 15/12/2021 siger:
§ 111. Hvis et køretøj senest har været registreret i en anden EU/EØS-stat, Færøerne eller Grønland, opbevarer Skatteforvaltningen registreringsattesten i mindst seks måneder, jf. § 45. Stk. 2. Skatteforvaltningen giver inden for en frist på to måneder den kompetente myndighed i den stat m.v., der har udstedt registreringsattesten, underretning om registreringen her i landet. Skatteforvaltningen sender registreringsattesten til den pågældende myndighed, hvis denne anmoder herom, senest seks måneder efter at registreringsattesten er afleveret.
Man skal anmode om at få dokumenterne retur senest 2 år efter aflevering, fordi arkiveringsreglerne kun tillader Motorstyrelsen at arkiverer dokumenterne i 2 år, hvorefter de destrueres.
Helt lavpraktisk vil Motorstyrelsen, ved en sådan henvendelse om at returnere papirerne, stemple dokumentet som værende ikke længere gyldigt, og sende det retur til registreret ejer med PostNord.
Motorhistorisk Samråd håber hermed at kunne hjælpe ikke bare alle dem som i fremtiden ønsker at importere, men også dem som indenfor de sidste to år, har måttet sige farvel til de originale motorpapirer.
Men husk nu, der skal gå mindst 6 måneder fra registrering, da Motorstyrelsen skal have tid til at henvende sig til det pågældende land og høre, om der er uregelmæssigheder mht. køretøjets ejerskab eller andet.
Steen Rode-Møller
Formand
Motorhistorisk Samråd
Der er trådt nye regler i kraft og Facebook koger!!!
Desværre kan man ikke kanalisere alle disse høje temperaturer over til radiatorerne, og derover bruges der ordvalg omkring en styrelses medarbejdere, med kraftige associationer til en sydlig bevægelse med forkærlighed for lange sorte læderfrakker og stive højre arme.
De nye vejsidesyn er allerede blevet upopulære inden de er blevet effektueret.
Men de nye vejsidesyn har faktisk en hel anden baggrund og historie, end den postulerede chikane af mc-ejere, og man skal tilbage til 2013, for at finde selve årsagen til de nye vejsidesyn.
Da køresikkerhedspakken i 2013 skulle vedtages i EU, var der en række lande, der talte meget varmt for at inkludere motorcyklerne i de periodiske tests. Det ønskede Europa-Parlamentet dog ikke, men de andre gav ikke op, og foreslog som alternativ, at man alligevel skulle indføre periodesyn for motorcykler per 2022, alternativt skulle man iværksætte andre aktiviteter, der beviseligt vil kunne mindske ulykkesstatistikken på samme niveau.
I 2013 virkede 2022 så tilpas langt ude i fremtiden, at man i Parlamentet accepterede forslaget og det blev skrevet ind i direktivet. Der var faktisk indbygget en lille fælde i det færdige resultat, da såfremt medlemslandet ikke ville indføre periodesyn for motorcykler, tre år forinden skulle fremlægge de tiltag man ville implementere for en egentlig godkendelse – indsendte man ikke disse forslag, ja så hed det indførelse af periodesyn for motorcykler per januar 2022.
Danmark valgte vejsidesyn
Herhjemme har man i Færdselsstyrelsen ikke ment, at genen ved tvungne periodesyn kunne opvejes af en forbedret trafiksikkerhed, der sker simpelthen for få ulykker i trafikken, som kan tilskrives mekaniske defekter ved motorcyklen.
I stedet ville man derimod øge trafiksikkerheden ved brug af vejsidesyn, en mulighed man som sådan aldrig har været forhindret i at udføre og ligeledes en aktivitet, man i nogle situationer direkte har gjort brug af i forbindelse med store motorcykelarrangementer. Her har der dog nok i højere grad været fokus på promillen hos føreren, og det er der med sikkerhed også en øget trafiksikkerhed i.
Så populært sagt har vi undgået periodiske syn for motorcykler, men har i stedet skulle acceptere en aktivitet, der altid har været en mulighed.
Fokus på unødig støj
Desværre har den nu tidligere trafikminister fået lagt al fokus på støj fra motorcykler, og mere eller mindre fået sat direkte lighedstegn imellem støjende motorcykler og forringet trafiksikkerhed. Ok støj er en del af en motorcykels tekniske tilstand, og kan til dels være forårsaget af manglende vedligehold af netop udstødningssystemet. Men det er nu nok ikke det mest almindelige udtryk for dårligt vedligehold.
Trafikstøj generelt har gennem længere tid haft fokus, og i 2019 fik man gennemført nogle ændringer i færdselsloven, hvor §118 stk. 8 direkte går på ulovlig støj fra motorkøretøjer (generelt) og et ændret bødeniveau herfor. Den nye graduering giver en noget hidsig stigning fra 2.500 DKK ved førstegangsforseelse til 17.500 DKK sjette gang man tages.
Det nye stk. 8 i §118 vil også omfatte overtrædelse af § 67, stk. 2 og 4., der går på ejerens ansvar for at det motordrevne køretøj er i lovlig stand, med hensyn til køretøjets støjafgivelse. Unødig støj skal i relation til § 67, stk. 2 og 4, forstås som støj, der overstiger de for det pågældende køretøj gældende støjgrænser. Det betyder, at køretøjet skal være indrettet således, at det ikke udvikler unødig støj, jf. udstyrsbekendtgørelsens § 3, og at støjniveauet for køretøjet ikke må overstige det standstøjstal, der foreligger fra første registrering, med mere end 3 dB(A).
Ved en aktuel gennemgang af den seneste lovændring, kan det beklageligvis konstateres at Motorhistorisk Samråd desværre ikke har været inviteret til høringen der gik forud for lovændringen i 2019. Havde det været tilfældet. så ville vi ganske givet have pointeret, at der for historiske motorcykler skulle være en undtagelse. Det ville vi ud fra den betragtning at originale ydende og lydende udstødningssystemer ikke altid er til at skaffe. Desuden mener vi at de få kilometer en veteranmotorcykel årligt bruges, også bør indgå i en vurdering af omfanget.
Bødekurve med indbygget usikkerhed og historik
Ud over bødernes stigningskurve, der lige nu mest ligner prisniveauet for elforsyningen, er der dog endnu en usikkerhed omkring netop dette nye krav i loven.
Støjmålinger er over tiden blevet udført ganske forskelligt og de historiske motorcykler er slet ikke underlagt et egentligt individuelt maksimalt støjniveau, da de er indregistreret før typegodkendelserne trådte i kraft, man var dog godt bekendt med at niveauer over 95dB(A) kunne give høreskader og reglerne omtalte at et motorkøretøj ikke må afgive unødig støj.
Derefter følger en del år hvor der gælder lidt varierende maksimale niveauer i omegnen af 92 dB(A). Senere blev der indført en forbikørselsmåling i forordning 24 af 1997, hvor man i en afstand på 20m måler støjniveauet når motorcyklen triller accelererende forbi med 50 km/t. ved indførelse af EU3 normen skabte man så senere en mere praktisk målemetode, som betegnes stilstandmåling. Vi har tidligere mere detaljeret omtalt disse støjniveauer i historisk kontekst i et nyhedsbrev.
Generelt kan man sige, at der i dag er blevet fremkaldt en forøget fokus på et element, der kan give ret kradse bøder, på et felt hvor der hersker en hel række forskellige legale støjniveauer afhængigt af årstal, og oveni ud fra forskellige målemetoder.
Det skal nok medføre en del debat ved vejsiden og sandsynligvis også senere i retssalene. Herfra skal der dog lyde det råd, at man får fundet de regler som ens konkrete køretøj er underlagt, inklusive reglerne for målemetoden, og medbringer disse når man bevæger sig ud.
Med vanlig venlighed
Lars Genild
Bestyrelsesmedlem
Motorhistorisk Samråd