Vi har modtaget nyhedsbrev fra Motorhistorisk Samråd. Læs det herunder.
Klubbesøg, en vigtig kontakt
Motorhistorisk Samråd har som en af sine grundprincipper at servicere sine medlemsklubber bedst muligt. Det være sig med hensyn til kontakter til styrelser, departementet, politikere eller ministre. Alt sammen noget vi i løbet af de seneste år (bortset fra coronaperioden) har opdyrket, og faktisk haft rimeligt held med.
Men ud over de omtalte kontakter, der selvfølgelig har stor prioritet, da det er en stor del af vores berettigelse og dermed en del af vores DNA, så er kontakten til klubberne en vigtig informations- og inspirationskilde.
Lad mig komme med et eksempel. Sidste år var jeg ”statist” med min FORD A som deltager ved optagelserne af en film i det indre Aalborg. Instruktøren havde henvendt sig til Nordjysk Vintage Motor Klub for at høre, om der var nogen, der evt. havde køretøjer, de ville låne ud til filmen, som foregik under besættelsen.
Da filmen var færdig – en kortfilm på godt 25 minutter – blev jeg kontaktet for at høre, om jeg, sammen med rigtig mange medlemmer af klubben, havde lyst til at se resultatet. Instruktøren var også til stede og fortalte om filmen. Det blev en spændende aften, som endte med, at jeg blev forespurgt, om jeg havde lyst til at komme til en klubaften og fortælle om MhS. Det sagde jeg selvfølgelig ja til.
Så en mandag aften midt i februar mødte jeg op til klubaften. Jeg fortalte om de mange problemer vi har, om de løsninger vi havde funder, om vore sejre og nederlag og ikke mindst, hvad vi har i støbeskeen lige for øjeblikket. Det er jo ingen hemmelighed, at vore to mest betydende samarbejdsstyrelsen er Færdselsstyrelsen og Motorstyrelsen. Men også spørgsmål om kultur og miljø blev berørt, samt de uudtømmelige spørgsmål angående forsikringer. Spørgsmål MhS lige netop nu er ved at tage hul på med en begyndende drøftelse med de forsikringsselskaber, der har fokus på historiske køretøjer.
Et naturligt opfølgende spørgsmål ville være, om så også MhS fik noget ud af dette besøg? Og (som sædvanligt vil jeg næsten skrive), ja, bestemt. En af de tilstedeværende har en stor svaghed for lastbiler, noget vi i MhS indtil nu ikke har haft overskud til at have fokus på. Man kan sige, at vi har tænkt på dem, da vi fik udvidet ordningen med historiske emaljenummerplader til også at omfatte gule nummerplader, og før dem sorte nummerplader til de ældste lastbiler.
Vi er vidende om, at der er en hel mængde lastbilentusiaster rundt omkring i landet, mange samlet i store klubber, og en af vores håb er selvfølgelig også at får disse klubber med i MhS. Når man ser hvor velholdte disse biler er, forstår man med det samme, at det er fuldstændig ligegyldigt hvilket køretøj man er blevet forelsket i, så passer og plejer man det og ønsker, at det stadig kan køre på vore landeveje – også i fremtiden. Og det er jo det, vi arbejder for!
Flere bestyrelsesmedlemmer, samt Johnny B. Rasmussen på sekretariatet, er inviteret ud for at orientere om MhS. Vi gør det gerne og jeg opfordrer hermed klubber, som gerne vil høre om, hvad vi laver, til at melde sig til sekretariatet. Der er ikke udgifter forbundet med et besøg fra MhS – det er en del af vores service..
Steen Rode-Møller
Formand
Motorhistorisk Samråd
Fra Lidenlund til Bornholm, og mange steder derimellem
Knapt nok er vi kommet ind i det nye år, før end et par klubber har henvendt sig for optagelse i Motorhistorisk Samråd. Det er vi naturligvis glade for, og optagelsesprocessen er allerede i gang.
På havnen i Lemvig mødes de, som rundt om ved mange andre havne, sommeren igennem. Det er der blevet en helt formel, og ganske pæn størrelse veteranbilsklub ud af. De kalder sige af naturlige grunde for Lidenlund Veteranbilklub. Den klub vil som de første i år blive indstillet af bestyrelsen i MhS til at blive optaget.
Fra den, endnu ikke belejrede, smukke ø i Østersøen, har en stribe MC-folk fundet sammen i et klubbehov. De vil også på behørigvis blive indstillet til optagelse.
Det operationelle ord her er ”Indstillet”, for det er sådan at der er en proces klubberne skal igennem før de kan optages. Der er noget med nogle dokumenter der skal indsendes – se hvilke på vores hjemmeside -, som skal gennemgås af MhS bestyrelsen. De kan så indstille at klubben optages, men det er først vores årsmøde i november, der har det afgørende ord.
Således, hvis du og din klub vil være med til at arbejde for de historiske køretøjers fremtidige vilkår i Danmark, så hører vi gerne fra jer, så vi kan nå i fællesskab at få alle formaliteter på plads i tide.
Johnny B. Rasmussen
Sekretariatsleder
Alle veteranveje fører til Fredericia
Når det her nyhedsbrev udkommer til abonnenterne, og i de trykte medier, så står vi lige på tærsklen til forårets store Bilmesse & Brugtmarked i Fredericia. Vi ved hvordan danskerne har hungret efter at komme afsted til messen, og det gør vi også selv.
Som det plejer at være, så er Motorhistorisk Samråd at finde på en stand på messen. Det er arrangørerne der beredvilligt sørger for at vores bestyrelse kan være til stede, og en af vores medlemsklubber der sætter plads af på deres stand til os. På den kommende messe er vi gæster hos Opel GT Klub Danmark. Kig meget gerne forbi, hvis du har noget, du vil spørge os om.
Pas på med Co2 tillægget på din youngtimer
Med baggrund i en henvendelse til sekretariatet, har vi set nærmere på den del af en registreringsafgift der betegnes som Co2 tillægget.
I forbindelse med Regeringens aftale der hedder Grøn Omstilling af Vejtransporten, fra 4. december 2020, fjernede man det daværende brændstoftillæg til afgiften, og erstattede det med et Co2 tillæg. En del af samme aftale var også at der for veterankøretøjer (ældre end 35 år), ikke skulle gælde noget tillæg, hverken det ene eller det andet.
Men for køretøjer nyere end 35 år, der kan det nye Co2 tillæg godt være ganske betragteligt, og man skal derfor holde sig for øje om det er før eller efter de 35 år, man betaler afgiften. Formålet med ordningen er jo naturligt nok at undgå import af gamle biler til hverdagsbrug, der sviner miljøet omkring os.
Co2 tillægget beregnes på baggrund af brændstofforbruget og de normtal der er er opgivet fra fabrikken i den forbindelse. Man kan så spørge sig selv, hvordan beregnes Co2-værdien på en bil der ikke har et udlednings-normtal fra fabrikken?
Der bruger man samme metode som i det gamle brændstoftillæg, og her tager man også nu udgangspunkt i bilens egenvægt. Henvendelse til sekretariatet gik på import af en 30 år gammel Citroën BX, en efterhånden ret sjælden GTI-model. Den vil vi tage udgangspunkt i de eksempelberegninger her i artiklen.
En Citroën BX GTI har en egenvægt på 1.025 kg. For at komme frem til udledningen af Co2 så ganges egenvægten med 0,5%, hvortil man lægger et grundtal på 3. Det giver 8,1, som man så ganger med en parameter der hedder 29. Resultatet bliver således en Co2 udledning på 236 gram
Det kan være svært at forholde sig til, så for sammenligningen skyld har vi foretaget samme beregning på dels en Ford Mustang V8 fra samme årgang, og dels en 20 år gammel BMW 520i. Mustangen har en Co2-udledningsværdi på 283 gram, og BMW’en 261 gram. Det er ikke meget forskel, trods det er tungere biler med større motorer.
Udledningsværdien vi kom frem til, skal så ganges med tre satser på følgende tre niveauer. Satserne reguleres årligt, det er 2022 tallene der vises her:
Kr. 253,- per gram af de første 121 gram
Kr. 506,- per gram af de næste 34 gram
Kr. 961,- per gram af resten.
Det giver et tillæg til registreringsafgiften, på den nævnte Citroën BX på kr. 125.000. Heldigvis er det så sådan at tillægget nedskrives med samme procent som værditabet. Hvis man her, som realistisk eksempel, siger at Citroën’en kostede godt 200.000 kr. som ny, og i dag har en værdi på omkring 100.000, så har der altså været et værditab på 50%. Dermed bliver tillægget på de 125.000 kr. også reduceret til det halve, altså ca. kr. 62.500, oven i registreringsafgiften.
Kigger vi så tilbage på de to øvrige eksempler, så vil en 30 år gammel Mustang V8 have en nypris på kr. 500.000, og en værdi i dag på ca. kr. 150.000. Den vil så få et tillæg på kr. 50.000, altså godt kr. 12.000 mindre end BX’eren. BMW’en fra 2002 har en nypris kr. 516.000, og en handelsværdi i dag kr. 27.000, tillægget vil derfor løbe op i kr. 7.500.
Det kan man så synes er rimeligt eller ej, men det er i hvert fald beregningerne som de er. Har man derfor fundet sig en youngtimer i udlandet, så skal man lige være opmærksom på hvor meget tillæg der kan løbe på afgiften, og eventuelt om ikke den bare skal stå til tør opbevaring, til den en gang bliver en eftertragtet bevaringsværdig 35 år gammel veteranbil.
Johnny B. Rasmussen
Sekretariatsleder