Mk3 blev lanceret i september 1980.

Den fik et helt nyt udseende og ny teknik. Det gjorde med et modelserien moderne. Den havde således forhjulstræk, var en hatchback og fik nydesignede motorer med hydrauliske løftere benævnt CVH (Compound Valve angle Hemispherical combustion chamber).

Motorerne viste sig dog at give problemer, hvis de ikke blev serviceret efter Fords forskrifter.

Escort mk3 var ikke først med forhjulstræk i Europa, idet Fiesta mk1 i 1976 var den første forhjulstrukkede.

Mk3 fik de velkendte ”rillede” baglygter, og den havde en meget lav vindmodstand på kun 0,38 blandt andet grundet bagspoileren. Det gjorde den benzinøkonomisk.

CVH-motorerne kunne fås i 1,3 liters- eller i 1,6-liters-udgaver, mens 1,1-liters-udgaven var Valancia-motoren fra Fiesta.

Mk3 blev både kåret som årets bil i Europa samt i Danmark i 1981.

Mk3 kunne fås i en basismodel, L, GL, Ghia og som XR3. Mellem udstyrsniveauerne var der forskel på instrumenteringen og andet udstyr herunder handskerum og ventilationskanaler. Basisversionen var ekstremt skrabet selv for den tid med dårlige sæder polstring etc., så selv i Danmark valgte kun et fåtal det laveste udstyrsniveau.

I februar 1981 blev Escort Van lanceret. Den havde gammeldags bladfjedre kendt fra de foregående mk1 og mk2. Den kunne fås med en 1,3 liters motor og en 1,6 liters og som en basisversion og en L.

I 1984 kunne Escort van leveres med en 1,3 CVH benzinmotor eller en 1,6 dieselmotor, mens den mindste motor nu var en 1,1-liters Valanciamotor. Udstyrsniveauerne blev forbedret lidt, da basismodellen nu fik et bedre instrumentering fra L med ventilationskanaler og tretinsblæser.

I 1982 kunne der vælges en femtrins manuel gearkassse på de fleste 1,3-liters modeller, og den var standard på 1,6-liters. Femte gear var et overgear, så højeste hastighed blev fortsat nået i fjerde gear.

I oktober 1982 blev XR3i (med benzinindsprøjtning) lanceret. Den ydede 115 HK.

Af ekstraudstyr kunne køber vælge mellem soltag, centrallås og elektriske vinduer.

Et overvågningssystem for lav olie-, kølemiddel, spinklervæske og benzinstand, samt slidte bremseklodser var standard på alle på nær basisversionen og L.

I 1983 blev det muligt at vælge en tretrins automatgearkasse til modeller med 1,6-liters motor. Den var uden overgear, så tredje gear var lige igennem.

Stationcarmodellen var ved lanceringen kun med tre døre, men i 1983 kunne den også fås med fem døre.

I 1983 blev Orion lanceret. Det var reelt en sedanmodel af Escort, men Ford forsøgte at markedsføre den over for firmakunder og over for de lige mere konservative og mere velhavende kunder end typiske Escortkørere.

Især i England var der mange kunder, der vendte sig væk fra en hatchback. Orion blev dog aldrig nogen salgssucces.

I august 1983 blev dieselmotoren lanceret. Den havde et meget lavt - officielt – benzinforbrug på hele 29 km/l. Men den ydede kun 54 HK og havde en tophastighed på kun 140 km/t. Senere blev volumen øget til 1,8 liter.

I 1984 fik den en facelift. Faceliftet omfattede ikke mindst bedre undervogn men også ændret indtræk og rat. Samtidigt fik basisversionen samme instrumentering som L.

Der blev af Karmann lavet en cabrioletmodel, hvilket var første gang siden Corsair. Den var tilgængelig i XR3i- og i ghiaudstyrsniveau. Senere var cabriolet kun tilgængelig i XR3i. Disse cabrioletmodeller bliver stadig mere eftertragtede.

I oktober 1984 blev RS Turbo lanceret. Den ydede 132 HK. De havde alufælge, recarosæder og spærredifferentiale