Vi inviteres igen til det traditionsrige Sparke-dæk-træf hos Team Erik Høyer Historic Racing, arrangeret af Jens Dahlbom.
Den store deltagelse fra hele landet viser, at det er imødeset med forventning af mange medlemmer.
Igen i år holdes træffet i køresæsonen, så flere har mulighed for at komme i klubbil. De medlemmer, der kommer i deres klubbil, opfordres til at "finparkere" tættest på bygningen ved indgangen.
Træffet foregår 29. marts fra kl. 13 på den sædvanlige adresse:
Team Erik Høyer Historic Racing
Stæremosen 10a
3250 Gilleleje
Da Erik Høyer fyldte 75 år den 13. februar i år, vil der under arrangementet blive indsamlet 30 kr. per deltager til en gave, som vil blive overrakt til Erik Høyer under arrangementet.
Til sparke-dæk-træffet får vi som altid mulighed for at høre, hvad Team Erik Høyer har af planer for året, og for at se holdets nyindkøb på nærmeste hold. Vi får sikkert også mulighed for at se holdets værksted og deres imponerende lagerrum med spændende biler.
Vi kan bl.a løfte sløret for at vi vil blive præsenteret for Klaus Bodilsen´s helt nylavet Escort Mrk I BDG
Til sparke-dæk-træffet vil der være et let traktement.
Deltagelse koster 30 kr. per person, der går til Erik Høyers gave. Af hensyn til traktementet og til den begrænsede plads er tilmelding påkrævet og skal foretages senest den 23 marts til enten Jens Dahlbom efter kl. 17 på numre 71176040 eller til Bent Andersen på 46480926.
{fshare}{flike}{fcomments}