Vi har modtaget nyt fra Motorhistorisk Samråd om fremstilling af de historiske plader.
Læs nyhedsbrevet herunder.
Når man mødes ude i virkeligheden til træf mm. bliver jeg tit mødt med opfattelsen af, at vores historiske nummerplader produceres i Polen.
Nej! De produceres ikke i Polen, men af Muldenthaler Emalierwerke Gmbh, der ligger i den lille by Penig tæt på Chemnitz i det sydøstlige Tyskland! OK ok – det er det gamle Østtyskland, så der er lidt Østeuropa over det, men det mærker man altså ikke noget til, her 35 år efter at Muren faldt!
Det har længe været et ønske at komme ned at besøge fabrikken, og da jeg allerede var 2/3 af vejen i Wolfsburg, som deltager i FIVA konferencen om motorhistorie, fik jeg arrangeret at besøg om mandagen efter konferencen. Virksomheden er startet i 1887, og deres hovedprodukt er emaljerede skorstensrør, så har du købt sådan et til din brændeovn, er det meget muligt, at det er produceret i Penig. De har imidlertid en pæn produktion af emaljeskilte og vores nummerplader produceres af denne afdeling. Lederen af skilteafdelingen er Katrin Engert, som var min vært ved besøget.
Metalarbejde
Muldentaler indgik i 2008 i en virksomhedsgruppe EHS, hvor det østrigske firma Ernst Hörtnagl u. Söhne, der også blandt andet fremstillede skorstensrør, og i dag er alt metalarbejde samlet i den østrigske virksomhed både hvad angår skorstensrør og vores nummerplader. De ”rå” nummerpladeemner kommer til Penig i pallerammer.
En kasse nummerpladeemner fra metalværket i Østrig (Foto: MhS/Michael Deichmann)
Første 2 ture i ovnen
Type 4 – 6 er alle emaljerede nummerplader, og det var den proces jeg så og fik beskrevet, og den færdige nummerplade kommer 3 gange i ovnen, før den er færdig!
Først slibes kanterne på nummerpladeemnet for at fjerne eventuelle grater og skarpe kanter fra smedearbejdet. Herefter sprøjtes de med en grunderemalje, der har god vedhæftning til stålet.
Både grundemalje og slutemaljering påføres med sprøjte. (Foto: MhS/Michael Deichmann)
Herefter kommer pladerne ind i ovnen og ”bages” ved 820 °C. Når de er klar, tages de ud af ovnen og køles af. Herefter påføres slutfarven hhv. gul, sort eller begge dele afhængig af, om der er en varevognsplade, personvognsplade eller papegøjeplade. Igen bages de ved 820 °C, og når de er kølet ned, er de klar til at få bogstaver og tal på.
Design af nummerpladen
Den enkelte nummerplade starter egentlig bag vinduerne i facaden ovenfor, hvor der sidder en medarbejder og lægger den enkelte nummerplade op i et grafisk program. De nye tegninger, som Motorhistorisk Samråd fik udarbejdet til det forrige EU-udbud, anviser nøje, hvordan de enkelte tegn skal placeres på pladen og i forhold til hinanden. Formålet her er at producere en stencil, der efterfølgende kan overføres til en silkeskærm. De enkelte stencils er nok omkring 70 x 100 cm, så der kan være mange nummerplader på sådan én silkeskærm. Det er så en del af forklaringen på leveringstiden – Der skal lige være det rigtige antal plader i ordre, så man har en hel silkeskærm, før man går i gang. Det er også derfor leveringstiden kommer ned mod 4 uger i foråret, hvor antallet af bestillinger er klart større end i efterår og vinter. Der laves dog også andre opgaver, for eksempel gadeskilte med vejnavne eller husnumre.
Stencil designes på PC og printes ud på en stor Epson printer på transparant plastfolie. (Foto: MhS/Michael Deichmann)
Når nummerpladerne er sat op på det tilgængelige areal, printes resultatet ud på en transparant film i en stor printer.
Transperanten overføres til silkeskærmen i en fotokemisk proces som ved al anden silketryk. Silke er blokeret med en substans, som kan skylles ud de steder der var sorte på transparenten, så det er her teksten skal være. Jeg skal ikke komme nærmere ind på hvordan silketryk/serigrafi virker, der er flere fine videoer på Youtube, der viser hele processen.
Færdig stencil klar til brug (Foto: MhS/Michael Deichmann)
En nummerplade ”fødes”
Nu var mit besøg jo planlagt, så de venlige folk på Muldenthaler havde sørget for at de havde et par nummerplader, de kunne vise mig, hvordan de blev lavet. Her viser jeg produktionen af en gul nummerplade, som i læsende stund nok sidder på en 1963 Ford F250 som bor på Midtsjælland.
Det gule råemne placeres under silkeskærme og placeringen kontrolleres nøje med en passer så tegnene kommer til at sidde korrekt på pladen.
Placeringen af emnet under silken kontrolleres omhyggeligt med en passer med det rette mål (Foto: MhS/Michael Deichmann)
Når pladen ligger rigtig påføres den sorte emaljepasta:
Efter afdækning med bred tape påføres emaljepastaen på pladeemnet nedenunder (Foto: MhS/Michael Deichmann)
Og her ses så resultatet
Den færdige nummerplade klar til at blive "bagt" færdig (Foto: MhS/Michael Deichmann)
Herefter ”bages” pladen en sidste gang ved 780 °C – lidt under de forrige, så grundfarven ikke flyder sammen med tegnene.
Vejen til køretøjet
Når det aktuelle batch af nummerplader er fremstillet, sendes de til Ketner-Utsch i Glostrup. Herfra sendes de til de 4 motorcentre Motorstyrelsen har, og de giver bestillerne besked om, at deres nummerplader er klar til afhentning. Bor de lidt langt væk fra motorcenteret (og der er langt fra Åkirkeby til Høje Tåstrup for eksempel) kan de bede Motorcenteret sende dem til en lokal nummerpladeoperatør, typisk en synsvirksomhed. Alle disse processer tager jo tid, så der kan nemt gå en uge eller 1½ med den logistik. Den viste gule nummerplade landede i Høje Tåstrup en god uge efter mit besøg.
Type 1 – 3 plader
De første nummerplader fra 1903 til 1930 var malede jernplader. Frem til 1921 skulle bilejeren selv lade pladen fremstille og fra 1921 var det de lokale politimestre der lod disse fremstille. Levetiden for disse plader var relativt kort, da de simpelthen rustede.
De moderne historiske nummerplader af denne type produceres i dag med pulverlakerede aluminiumsplader og bortset fra materialerne er processen noget den samme som til emaljepladerne. Først pulverlakeres pladeemnet med hhv. hvid eller sort og tal og bogstaver overføres så med silketryk. Pulverlakering kræver også varmebehandling dog ikke så høje temperaturer som emaljen.
Disse pulverlakerede plader fremstilles ikke hos Muldenthaler, men er outsourcet, da de ikke selv har udstyr til pulverlakering. Derfor kunne jeg ikke se hvordan de blev produceret, men som sagt er meget af processen lig den for de emaljerede plader.
Færdige plader "damper af" efter den sidste tur i ovnen (Foto: MhS/Michael Deichmann)
Michael Deichmann
Bestyrelsesmedlem, Motorhistorisk Samråd
