Vi har modtaget nyt fra Motorhistorisk Samråd om fremstilling af de historiske plader.

Læs nyhedsbrevet herunder.

Når man mødes ude i virkeligheden til træf mm. bliver jeg tit mødt med opfattelsen af, at vores historiske nummerplader produceres i Polen.

Nej! De produceres ikke i Polen, men  I Tyskland nærmere bestemt i det sydøstlige Tyskland.

Det har længe været et ønske at komme ned at besøge fabrikken, og da jeg allerede var 2/3 af vejen i Wolfsburg, som deltager i FIVA konferencen om motorhistorie, fik jeg arrangeret at besøg om mandagen efter konferencen.

Virksomhedens hovedprodukt er emaljerede bygningskomponenter, men de har imidlertid en pæn produktion af emaljeskilte og vores nummerplader produceres af denne skilteafdeling.

Metalarbejde

Alt metalarbejde foregår ikke hos emaljeværket, men hos en samarbejdspartner. De ”rå” nummerpladeemner kommer således færdiglavet men ubehandlet til emaljeværket i store pallerammer.

^{En kasse nummerpladeemner fra metalværket i Østrig (Foto: MhS/Michael Deichmann)}

Første 2 ture i ovnen

TType 4 – 6 er alle emaljerede nummerplader, og det var den proces jeg så og fik beskrevet.

Den færdige nummerplade kommer 3 gange i ovnen, før den er færdig!

Først slibes kanterne på nummerpladeemnet for at fjerne eventuelle grater og skarpe kanter fra smedearbejdet.

Herefter sprøjtes de med en grunderemalje, der har god vedhæftning til stålet.

^{Både grundemalje og slutemaljering påføres med sprøjte. (Foto: MhS/Michael Deichmann)}

Herefter kommer pladerne ind i ovnen og ”bages” ved 820 °C. Når de er klar, tages de ud af ovnen og køles af. Herefter påføres slutfarven hhv. gul, sort eller begge dele afhængig af, om der er en varevognsplade, personvognsplade eller papegøjeplade. Igen bages de ved 820 °C, og når de er kølet ned, er de klar til at få bogstaver og tal på.

Design af nummerpladen

Den enkelte nummerplade starter egentlig i den ene ende af bygningen, hvor der sidder en medarbejder og lægger den enkelte nummerplade op i et grafisk program. De nye tegninger, som Motorhistorisk Samråd fik udarbejdet i 2018-2019, anviser nøje, dimensioner på pladen og hvordan de enkelte tegn skal placeres på pladen og i forhold til hinanden. Formålet ved det grafiske design her er at producere en stencil, der efterfølgende kan overføres til en silkeskærm. De enkelte stencils er nok omkring 70 x 100 cm, så der kan være mange nummerplader på sådan én silkeskærm. Det er så en del af forklaringen på leveringstiden – Der skal lige være det rigtige antal plader i ordre, så man har en hel silkeskærm, før man går i gang. Det er også derfor leveringstiden kommer ned mod 4- 5 uger i foråret, hvor antallet af bestillinger er klart større end i efterår og vinter. Det går derved hurtigere med at få fyldt stencilen op med nummerplader.

^{Stencil designes på PC og printes ud på en stor Epson printer på transparant plastfolie. (Foto: MhS/Michael Deichmann)}

Der laves dog også andre opgaver, for eksempel gadeskilte med vejnavne eller husnumre. Gadeskiltene i byen er givet lavet af det lokale emaljeværk.

Når nummerpladerne er sat op på det tilgængelige areal, printes resultatet ud på en transparant film i en stor printer.

Transparanten overføres til silkeskærmen i en fotokemisk proces som ved al anden silketryk. Silke er blokeret med en substans, som kan skylles ud de steder der var sorte på transparenten, så det er her teksten skal være. Jeg skal ikke komme nærmere ind på hvordan silketryk/serigrafi virker, der er flere fine videoer på Youtube, der viser hele processen.

^{Færdig stencil klar til brug (Foto: MhS/Michael Deichmann)}

En nummerplade ”fødes”

Nu var mit besøg jo planlagt, så de venlige folk havde sørget for at de havde et par nummerplader, de kunne vise mig, hvordan blev lavet. Her viser de produktionen af en gul nummerplade, som i læsende stund nok sidder på en 1963 Ford F250 som bor på Midtsjælland.

Det gule råemne placeres under silkeskærme og placeringen kontrolleres nøje med en passer så tegnene kommer til at sidde korrekt på pladen.

^{Placeringen af emnet under silken kontrolleres omhyggeligt med en passer med det rette mål (Foto: MhS/Michael Deichmann)}

Når pladen ligger rigtig påføres den sorte emaljepasta:

^{Efter afdækning med bred tape påføres emaljepastaen på pladeemnet nedenunder (Foto: MhS/Michael Deichmann)}

Og her ses så resultatet

^{Den færdige nummerplade klar til at blive "bagt" færdig (Foto: MhS/Michael Deichmann)}

Herefter ”bages” pladen en sidste gang ved 780 °C – lidt under de forrige, så grundfarven ikke flyder sammen med tegnene.

Vejen til køretøjet

Når det aktuelle batch af nummerplader er fremstillet, sendes de til Ketner-Utsch i Glostrup den danske virksomhed, der har kontrakten med Motorstyrelsen om levering af alle nummerplader. Herfra sendes de til de 4 motorcentre Motorstyrelsen har, og de giver bestillerne besked om, at deres nummerplader er klar til afhentning. Bor de lidt langt væk fra motorcenteret (og der er langt fra Åkirkeby til Høje Tåstrup for eksempel) kan de bede Motorcenteret sende dem til en lokal nummerpladeoperatør, typisk en synsvirksomhed. Alle disse processer tager jo tid, så der kan nemt gå en uge eller 1½ med den logistik. Den viste gule nummerplade landede i Høje Tåstrup en god uge efter mit besøg.

Type 1 – 3 plader

De første nummerplader fra 1903 til 1930 var oprindeligt malede jernplader. Frem til 1921 skulle bilejeren selv lade pladen fremstille og fra 1921 var det de lokale politimestre der lod disse fremstille. Levetiden for disse plader var relativt kort, da de simpelthen rustede.

De moderne historiske nummerplader af denne type produceres i dag med pulverlakerede aluminiumsplader og bortset fra materialerne er processen noget den samme som til emaljepladerne. Først pulverlakeres pladeemnet med hhv. hvid eller sort. Dette udføres også ”ude i byen”. Som ved emaljepladerne overføres tal og bogstaver herefter på emaljeværket med silketryk. Til sidst varmebehandles disse plader også hvilket giver et produkt der har betydelig bedre holdbarhed end de oprindelige malede plader.

^{Færdige plader "damper af" efter den sidste tur i ovnen (Foto: MhS/Michael Deichmann)}

Michael Deichmann
Bestyrelsesmedlem, Motorhistorisk Samråd