Mødet med Færdselsstyrelsen handlede om kommende implementering af EU-typegodkendelsesforordningen,  Det Digitale Motorregister (DMR), om vejsidesyn af motorcykler, samt hvordan MHS kan opbygge og vedligeholde den gode dialog med styrelsen.

Mødet med Motorstyrelsen handlede mestendels om et ønske om gennemskuelighed i lovgivningen.

Mødet med tidligere transportminister Hans Christian Schmidt handlede primært om den politiske forståelse af historiske køretøjer, som en del af vores fælles kulturarv, om museumsloven, og noget om den skattepolitik der var indført i 2020, i den grønne omstilling af vejtransporten.

Læs nyhedsbrevet herunder.

Historiske køretøjer på mødebordet hos Færdselsstyrelsen

Den 7. september havde vi fornøjelse af, at være inviteret til møde hos Færdselsstyrelsen på deres lokation i Ribe. Vi skulle dér mødes med deres forholdsvis nye vicedirektør Henrik Munch Sauvr, og kontorchef Kasper Bruun Graversen, som vi i forvejen kendte fra vores seneste møde med styrelsen i foråret 2022. 

Vi havde i forvejen sendt styrelsen en kommenteret dagsorden vedr. de emner, vi ønskede at drøfte, herunder den kommende implementering af EU-typegodkendelsesforordningen, det problematiske Digitale Motorregister (DMR), om vejsidesyn af motorcykler, samt hvordan MhS kan opbygge og vedligeholde den gode dialog med en styrelse, der har så afgørende indflydelse på brugen af historiske køretøjer i Danmark.   Styrelsen nåede at besvare en række af spørgsmålene skriftligt inden mødet, så vi kunne koncentrere os om opfølgende spørgsmål, nogle få nytilkomne emner, og ellers det generelle samarbejde mellem Motorhistorisk Samråd og Færdselsstyrelsen. 

Nye EU-regler gælder ikke for veterankøretøjer

De senere år har der været stor frygt for betydningen af den kommende EU-typegodkendelsesforordning. Bekymringen har især gået på, om de ældre køretøjer skulle overholde nye krav, og overordnet hvordan det vil være at få den slags køretøjer godkendt i et nyt komplekst system.   Transportministeriet har et ønske om, at Færdselsstyrelsens tilgang bliver til en simplere løsning end der eller var lagt op til. Dette, koblet med at Færdselsstyrelsen stadig vil have fokus på at køretøjer ikke skal overholde krav, der ikke var gældende da køretøjet var nyt, gør at vi nu kan sænke paraderne betydeligt. 

Desuden arbejdes der i styrelsen på højtryk med en sammenskrivning af Detailforskrifter for køretøjer, og den tilhørende Vejledning om syn af køretøjer. Sammenskrivningen skal resultere i en enklere og mere overskuelig udgave. Styrelsen oplyser, at sammenskrivningen vil blive sendt i offentlig høring med en passende lang høringsfrist. Motorhistorisk Samråd ser frem til at se resultatet og bidrage hertil. 

Manglende data i DMR ligger ikke hos Færdselsstyrelsen

Det er et velkendt problem, at data og historik om dit køretøj kan mangle i det Digitale Motorregister (DMR). I forbindelse med overgangen fra det tidligere Centrale Register for Motorkøretøjer til det Digitale Motorregister, er mange data blevet slettet og kan ikke genskabes af myndighederne. Det vil sige, at man ikke kan være sikker på, hvordan køretøjet reelt har set, da registreringsafgiften blev betalt – eller ved senere syn og godkendelse. 

Færdselsstyrelsen henviser som udgangspunkt til Motorstyrelsen, hvis man vil have de oplysninger der tilgængelige, men nævner at de måske også kan trække noget ud fra de senere år, gennem deres dokumentportal. Man er velkommen til at rette henvendelse til dem også, hvis man ønsker at stykke den tilgængelig historik sammen. 

Vejsidesyn var gode ved motorcyklisterne

Forud for mødet havde vi spurgt til, hvordan implementeringen af vejsidesyn er gået siden opstarten. Aktuelt var der kun tilgængelige tal for foråret 2023, men vi er blevet lovet, at så snart de har samlingen på hele denne MC-sæson, vil de sende os alle oplysninger.   En kort analyse af de første gennemførte vejsidesyn i 2023, viser dog at motorcykelfolket som forventet er gode til at holde cyklerne, og at de kørselsforbud mange på sociale medier frygtede, nærmest har været ikke eksisterende. Et kommende nyhedsbrev vil vi dedikere til de gennemførte vejsidesyn i 2023 og de data der kan udledes deraf. 

Dispensation for periodesyn, med udløbsdato

En højest beklagelig sag, hvor en ejer af en ældre varevogn er blevet nødt til at indlevere de sjældne oprindelige gule emaljeplader, har sat fokus på dispensationerne for overholdelse af periodesynet. En sådan dispensation har en udløbsdato på 8 år efter dispensationen er givet. Ejer skal selv være opmærksom på hvornår dispensationen udløber, der gives ikke besked, eller en ny indkaldelse til syn.   Vi har opfordret til at styrelsen ser på muligheden for at ejer kan opretholde en dispensation, så længe der naturligvis betales den vægtafgift og behørige forsikring, der holder nummerpladerne på køretøjet. 

Syn med fotodokumentation

Det er politisk besluttet at gøre op med de såkaldte SMS-syn, hvor køretøjer i uforsvarlig stand bliver registreret som godkendt uden at have i nærheden af en synshal. Lovgivningen forventes derfor ændret, så der fremover skal tages billeder af alle biler, der møder i en synshal. Formålet er at dokumentere, at bilen rent faktisk har været i synshallen på et givet tidspunkt. 

Motorhistorisk Samråd støtter op om initiativet og har tidligere argumenteret for at indføre fotodokumentation i forbindelse med syn. Billeddokumentation vil kunne påvise hvilken stand, og, i et vist omfang, hvordan et køretøj var opbygget påsynstidspunktet. Det vil være både være nyttigt, hvis man er historisk interesseret i sit køretøj, eller hvis man står i en salgssituation, hvor dokumentationen fra synshallen vil skabe større tryghed i handlen. 

Systemet kan i dag have besvær med at håndtere fotograferingerne, men da IT-systemet vil skulle opdateres for billeddokumentation, så er det kun et spørgsmål om man skal have taget et eller flere billeder.   

De to sidste emner har Færdselsstyrelsen taget med videre, og vil se på implementeringen af om det er praktisk muligt. Det bliver så emner vi kan vende tilbage til, når vi igen skal mødes med Færdselstyrelsen. Vi har nu aftalt at holde kontakten, og højest lade gå et år mellem møderne med Færdselsstyrelsen. 

Johnny B. Rasmussen

Sekretariatsleder

Motorhistorisk Samråd

Motorstyrelsen møder historiens vingesus

Det er nu tredje gang, at Motorstyrelsens direktør har bedt sig selv til møde med Motorhistorisk Samråd.  Emnet er en status og mulighed for at direktør Jørgen Rasmussen får indblik i hvilke vilkår der gælder på vores område. I Motorhistorisk samråd sætter vi stor pris på denne direkte adgang til beslutningerne, og på den uforstyrrede dialog vi kan have om et for os meget væsentligt emne. 

Det blev et imponerende dialogmøde, med både duften og lyden af historiens vingesus. Nok havde Jørgen Rasmussen selv bedt sig til møde, vi havde dog mulighed for selv at vælge lokationen. Vi er meget glade for at Jørgen Strøjer, og hans gode folk i Strøjer Samlingen, så gerne tog imod os alle og arrangerede både frokost, og den altid nødvendige kaffe før og efter. Forud for mødet havde vi sendt en række spørgsmål og samtalepunkter til direktionssekretariatet i Motorstyrelsen. Disse punkter udgjorde dagsordenen, og dermed både en tilbagevenden til gamle travere fortsat uden en løsning, og en række emner vi nu vil bede Motorstyrelsen rette sit fokus på. 

Overordnet handler vores nye punkter mestendels om et ønske om gennemskuelighed i lovgivningen, mere specifikt her, i forbindelse med afgiftsfastsættelsen ved import af et veterankøretøj. Trods tillæg og vilkår er blevet stærkt reduceret, efter afskaffelsen af såvel originalitetskrav og brændstoftillæg, så er det for borgerne svært at gennemskue grundlæggende elementer som afgiftsgrundlag og afgiftsberegning. 

Generelt betragtet, så er det Motorhistorisk Samråds bekymring at et komplekst reglelsæt, på tværs af alt lovgivning, kan fraholde dem der ellers er nysgerrige og interesserede nok til at give sig i kast med at have de historiske køretøjer som hobby. Deraf følger så væsentligheden i at sikre arverækkefølgen til vores interesse og vores fælles rullende kulturarv.

Jørgen Rasmussen tog vores mange punkter med videre. Vi vil glæde os til at følge op på dem ved kommende dialogmøder. Dermed kunne vi skride til dagsordenens punkt 2, som var en rundtur i den aldeles imponerende bilsamling.

Jørgen Strøjer var selv med på noget af turen, og gang på gang fyldte han lokalet med den herligste benzinos, og kakofoniske lydbilleder fra både Ferrari, Aston Martin, Mercedes og naturligvis samlingens fantastiske Alfa Romeo Monza. Vi antager at smilet på Jørgen Rasmussens læber ved afskeden, bæres videre i systemet. Den slags indtryk har jo med at blive hængende hukommelsen.

Johnny B. Rasmussen

Sekretariatsleder

Motorhistorisk Samråd

Vi banker på hos en tidligere transportminister

Inden Folketingets opstart, den første tirsdag i oktober, er der som regel lidt mere plads i de folkevalgtes mødekalendere. Vi var derfor glade for at kunne få en aftale om en snak med tidligere transportminister Hans Christian Schmidt (V) midt i september. Emnerne skulle kredse primært den politiske forståelse af historiske køretøjer, som en del af vores fælles kulturarv, om museumsloven, og noget om den skattepolitik der var indført i 2020, i den grønne omstilling af vejtransporten.

I dag er H. C. Schmidt formand for Folketingets kulturudvalg, og på den vis den helt rigtige at tage den samtale med. Han opfordrede os til at søge et foretræde for udvalget, og dér fremlægge vores holdninger og bekymringer til de vilkår der gælder for bevarelsen af køretøjerne på statens museer. 

Det er en særdeles garvet og erfaren politiker vi havde fået i tale. Det betød også, at hans hjælp til at åbne andre døre på Christiansborg er helt uvurderlig. Vi vil derfor glæde os til snarest muligt at tage blandt andet de øgede vægtafgifter op med relevante ordførere. Spændende hvad de møder så kan føre til. 

Johnny B. Rasmussen

Sekretariatsleder

Motorhistorisk Samråd