Karavanen afholdes samme weekend som vores forårstræf, men da der kun er ca. 45 km mellem arrangementerne, kan man deltage i forårstræffet lørdag og karavanen søndag.
Det eneste krav for at deltage i karavanen er, at du ankommer i en veteranbil.
I år ønsker Aros at tilføje en ekstra historisk dimension i karavanens fortælling, og de opfordrer derfor til, at du og dine passagerer kommer i tidstypisk tøj. Når du matcher dit køretøj, er du med til at skabe en unik oplevelse – både for de andre deltagere og for tilskuere – og så vil din beklædning spille en afgørende rolle i en konkurrence, som finder sted sidst på dagen.
Det vil være muligt for op mod 100 veteranbiler at deltage, og Aros forventer derfor, at der på dagen vil være cirka 230 mennesker samlet.
Læs mere om Aros Forsikring Karavane 2022, og hvordan du tilmelder dig.