Begivenhedskalender
Torben Eskildsen holder igen garageaften i Rødekro.
Aftenens tema er besigtigelse af den nu færdige PNO565R alias 1979 Taunus 2,3 Ghia st. car., der efterhånden har været 2,5 år undervejs, og hvor en række ting har drillet. Tilbage er nu alene noget tomgang, der stadig giver hovedbrud og et par mindre detaljer.
Kom og hør om processen, og hvad der har været de største udfordringer i forløbet. Og se billedshow af den omfattende restaurering.
At bilen pt. har køln V6 motor med modificeret knast har givet udfordring ved karburatorjustering, hvilket har tvunget mig til at sætte mig ind i funktionen af WEBER 38 DGAS karburator, som sidder i bilen. Og hvorledes en sådan justeres, og hvad funktion f.eks. tomgangsdyser har. Vi skal her se Youtube video, hvor funktionen af DGAS karburator gennemgås i så tilpas harehøjde, så vi alle kan være med. Hvis nogen af de fremmødte er ”karburator nørder”, så modtager jeg med kyshånd dessiner omkring min egen bil.
Endelig skal vi se nogen Youtube videoer om en lignende restaureringsproces hos en fyr i England, der hedder Adam'sNook. Han arbejder med et køretøj fuldstændigt mage til min. Og her skal vi se hans løsninger på især blikarbejde, og i øvrigt evaluere den udfordring, han har givet sig selv. Og her må jeg indrømme, at mine problemer lige pludselig bliver noget mindre.
Kom til en god og hyggelig aften i vinterkulden til en god bilsnak, hvor vi sædvanen tro også får lidt lækkert til ganen.
Kontakt: Tilmelding på mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller 22956756
Dato og tidspunkt: Torsdag den 27. februar kl. 18:00
Sted: Østergade 30, 6230 Rødekro