Begivenhedskalender

Klubtur til Oldtimer Grand Prix på Nürburgring og Ford-fabrikken i Køln herunder deres fabrikssamling
Torsdag 11 August 2022, 07:00
Til Mandag 15 August 2022
Hits : 2341
af Casper

I august 2013 arrangerede vi i klubbiler klubtur til Oldtimer Grand Prix i Tyskland, hvor vi undervejs også fik rundtur på Ford-fabrikken i Køln samt så deres fabrikssamling.

I maj 2015 arrangerede vi med Kenneth Gjøl som tovholder klubtur til Classic Ford Show med besøg hos Burton Power i England med fly.

I september 2016 arrangerede vi i klubbiler klubtur til ”2. Classic Ford Event NRW” i Krefeld i Tyskland, hvor vi besøgte vores venskabsklub ”Ford Oldtimer und Motorsport Club Cologne e.V. im ADAC”.

I maj 2019 arrangerede vi med Kenneth Gjøl som tovholder i turistbus klubtur til Classic Ford Show i England med besøg hos Tickover, Rally Design, Burton Power og British Motor Museum.

Med Kenneth Gjøl som tovholder arrangeres der igen i 2022 klubtur til Oldtimer Grand Prix på Nürburgring og Ford-fabrikken i Køln herunder deres fabrikssamling

Program for turen

Afrejse med turistbus fra Danmark torsdag den 11. august

o Vi starter meget tidligt fra Sjælland og kører over Fyn til Jylland og mod den dansk-tyske grænse. Der er mulighed for ombordstigning undervejs på fastsatte steder.

o Med en frokostpause undervejs når vi hotellet ”Park Inn by Radisson Cologne City West Hotel” på adressen Innere Kanalstraße 15, 50823 Köln, Tyskland. Det ligger i udkanten af centrum

o Der kan købes aftensmad på hotellet, eller man kan tage til centrum for at spise.

Besøg på Ford-fabrikken i Køln og fabrikssamlingen fredag den 12. august

o Efter morgenmad kører vi til Ford-fabrikken. Besøget ventes at vare det meste af dagen

o Ledsagere, der ikke interesserer sig for biler, kan vælge at tage på sightseeing i Køln i stedet.

o Sent eftermiddag når vi tilbage til hotellet, og der kan enten spises aftensmad på hotellet eller man kan tage til centrum

Til Oldtimer Grand Prix lørdag den 13. august

o Efter morgenmad kører vi tidligt lørdag morgen til Oldtimer Grand Prix

o Ledsagere, der ikke interesserer sig for biler, kan vælge at tage på sightseeing i Køln i stedet

o Sent eftermiddag når vi tilbage til hotellet, og der kan enten spises aftensmad på hotellet eller man kan tage til centrum

Til Oldtimer Grand Prix søndag den 14. august

o Efter morgenmad kører vi tidligt søndag morgen til Oldtimer Grand Prix

o Ledsagere, der ikke interesserer sig for biler, kan vælge at tage på sightseeing i Køln i stedet

o Sent eftermiddag når vi tilbage til hotellet, og der kan enten spises aftensmad på hotellet eller man kan tage til centrum

Hjemrejse mandag den 15. august

o Efter morgenmad kører vi mod den dansk-tyske grænse, og derfra gennem Jylland til Fyn og videre til Sjælland. Bussen kan forlades på de fastsatte steder, man er blevet afhentet

o  Vi forventer at nå Sjælland sent aften

Ønsker du at køre selv, er du meget velkommen til at deltage sammen med os andre på Ford-fabrikken og til Oldtimer Grand Prix.

Pris for turen

Turen gennemføres kun, hvis minimum 30 personer deltager. Så koster den 3100 kr. for bustur, Storebælt tur/retur, brændstof, fire overnatninger i delt dobbeltværelse på hotel, løn til en chauffør samt morgenmad på hotellet. Kenneth Gjøl vil meget venligt være andenchauffør uden beregning. Forplejning derudover betales undervejs, ligesom indgang til Oldtimer Grandprix.

Ønsker man at overnatte i enkeltværelse er tillægget 1080 kr.

Af praktiske årsager kan der maksimalt deltage ca. 40 personer. Turen bliver billigere, jo tættere vi når de ca. 40 deltagere.

Priserne for indgang til Oldtimer Grand Prix er som følger:

Hele weekenden: 79 euro svarende til ca. 595 kr.

For de ledsagere, der lørdag og/eller søndag ønsker at se Køln i stedet, koster det lørdag 59 euro svarende til ca. 450 kr. og søndag 39 euro svarende til ca. 295 kr.

Tilmelding og betaling

Tilmelding med antal medlemmer og antal ledsagere skal foretages senest den 15. januar 2022. Når vi ikke da de 30 personer, aflyses turen.

Derefter får tilmeldte at vide, hvor meget der skal betales. Det er 3100 kr. per deltager for delt dobbeltværelse og yderligere 1080 kr. hvis man ønsker enkeltværelse. Betalingsfristen vil være den 15. februar. Har ikke minimum 30 personer da betalt, aflyses turen, og pengene tilbagebetales.

Er der flere end 30 personer tilmeldt, bliver turen tilsvarende billigere.

Som udgangspunkt kan hvert medlem have så mange ledsagere med, som de ønsker. Men bliver vi så mange, at der ikke er plads til alle, vil hvert medlem kun kunne tage en enkelt ledsager med.

Tilmelding med antal medlemmer og antal ledsagere til Kenneth Gjøl på 20 44 56 36 efter kl. 17 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Vigtige forbehold

Teknisk rejsearrangør er Fladså Turistbureau CVR-nummer 35252703

Der tages forbehold for fejl og mangler. Det omtalte program er foreløbigt og vil kunne ændres, hvis det bliver nødvendigt. Tovholderne eller Ford Classic Club DK kan ikke drages til ansvar for ændringer i programmet.

Man kan ikke forvente at få det forudbetalte beløb retur, hvis man bliver forhindret i at deltage. Men vi vil forsøge at finde en, der vil kunne tage ens plads, og man er også velkommen til selv at finde en.

Hvis påbud fra myndighederne gør, at turen ikke kan gennemføres, tilbagebetales det fulde beløb fra Fladså Turistbureau og de videreføres til tilmeldte.  Der tænkes her specielt på Coronasituationen. Hvis det kun er anbefalinger fra myndighedernes side, gennemføres turen, og man kan ikke få pengene retur, hvis man på det grundlag ikke ønsker at deltage.

Yderligere information