Begivenhedskalender

Sensommertræf på Sjælland
Lørdag 29 August 2015, 10:00 - 17:00
Hits : 1768
af Casper

Kære klubmedlemmer.


Tiden er kommet til sensommertræf lørdag den 29/8. Vi mødes kl. 10:00 hos Ford i Nykøbing Sjælland (Kirkestræde 5, 4500 Nykøbing Sjælland). De vil være vært for kaffe og morgenbrød.


Når alle er kommet, og vi har spist og sparket lidt dæk, starter vi på en køretur i det skønne Odsherred, og her lover vi, der vil være noget at kigge på.


Omkring ved 12:30-tiden ankommer vi til Odsherred Brandmuseum (Industrivangen 12, 4550 Asnæs), hvor medbragt mad kan spises. Der kan købes øl og vand på stedet til fornuftige penge, og de har lovet, der vil være stole og borde til os alle.


Vi ser derefter Odsherred Brandmuseum. Der vil være en lille egenbetaling for at se museet. Normalprisen er 40,- pr person, men vi får rabat på 15 kr.


Når vi har set dette, er der eftermiddagskaffe og kage.


Derefter fortsætter turen rundt i Odsherred med diverse pitstop og slutter ved Rørvig Havn, hvor der er mulighed for at sparke dæk og fortælle røverhistorier samt for egenbetaling at få sig en is. Vi laver en lille konkurrence i løbet af dagen, hvor der er mulighed for at vinde præmier fra nogle af Odsherreds erhvervsdrivende. Præmierne uddeles på Rørvig Havn. Træffet slutter ca. kl 17.


Casper Lundgreen vil afslutte træffet og uddele diverse præmier vedrørende konkurrencen.


Hvis man efter træffet derefter ønsker at blive og spise aftensmad ved en af Odsherreds mange restauranter, er vi meget behjælpelige med at fortælle, hvor de gode steder er, så de, der ønsker det, samlet for egenbetaling kan afslutte træffet med at spise sammen.


Tilmelding er nødvendig og dette skal ske senest den 19/8 til Jimmi på 23831447. Udover entre til museet er træffet gratis for medlemmer og deres ledsagere.


Vi glæder os til at se jer alle


Mvh. Jimmi


Sted: Kirkestræde 5, 4500 Nykøbing Sjælland


Kontakt: Tilmelding er nødvendig og dette skal ske senest den 19/8 til Jimmi på 23831447


{fshare}{flike}{fcomments}

Yderligere information