Begivenhedskalender

AFLYST: Forårstræf på Sjælland
Lørdag 30 Maj 2020, 10:00
Hits : 1873
af Casper

Forårstræf aflyses og generalforsamling udsættes.

Forårstræf aflyses og generalforsamlingen udsættes til sensommertræffet. Bestyrelsen er opmærksom på, at en udsættelse af generalforsamlingen er i strid med vores vedtægter, men instrukser fra myndigheder skal vi følge.

Besøget på Filmstationen i Måløv med rundvisning inklusive en gennemgang af flyvestationens historie som militært område, og om da det under 2. verdenskrig var besat af tyskerne udsættes til foråret 2021.

Herunder følger oprindelig beskrivelse.

Vi mødes til let morgenmad kl. 10 på Filmstationen i Måløv (Filmstationen, Bringevej 151, 2760 Måløv). Filmstationen huser Danmarks største filmstudier og ligger på den tidligere Flyvestation Værløse.

Kl. 10:15 afholdes årets generalforsamling.

Efter generalforsamlingen forventet ca. kl. 11 får vi rundvisning på Filmstationen inklusive en gennemgang af flyvestationens historie som militært område, og om da det under 2. verdenskrig var besat af tyskerne.

Ca. kl. 12:30 kører vi med fokus på flotte landskaber til TimeWinder i Hundested. Der vil undervejs blive gjort holdt, hvor medbragt mad kan spises, eller hvor der vil kunne købes en let frokost.

Vi forventer at ankomme ca. kl. 14:30 til Timewinder.

På TimeWinder, der er et tredages veterantræf hele Pinsen, levendegør de 100 års mekanik og kulturhistorie. Vi får et udstillingsområde for os selv, hvor de deltagende klubbiler udstilles. Timewinder har normalt en aldersgrænse, der hedder 1976 eller før for udstillingsbiler, men med vores aftale er alle klubbiler velkomne på vores udstillingsområde.

På Timewinder vil der være eftermiddagskaffe, -te eller -saftevand samt kage, og der vil blive uddelt præmier.

På den store scene til TimeWinder spilles fra sidst på eftermiddagen og om aftenen musik under temaet back to the future, forstået på den måde, at TimeWinder hen under aften spoler tiden frem mod 1980’erne, hvor ’Gas After Dark’ spiller. Ved scenen ved Vintage Landracing-banen spiller Wild Wax Five rockabilly-musik. Der er rig mulighed for at købe mad og drikke på pladsen.

Man kan overnatte hele Pinsen på området i medbragt udstyr. Læs mere om priser etc. på deres hjemmeside: www.timewinder.dk

Vi har haft stand til Timewinder de seneste 4 år siden starten under ledelse af Kenneth Lanzky. På vores stand er der hele Pinsen til og med mandag opsat opholdstelt til fri afbenyttelse, så deltag gerne også søndag og mandag. Vi har på standen en større udstilling af klubbiler fra 1976 eller før. Ønsker du at udstille på vores stand, kontakt Kenneth.

Tilmelding og deltagerbetaling senest den 15. maj 2020

For medlemmer og op til en ledsager koster deltagelse i træffet 50 kr per person, der dækker let morgenmad, indgang til Timewinder eftermiddagskaffe, -te, eller -saftevand samt kage. For deltagere derudover koster deltagelse 100 kr. per person. Klubben giver således 50 kr. i tilskud for medlem og op til en ledsager.

Tilmelding og betaling skal foretages senest fredag den 15. maj. Tilmelding med antal personer foretages til Casper Lundgreen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller 26279469. Du vil herefter modtage en bekræftelse med det beløb, der skal betales til klubbens konto. Overfør ikke penge, før du har modtaget denne bekræftelse. Du er først tilmeldt træffet, når betaling er modtaget.

Bliver du forhindret i at deltage, kan du desværre ikke forvente at få pengene retur.

Deltager du som medlem kun i generalforsamlingen og ikke skal have morgenmad, er der ikke krav om tilmelding

Sted: Filmstationen, Bringevej 151, 2760 Måløv

Dato og tidspunkt: Lørdag den 30. maj 2020 kl. 10

Kontakt: For spørgsmål om træffet kontakt Casper Lundgreen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller 26279469 eller Poul Grimstad på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller 40344120

Yderligere information