Begivenhedskalender

Sensommertræf på Sjælland
Lørdag 25 August 2018, 10:00
Hits : 1543
af Casper

Denne gang er det Sjællændernes tur til at afholde årets sensommertræf.

Vi mødes hos Ford Motor Company på adressen Borupvang 5 D-E, 2750 Ballerup kl. 10. Der er Ford Motor Company vært for morgenmad.

De har arrangeret, at medarbejderne har mulighed for at kigge forbi, så der vil sandsynligvis komme andre end os ved dette arrangement.  

Kl. 12:30 kører vi ad mindre veje til Sommer's Automobile Museum i Nærum. Vi forventer at ankomme kl. 13:30.

Kl. 13:30 er der mod egenbetaling på 80 kr. for personer på minimum 18 år mulighed for at se museets samling af veteranbiler samt for at få en rundvisning. Personer under 18 år har gratis adgang. Museet tager MobilePay og kontanter

Medbragt frokost kan indtages i museets festlokale.

KL. 14:45 er der eftermiddagskaffe og kage i museets festlokale. Der uddeles præmier i en konkurrence gennemført gennem dagen.

Kl. 15:30 kører vi fra museet ad mindre veje til vores klubmedlem Claes Falkentoft i Nørre Herlev ved Hillerød. Claes har Consul/Granada og derudover andre interessante biler. Vi forventer at ankomme kl. 16:30.

Vi opstiller bilerne mellem træerne i Claes' store gårdhave.

KL. 17:30 er grillen klar til medbragt aftensmad og medbragte drikkevarer. Medbring også service, klapsammenstole, klapsammenborde etc. ligesom til en skovtur.

Tæt på Claes ligger Lynge Drivein-bio. Alt efter hvornår aftenens en til tre film starter, kører vi i god tid fra Claes til Drivein-bio, hvor vi udvælger en film at se. Drivein-bio er for egenbetaling. Billetter koster 95 kr. for personer på minimum 7 år. De tager kort og kontanter. Er bilen ikke med fm-radio kan man mod depositum og et lille beløb låne en radio. Se også deres hjemmeside: www.driveinbio.dk 

Pris for deltagelse: Ford Motor Company er vært for morgenmad, klubben er vært for eftermiddagskaffe og -kage, og klubben sørger også for at opstille grillen hos Claes. Der er egenbetaling, hvis man ønsker at se Sommer's Automobile Museums samling af veteranbiler, og hvis man ønsker at tage med i drivein-bio.

Den samlede kørelængde vil være ca. 55 km inklusive turen til drivein-bio.

Ønsker du overnatning, ligger Hyllegårdens campingplads tæt på drivein-bio.

Sted: Ford Motor Company, Borupvang 5 D-E, 2750 Ballerup

Kontakt: Tilmelding allerede senest den 25. juli med antal personer og antal klubbiler til Poul Grimstad 40344120/Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  eller til Casper Lundgreen på 26279469/Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. . Deltager du ikke i hele programmet, vil det være dejligt, hvis du oplyser det.

Yderligere information