Cortina MK III var designet af Harley Copp, der var vicedirektør for udviklingsafdelingen i Ford England. Cortina MK III's design var inspireret af Coca Cola-flasken. Bilen virker langt større end forgængeren, men reelt er den samme længde men 10 cm bredere. At den virker langt større kan også have grobund i, at den er 7,6 cm længere mellem akslerne, hvilket giver mere plads i kabinen.

Ligesom da Cortina MK I kom på markedet, hvor den i starten hed en Consul Cortina, så ville Ford ikke have kaldt MK III Cortina, men som bekendt fortsatte Cortina-navnet i England frem til 1982, hvor det blev erstattet af Sierra.

MK III kunne fås i på den tid ofte anvendte udstyrsvarianter standard, L, XL, GT og GXL. Dette var før Fords køb af Ghia i 1973, der erstattede GXL som betegnelsen for topudstyrsmodellen.

MK III kunne fås med motorer på 1,3 liter, 1,6 liter og 2,0 liter. 1,3 litersudgaven var en Kent crossflowmotor, mens 1,6 litersudgaven også var en Kent crossflowmotor i L, og XL og en Pinto-motor i GT og GXL 2,0 litersmotoren kunne fås i alle udstyrvarianter undtagen i standard.

Bilen var noget tungere end MK I og MK II. Standardudgaven med 1,3 liters Kent crossflowmotor vejede omkring 950 kg, hvor en MK I med en 1200 precrossflowmotor vejede omkring 750 kg og en MK II med 1,3 liters crossflowmotor omkring 850 kg.

Det var et forstærket karosseri, der blandt andet var skyld i vægtforøgel-sen, og det var for at forbedre den passive sikkerhed. Der blev også brugt mere lydabsorberende materialer, hvilket gjorde bilen langt mere lydsvag end tidligere modeller. Motorvejene blev da også i disse år udbygget, og det gjorde, at kunderne i højere grad satte pris på en mere lydsvag kabine.

MK III blev lanceret på London Motor Show i oktober 1970, men desværre for Ford England var der ti ugers arbejdsnedlæggelse på fabrikken mellem april og juni 1971. De heraf følgende produktionsvanskeligheder gav modellen en sløv start på salget. Cortina MK III fik dog taget revanche - i 1972 var den Englands bedst sælgende bil.

Modellen fik en ansigtsløftning i 1973 med blandt andet firkantede forlyg-ter og nyt instrumentbord. Samtidigt blev 1600 Kent Crossflowudgaven udfaset og helt erstattet af 1600 Pintomotoren, der da også på nær vægtmæssigt er overlegen på alle områder.

produktionsperiode 1970 - 1976
Produktionsted  England
antal produceret Ukendt

Cortina MK II blev designet af Roy Haynes, og den kom på markedet 1966, fire år efter den oprindelige Cortina og to år før Escort MK I.

Sloganet ved lanceringen var "New Cortina is more Cortina", men den var reelt en smule kortere end MK II. Til gengæld var den mærkbart større i kabinen. Den havde også blødere affjedring for større komfort, selvjusterende bremser og kobling, og frem for alt, så var det den første produktionsbil med den nye kent crossflow-motor, der skulle blive legendarisk - Det var 1298 ccm-udgaven, der blev anvendt i Cortina MK II.

Men Cortina MK II kunne også fås med pre cossflow-motoren, der blandt andet blev anvendt i Ford Anglia. På nogle markeder kunne 1,2 litersudgaven af pre crossflowmotoren vælges, men på de fleste markeder var der første år tale om 1,5 litersmotoren. I 1967 blev 1,5 litersmotoren erstattet af en 1,6 liters crossflowmotor.

Der blev ligesom med Cortina MK I produceret en lotus-version af MK II, men den blev i modsætning til MK I produceret af Ford selv.

Cortina MK II blev den mest solgte bil i England i 1967, hvilket Ford havde håbet, MK I var blevet.

Bilen kunne fås i todørs og i firedørs sedanudgaver og i første år i udstyrs-niveauerne base, Deluxe, Super og GT. I 1967 kom 1600E på markedet, og det var luksusudgaven.

1600E var ikke blot en luksusbil, den var gjort meget attraktiv med den samme undervogn som Lotus Cortina, med en tunet 1600 GT Kent cross-flowmotor og med specielle sæder og et sportsrat. Af luksuselementer havde den valnøddetræ på instrumentbrættet og dørene samt det fulde instrumentbræt med blandt andet omdrejningstæller og olietryksmåler.

Der blev i 1967 også lanceret en stationcar, hvilket var nyt for Cortina-serien.

produktionsperiode 1966 - 1970
Produktionsted  England
antal produceret Ukendt

Yderligere information