I februar 1975 ophørte produktionen af den hidtidige Consul- og Granada-serie, og fra marts samme år kunne de nye og væsentligt forbedrede modeller fås. Året inden havde Robert Lutz snuppet chefstolen hos Ford i Köln, og han valgte bl.a. at slå modellerne Consul og Granada sammen, således at Consul-betegnelsen helt forsvandt fra Fords program. Consulen blev til Granada, Consul L blev til Granada L, og Granada XL blev nu til Granada GL. Consul GT blev ikke videreført, dog kunne man få den nye Granada i en mere sporty S-version. Også GXL-udgaven forsvandt fra programmet. Kun Granada Ghia beholdt sin oprindelige betegnelse. En del af baggrunden for navneskiftene var, at man på denne måde ønskede at appelere mere til køberne i mellemklassebil-segmentet, da mellemleddet "Consul" jo nu forsvandt.

Ændringerne på de nye modeller var relativt omfattende. Hele affjedringen var forbedret, og undervognen blev sænket 12 mm foran, og førersædet hævet 12 mm for at forbedre udsynet. Hele instrumenteringen var helt forandret, så man nu havde instrumenterne samlet under 1 afdækningsplade. På grundmodellen havde man speedometer med km-tæller, samt tank- og temperaturmåler. Granada L havde desuden også triptæller og et analog-ur i midterkonsollen. Granada GL, S og Ghia havde derimod en mere omfattende instrumentering med amperemeter, olietryksmåler osv. Hos Ghia var uret i midterkonsollen oven i købet digitalt.

Karosserimæssigt skete der ingen ændringer. Dog blev stort set alle tidligere chrom/rustfri stål-dele nu lakeret matsorte, inklusive vindueslister, vinduesviskere osv., bortset fra Granada Ghia, hvor chromen var bibeholdt.

Indvendigt kom der nye sæder og nye dørbeklædninger, og man brugte ikke længere imiteret træ, men alene plast. Kun Ghia beholdt sit oprindelige interiør med det ægte træ. Endelig var der indvendigt justerbare spejle på GL og Ghia.

Desuden kunne S-pakken fås til alle modeller og indeholdt forstærket stabilisator, forstærkede Bilstein gasstøddæmpere, sænket 12 mm bagtil, sportsfælge og sportsrat med læder samt den udvidede instrumentering fra GL og Ghia.

I august 1975 kom også Turnier GLS - den hidtil første "sportslige stationcar". Det var også på dette tidspunkt, at klimaanlæg blev valgbart som ekstraudstyr.

 

1976

I 1976 blev de automatiske rulleseler også standardudstyr i Granada og Granada L. I oktober dette år præsenterede man ydermere den nye 2,8 liters V6 motor med Bosch K-Jetronic indsprøjtning. Motoren var en opboret version af 2,6'eren og havde hidtil været brugt i amerikanske Ford'er som Mustang, Bronco og Capri. Den ydede 150 HK og gav mulighed for en topfart på 190 km/t.

På samme tidspunkt introduceredes Granada Executive; en særligt luksuriøs udgave baseret på en 3,0 V6'er, og Granada Ghia S. Som særligt udstyr var bla. diktafon!


1977 - Granada '75 udgår

I juli 1977 stopper produktionen af Granada '75, efter at 417.000 vogne har forladt Ford's samlebånd. Til sammenligning blev der fra 1972 - 1975 produceret 335.000 Granada/Consul. Og så kom afløseren i form af Granada mk II, som er en historie for sig.

Produktionsperiode 1975 - 1977
Produktionsted  Tyskland og England
Antal produceret 417.000

 Af Jan Luxenburger - jubbas.dk

1972  

Efter en 4-årig udviklingsperiode med kodenavnet "Mark Hummer" kunne man i marts 1972 præsentere resultatet af Fords hidtil dyreste og mest omhyggelige udviklingsarbejde: modellerne Ford Consul og Granada. Der var tale om biler med en særligt kraftig bundkonstruktion, et hidtil uset sikkerhedsniveau med bl.a. sikkerhedsratstamme, og ikke mindst de separate baghjulsophæng.

Modeludvalget var som følger: 2-dørs Fastback Limousine (Coupé med hoftesvaj), 4-dørs sedan og 5-dørs Turnier (st. car).

Bilerne kunne leveres med følgende motorer:

- 1,7 HC-V4 med 75 HK (kun Consul og Consul L)
- 2,0 HC-OHC med 99 HK (kun Consul og Consul L)
- 2,3 HC-V6 med 108 HK (alle modeller)
- 2,6 HC-V6 med 125 HK (kun Granada og Granada GXL)
- 3,0 HC-V6 med 138 HK (alle modeller; for Consul dog kun i Turnier-udgaven samt i Consul GT)

I England var motorudvalget mere begrænset; nemlig en 2,0 V4, en 2,5 V6 og en 3,0 V6.

Topmodellen var selvsagt Granada GXL, der som standard havde automatgear, servo, soltag, vinyltag og tonede ruder.

En anden speciel model var Consul GT, med 2,3 eller 3,0 motor, sportsundervogn, sportsfælge, GT-instrumentering og sortlakeret kølergrill fra Granada med to ekstra, runde halogenlygter.

Turnier-udgaven kunne leveres i alle udstyrsvarianter, bortset fra Consul GT og Granada GXL. Den var på det tidspunkt den største stationcar på det europæiske marked.

Generelt kan man beskrive forskellene på Consul og Granada som meget begrænsede. Consulen var generelt lidt mere skrabet, manglede pyntelister på siderne og havde sin egen type kølergrill. Ellers var bilerne identiske - selv om der hersker mange misforståelse på dette område, hvilket nok også er hjlupet på vej af de mange Consuler, der i tidens løb er blevet "opgraderet" til Granadaer af deres ejere.

1973

I marts 1973 kom en ekstra modelvariant på banen, nemlig en 2-dørs sedan, som dog ikke kunne fås som Granada GXL. Desuden ændrede man betegnelsen "Fastback" til "Coupé", og fra nu af kunne den lille 1,7 V4 motor kun fås til Consul og Consul L. Endelig kunne man nu få nakkestøtter til forsæderne.

I september 1973 ændrede man styretøj og undervogn efter en del kritik af, at bilen var alt for "blød". Resultatet blev udmærket modtaget af fagpressen. Desuden blev interiøret fornyet, og man tilføjede nu Vario-Air friskluftdyser (kendt fra Zephyr og Zodiac), ligesom elektrisk sprinkler blev standard. Uret blev flyttet fra hylden over handskerummet til midterkonsollen.

1974

Fra januar 1974 ændrede man Coupéens "hoftesvaj" til en ret linie, og de bagerste sideruder ændredes så åbningsmekanismen nu var skruet på, og ikke limet (da løsning ikke var synderligt holdbar). Også på skærmene erstattede man de oprindelige "våbenskjolds"-emblemer med tal, som angav motorstørrelsen.

Granadaen blev omdøbt til Granada XL, og Consul L fik i stedet navnet Consul L de Luxe. Og så kom den absolutte topmodel: Granada Ghia.

Ghiaens mest markante særpræg var nok den amerikansk inspirerede kølergrill med Ghia-emblemet, medens FORD-bogstaverne var fjernet fra motorhjelmen. Indvendigt var der dog også sket store ændringer. Hele indtrækket var nydesignet, bl.a. med ægte træ, læderrat og lækre stofkvaliteter. Dertil kom selvfølgelig alle de andre "standarder" som automatgear, soltag, servostyring, radio osv.

Standardmaskineriet i Granada Ghia var 2,6 liters V6 motoren, men også 3,0 V6'eren kunne leveres. Ghiaen fandtes indtil nu kun som 4-dørs sedan.

I september 1974 lavede man et par yderligere justeringer; bl.a. kunne man nu få kompressorreguleret affjedring som ekstraudstyr, og i oktober blev 2,0 rækkemotoren erstattet af 2,0 V6, som kunne fås til Consul og Granada XL. For første gang blev det altså muligt at få en Granada med en så "lille" motor. Desuden kom Ghiaen nu også i Coupé-versionen.

Produktionsperiode 1972 - 1975
Produktionsted England og Tyskland
Antal produceret 335.000 

 Af Jan Luxenburger - jubbas.dk

Yderligere information