Begivenhedskalender

Stand til Bilmesse og Brugtmarked i Fredericia: Ford Capri 50 år - Verdens første ægte drømmebil!
Fra Lørdag 06 April 2019 -  09:00
Til Søndag 07 April 2019 - 16:00
Hits : 1739
af Casper

Vi udstiller i anledning af 50-års-jubilæet for Ford Capri på forårsmessen af ”Bilmesse og Brugtmarked” i Fredericia den 6. og 7 april fire flotte Capri'er helt tilbage fra den første model mk1 fra 1969 til den sidste mk3, hvor produktionen sluttede i 1986.

Alle er velkomne på standen, hvor klubbens medlemmer står klar til at fortælle historien om Capri, og hvor det bliver muligt på nærmeste hold at se forskellene i designet og i mekanikken gennem de 4 generationer.

Oversigt over de udstillede biler

• Ford Capri mk1 (1969-1972): Den udstillede model er en 1600 GT fra 1969 og ejes af Torben Kallestrup
• Ford Capri mk1 facelift (1972-1974): Den udstillede model er en 1600 GT fra 1973 og ejes af Torben Koch
• Ford Capri mk2 (1974-1978): Den udstillede model er en 1600 L fra 1977 og ejes af Claus Bossow
• Ford Capri mk3 (1978-1986): Den udstillede model er en 2,8i fra 1981 og ejes af Lennart Hermansen

Historien om Capri

Capri er verdens første computerdesignede bil. Ford spurgte en række fokusgrupper, hvordan deres drømmebil så ud, og ud fra dette blev Capri modelleret på computer. Derefter blev designet tilpasset af amerikaneren Philip T. Clark, der også var med til at designe Mustangen.

Man kan derfor sige, at Capri dermed er en 100% ægte drømmebil!

Ford ønskede, at den skulle være økonomisk tilgængelig for et bredt segment af kunder, så den kunne - i hvert fald i starten - leveres med en svag 1300 Kent-motor på kun 58 HK helt op til en 3-liters Essex V6 med 138 HK. Med en 1300 Kent-motor fik man måske ikke mere køreglæde end i en tilsvarende Escort, men den var smuk og trak alligevel lange blikke fra det modsatte køn. Senere blev topudgaven udstyret med en 2800 Køln V6 turbo på 188 HK.

Selvom Capri således kunne leveres med kraftige motorer, så kan man ikke sige, det er en sportsvogn. Capri delte nemlig mekaniske dele med især Escort, der var en almindelig familiebil. Det var også med til at holde prisen nede.

Capri blev en salgsmæssig succes, og mange husker stadigvæk sloganet "Bilen, du altid har lovet dig selv". I 1969 blev Capri kåret til den første Årets Bil i Danmark.

Dato og tidspunkt: 6. april til 7. april

Sted: Fredericia Messecenter, Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia

Kontakt: Bestyrelsen

Yderligere information