Begivenhedskalender

Grill og træf i Ford-hjørnet på Roskilde Havn
Torsdag 28 Juni 2018, 17:00 - 21:00
Hits : 582
af Casper

Sommeren igennem arrangerer vi som noget nyt Grill og træf i "Ford-hjørnet" udvalgte torsdage sommeren igennem på Roskilde Havn, hvor der gennem flere år er blevet afholdt biltræf. Datoerne annonceres nogle dage før, når vi ved, om det bliver godt vejr.

Første torsdag bliver nu på torsdag den 28. juni fra kl. 17.

Niels Pommer, Dan og Bente Bethnas vil ankomme kl. 17 og vil i det omfang, det kan lade sig gøre, spærre hjørnet af, så vi kan holde samlet.

Bente, Dan og Niels tager en mindre gill med, der kan anvendes i det omfang, der er plads på den. Du er meget velkommen til at tage egen grill med, eksempelvis en engangsgrill. Tager du grill med, skal der jævnfør brandmyndighederne medbringes noget til at slukke ild med eksempelvis en brandslukker eller en spand til vand. Yderligere skal grillen stå på et underlag, der ikke kan brænde. Underlaget skal medbringes til egen grill.

Man kan komme og køre, som man har lyst til. Bent, Dan og Niels starter deres grill første gang kl. 18 og derefter efter behov.

Har du nogle Ford-dele, du vil sælge, så tag dem meget gerne med.

Dato og tidspunkt: Torsdag den 28. juni kl. 17

Sted: Roskilde Havn, Strandgade 2, 4000 Roskilde. Ford-hjørnet er placeret på græsarealet tættest ved vikingskibene liggende i vandet. Se pilen på denne tegning

Kontakt: Der er ikke krav om tilmelding, men det er en god ide til hver gang at give en ikke-bindende melding til Dan Bethnas på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., 20 26 06 96 eller som en besked på hans Facebook-profil, så vi har en ide om antallet af biler og personer.

Yderligere information