Begivenhedskalender

Klubtur til ”2. Classic Ford Event NRW” i Krefeld med besøg hos vores venskabsklub ”Ford Oldtimer und Motorsport Club Cologne e.V. im ADAC” ved Düsseldorf i Tyskland
Søndag 18 September 2016, 10:00 - 17:00
Hits : 2373
af Casper

Vi arrangerer Klubtur til ”2. Classic Ford Event NRW” i Krefeld ved Düsseldorf i Tyskland, der afvikles søndag den 18. september 2016. Det er anden gang, dette træf afholdes. Under klubturen besøger vi også vores venskabsklub ”Ford Oldtimer und Motorsport Club Cologne e.V. im ADAC”, hvor medlemmerne for størstepartens vedkommende er ansatte på Ford-fabrikken i Køln.

Træffet er for alle europæiske Ford-biler fra 1989 eller før, men vi har fået aftale om, at også klubbiler fra 1990 og 1991 er velkomne. Alle klubbiler kan derfor deltage.

Turen skal så vidt muligt foregå i klubbiler, så turen er planlagt med dette in mente.

Vi kører af sted torsdag morgen den 15. september fra Padborg og kommer tilbage igen tirsdag aften den 20. september. Turen varer således 6 dage.

På vejen overnatter vi på de budgetvenlige Ibis-hoteller eller B&B-hoteller, der har gratis trådløst internet og god morgenbuffet.

Turen vil være på omkring 1400 km i alt og vil foregå hovedsageligt på landeveje, hvor hastigheden passer vores gamle biler, og hvor der undervejs er tid til at nyde udsigten og gøre stop.

Der arbejdes stadig på programmet, men det foreløbige program ser ud som følger, hvor der må påregnes ændringer:

1. Torsdag morgen: Vi mødes i Padborg. Der bliver mulighed for at handle ind i de tyske grænsebutikker til turen ved ankomst til Tyskland

2. Torsdag aften: Vi ankommer til Hannover, tjekker ind på Ibis-hotel og spiser aftensmad sammen i Hannover. Der er godt 325 km fra Grænsen til Hannover. Hannover er hovedstaden i delstaten Niedersachsen og har et rigt byliv og mange seværdigheder.

3. Fredag morgen: Vi kører fra Hannover til Wuppertal langs smukke veje. Det er en tur på ca. 250 km. I Wuppertal tjekker vi ind på Ibis-hotel og spiser aftensmad sammen.

4. Lørdag morgen: Vi ankommer til vores venskabsklub ”Ford Oldtimer und Motorsport Club Cologne e.V. im ADAC, hvor Thilo Moer-ke tager imod os. Resten af lørdagen er planlagt af vores venskabsklub, men vi skal blandt andet besøge nogle af deres medlem-mer.

5. Lørdag aften: Vi ankommer til Krefeld, hvor vi tjekker ind på hotellet. Vi spiser aftensmad sammen i Krefeld

6. Søndag morgen: Vi kører fra hotellet til træffet, hvor vi er hele dagen. Der ventes flere hundrede klassiske europæiske Ford-biler til træffet.

7. Søndag aften: Vi spiser aftensmad sammen, sandsynligvis sammen med vores venskabsklub.

8. Mandag morgen: Vi kører fra hotellet til Oldenburg . Det er en tur på 280 kilometer. Vi spiser aftensmad i Oldenburg

9. Tirsdag morgen: Vi kører fra Oldenburg mod grænsen i Padborg. Det er en tur på 322 kilometer.

Budget og priser:

På turen er det en nødvendighed, at vi i forvejen betaler for overnatning derned og tilbage for at sikre, at der er plads. Hvis du ønsker at deltage i turen,

skal følgende derfor betales på forhånd:

• Overnatning på Ibis-hotel fem nætter med morgenbuffet.

o Enkeltværelse: Forvent 2200 kr. per person

o Dobbeltværelse: Forvent 1300 kr. per person

o Tredobbelt værelse (minimum et barn op til 11 år): Forvent 880 kr. per person

og følgende betales undervejs:

• Egen Forplejning ud over morgenmad på Ibis-hotellerne

o Forvent omkring 1200 kr. per person for voksne

• Benzin.

o Forvent 1700 kr. for benzin, for en bil der kører 10 km/l.

• Indgangsbilletter til træffet

o Forvent 37 kr. per bil.

Nedenfor er lavet nogle beregninger for tre typiske muligheder for deltagelsefor at give en ide om den samlede pris for turen:

• En person i enkeltværelse fra/til Padborg

o Forventet omtrentlig total pris per person: kr. 5.043,75

• To personer i dobbeltværelse i samme bil per person fra/til Padborg

o Forventet omtrentlig total pris per person: kr. 3.322,50

• Fire personer i 2 dobbeltværel-ser i samme bil fra/til Padborg

o Forventet omtrentlig total pris per person: kr. 2.902,50

Vær opmærksom på miljøzoner i Tyskland

Der er miljøzoner i flere tyske byer, hvor vi skal til. Biler, der er 29 år eller derunder regnet fra første indregistrering skal følgelig have et miljøzoneklistermærke i forruden for lovligt at kunne køre ind i tyske byer med miljøzoner.

Klubbil, der er 30 år eller derover: klubbiler, der er minimum 30 år regnet fra første indregistrering, kan uden videre køre ind i miljøzo-nerne – medbring blot den originale registreringsattest som bevis. Der kræves således ikke et miljøzoneklistermærke for disse biler. Bilerne må dog ikke være ”upassende ombygget” og skal være i ”god stand”, men for vores biler betyder det, at det kun er aldersgræn-sen, der er afgørende.

Klubbil mellem 25 år og 29 år: Det er kun biler med trevejs katalysator, der kan få miljøzoneklistermærker, så klubbiler mellem 25 år og 29 år regnet fra første indregistrering kan desværre ikke lovligt køre ind i tyske byer med miljøzoner, medmindre de er udstyret med en trevejs katalysator og på basis af dette har fået udstedt et miljøzonemærke. Klubbiler mellem 25 år og 29 år er for vores vedkommende meget velkomne, men kan altså give komplikationer for føreren, som det fremgår.

Moderne bil: Skal have et miljøzoneklistermærke i forruden for lovligt at kunne køre ind i tyske byer med miljøzoner. Klistermærkerne kan for eksempel købes hos bilsynssteder i Danmark men kan også købes i Tyskland.

Ønsker du at deltage i klubturen?

Så kontakt undertegnede tovholdere med oplysninger om antal af personer, hvilken bil, du forventer at køre i, samt med dine eventuelle ønsker til samkørsel eller deling af hotelværelse. Hvis du kun ønsker at deltage i dele af turen, så kontakt os også. Dette skal gøres senest den 1. juli 2016. Derefter kan vi se, om det er muligt at imødegå ønskerne.

Vi gennemgår derefter deltagere og ønsker for at detailplanlægge turen. Der skal blandt andet tages hensyn til de klubbiler, vi kører i, og ændringer i programmet.

Endelig pris for hoteller kan derefter oplyses, og det beløb skal derefter overføres til klubbens bankkonto for bindende tilmelding. Vi forventer, at det bliver senest den 15. juli 2016. I tilfælde af aflysning af turen, tilbagebetales beløbet naturligvis. I det tilfælde, at deltage-re må melde afbud, tilbagebetales beløbet fratrukket eventuelle udgifter i forbindelse med aflysningen.

Vigtige datoer

• 1. juli 2016: Sidste frist for at tilmelde sig med ønsker til samkørsel eller deling af hotelværelse
• 15. juli 2016: Endelig bindende tilmelding og betaling for overnatninger.

Ikke bindende tilmeldte per 4. maj 2016

Søren Pedersen, Henrik Kronholm, Kati Hernandez, Casper Lundgreen, Bent og Ulla Andersen, Jimmy Mortensen, Claus Olsen, Mark Clayton, Kenneth Gjøl, Torben Eskildsen, Per Møller Kristensen

Relevante links til selvstudium:

• 2. Classic Ford Event NRW  

o Tysk 

o https://www.facebook.com/events/961476453938559

• Ford Oldtimer und Motorsport Club Cologne e.V. im ADAC  

o Tysk  

o http://www.fomcc.de/

• Ibis-hoteller    

o Engelsk og tysk 

o http://ibisbudgethotel.ibis.com

• Miljøzoner i Tyskland    

o Dansk  

o http://www.fdm.dk/koer-selv-ferie/tyskland/miljoezoner

• Fleggaard Grænsebutikker  

o Dansk  

o http://fleggaard.dk/

Kontaktoplysninger på tovholder

• Casper Lundgreen (26279469/Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. )

NB: Der tages forbehold for fejl og mangler. Det omtalte program er foreløbigt, og de omtalte priser er efter vores bedste overbevisning i overensstemmelse med de faktiske forhold. Tovholderne kan ikke drages til ansvar for ændringer i programmet og i fejlagtige priser. 

Yderligere information