Taunus TC-modelrækken består af Taunus TC1, TC2 og TC3 samt Cortina mk3, mk4 og mk5.

Planlægningen af den nye Taunus TC1 begyndte i sluttredserne, og det var tanken, at den sammen med Cortina mk3 skulle være en ”verdensbil”, der skulle sælges i hele verden, og som skulle designes i USA, England og Tyskland, hvor de to sidstnævnte nu indgik i Ford Europa. Chefen for udviklingen var Semon Emil Knudsen. Han var ansat hos Ford i USA og var amerikaner, men som navnet antyder, så havde han danske forfædre.

Det er også fra ham, at Taunus TC1 især i Tyskland har fået kælenavnet en ”Knudsen-Taunus”. Ifølge ubekræftede rygter var det nemlig ham, der trumfede igennem, at Taunus TC1 skulle have den markante bule på motorhjelmen.

Cortina mk3 var designet af Harley Copp, der var vicedirektør for udviklingsafdelingen i Ford England.

Taunus TC1 blev lanceret september 1970 af Ford Tyskland. Cortina mk3 blev lanceret på London Motor Show måneden efter i oktober 1970. De efterfulgte tysk Fords P6 og engelsk Fords Cortina mk2

TC-modelrækken lå i midten af markedet som en større familiebil med Escort og fra 1976 også Fiesta som billigere og mindre biler og i starten P7B, der i 1972 blev erstattet af Granada, som en større og dyrere familiebil i det nedre luksussegment.

Taunus TC1, TC2 og TC3 var baseret på den samme konstruktion som den engelske Cortina mk3, mk4 og mk5, hvor de tre generationer var på markedet analogt på forskellige markeder. TC står da også for TaunusCortina. Både TC1 og Cortina mk3 kunne dog samtidigt købes på enkelte europæiske markeder, hvilket betød, Ford Europa på de markeder reelt konkurrerede med sig selv. Det var blandt andet det, Ford USA gerne ville undgå med sammenlægningen af Ford England og Ford Tyskland i 1967.

Danmark var et af de lande, hvor den første generation kunne fås både som Taunus TC1 og Cortina mk3. Udseendemæssigt var de meget ens, hvor hoftesvajet på Cortina mk3 var den tydeligste forskel. Der var også forskelle i motorudvalget. I dag er der overlevet meget få Cortina mk3 mens der er væsentlig flere Taunus TC1.

I slutningen af november 1975 begyndte produktionen af Taunus TC2. I september 1976 blev den tilsvarende Cortina mk4 introduceret i England. Taunus TC2 solgtes fra starten af januar 1976. Cortina mk4 først fra slut september/start oktober 1976.

Der var mindre forskelle i udstyrsniveauer og motorvarianter mellem Taunus TC2 og Cortina mk4, og Cortina mk4 var generelt højrestyret, hvor TC2 var venstrestyret. Og det ofte uanset, hvor de blev fremstillet. En venstrestyret fremstillet i Dagenham i England kunne således blive kaldt Taunus. Der blev dog solgt Cortina mk4 til Grækenland, Sydkorea, Phillipinerne, Israel og Taiwan, da disse markeder var mere bekendt med Cortina-navnet. Som noget særpræget blev mk4 aldrig introduceret i Argentina. Der gik man ”direkte” til mk5 i 1979.

Taunus TC2 og Cortina mk4 har et langt mere firkantet design end foregående model og synes derfor helt anderledes. Men reelt er det den samme teknik, der ligger under designet.  Den havde således samme bremsesystem med skiver foran og tromler bagpå, og hjulophænget var identisk. Designet var af Uwe Bahnsen, der også stod for opgraderingen af Granada mk2.

I september 1979 blev Taunus TC3 og Cortina mk5 lanceret. Teknikken var stort set den samme og designet af karossen var også meget lig foregående model. I England blev den da også lanceret som en Faceliftet Cortina mk4 fremfor en mk5 under navnet Cortina model 80. Men den blev i England alligevel uofficielt meget ofte benævnt Cortina mk5, og det er da også den betegnelse, der normalt bruges i dag.

I 1981-82 kom Taunus i en specialmodel ved navn Savoy. Den var et supplement til den normale modelrække, men solgte så godt, så mange tror, at alle TC3 Taunus er Savoy. Det er de ikke.

I juli 1982 stoppede produktionen både i England og i Belgien, hvor den blev erstattet af Sierra. Produktionen fortsatte dog frem til 1984 i Argentina og i Tyrkiet helt frem til 1994. I Tyrkiet var udseendet dog ændret en smule.

Yderligere information